Lad dig ikke slå ud

Jeg har tit oplevet, at når jeg enten tænker på at fortælle noget om Jesus eller invitere dem med i kirke, så begynder bestemte tanker at melde sig: Lever jeg egentlig kristent nok til at fortælle om Gud? Mon ikke de kommer til at kede sig i kirken? Hvad nu, hvis de synes, jeg er skør?

Og det kan der da være noget om det. Måske skal jeg øve mig på at formulere vores vidnesbyrd.

Måske skal jeg ændre mig eller min tankegang. Og det kan da også være, at jeg skal arbejde på at ændre min kirke, så den er endnu mere åben, imødekommende og bedre til at gøre sig forståelig.

Det er vigtige overvejelser, men er de så vigtige, at de skal have lov til at stå i vejen for, at mennesker kan møde Jesus? Mon ikke, det nærmere bunder i dårlige undskyldninger?

Det er altid lettere at skyde skylden på kirken eller på, at det ikke passer i kalenderen, end at risikere noget, for det gør man, når man fortæller om Jesus. Man risikerer at blive afvist, set ned på, grinet af eller at få et ligegyldigt skuldertræk.

Men sådan har det været i hele kirkens historie. Når man kigger på kristendommens historie, så ser man, at det altid har været et vilkår, at hvor evangeliet er blevet fortalt, der er det også blevet afvist af nogle.

Der har altid været afvisninger

Johannes Døberen kom med sin meget seriøse og asketiske tilgang til livet og troen, og han prædikede omvendelse og dom, men folk afviste ham, og de kaldte ham besat. Jesus kom med undere og mirakler.

Han lavede vand til vin og sad til bords og festede med samfundets svage og udstødte og forkyndte det glædelige budskab, at Gudsriget er nær, men de afviste også ham, fordi de syntes, han ”frådsede og drak”. Den ene var for seriøs og hård til dem, den anden for glad og grænsebrydende.

Selv de steder, hvor Jesus havde udført mirakler, var der folk, som ikke omvendte sig til ham. Det samme mønster ser man i Apostlenes Gerninger. Paulus afvises gang på gang.

Der er altid nogle, som vil afvise Jesus. Lige meget hvor mange mirakler, hvor meget kærlighed eller gode prædikener man kommer med, så vil nogle afvise Jesus og afvise dem, som fortæller om Ham. Sådan er det at komme med et så anderledes og verdensforvandlende budskab.

Millioner har taget imod

Men det må ikke afskrække os. Der hvor evangeliet bryder frem, har der også altid været folk, som har taget imod det. Siden Jesus gik på jorden, har mennesker åbnet sig for Jesus og oplevet, hvor fantastisk Guds nåde og tilgivelse er. I kirkens historie har millioner og atter millioner af mennesker taget imod Jesus og nået himlen.

Derfor må vi ikke lade os skræmme. Det kan koste os dyrt at fortælle om Jesus til mennesker, men Gud både kan og vil bruge os. Vi ved ikke, hvorfor nogle mennesker åbner sig og tager imod og andre afviser det, men det er heldigvis ikke op til os at bekymre os om. Gud, og kun Gud, giver troen og Helligånden. Vi kan og skal hjælpe ikke-troende på vej, men kun Gud giver troen.

Gør som Jesus

Jesus lader sig dog ikke slå ud, og det må vi heller ikke gøre. Da han oplever at blive afvist, så kan han alligevel sige, at ”visdommen har fået sin ret ved sine gerninger” (v.19). Altså, ordet om Jesus er sandt og er kommet til sin ret, selv når det forkyndes for lukkede øre. Det er da en trøst og også et opmuntring midt i modstanden og afvisningen af Jesus.

Derfor må vi prøve at opgive de bekymringer og undskyldninger, vi kan have, og i stedet for stole på, at når vi går på Guds kald og inviterer folk ind til en relation med ham, så er Gud nær ved os og virker gennem os.

Søndagens tekst: Matt. 11, 16-24

Folkets egensindighed

16 Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker? Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater:

17 Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

18 Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‘Årh, han er ikke rigtig klog!’

19 Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‘Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.«

20Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre:

21»Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab.

22 Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i Dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag.

24 Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk