Venstre sidebanner eksempel

Er jeg klar? Våger jeg?

Advent - og lignelsen om brudepigerne - er et kald til selvransagelse.

Af Rasmus Kiilerich Breindahl Valgmenighedspræst i Bykirken i Faurskov

Jeg havde engang en matematiklærer der sagte, at han forventede, at vi kunne det han underviste i så godt, at han kunne komme og vække os klokken 3 om natten, og så kunne vi forklare stoffet uden tøven.

Det er nok en høj standard at have på sine elevers vegne, men hans pointe, om at være så dygtige og flittige, at vi selv midt om natten ville kunne stå til regnskab, minder mig om Jesu pointe i lignelsen om de ti brudepiger. For da de bliver vækket om natten af råb om, at nu kommer brudgommen, så er det kun halvdelen af dem, der er klar.

Kun halvdelen er klar til at møde brudgommen

Lignelsen er derfor et kald til selvransagelse: Er jeg klar? Våger jeg? Bruger jeg min ventetid på at komme Jesus nærmere, eller bruger jeg tiden på at komme længere væk fra ham?

Jesu lignelse minder os om, at vi er brudepigerne, der venter på, at brudgommen skal komme. Det er dog vigtigt at bemærke, at alle ti brudepiger har et kendskab til brudkommen og er alle inviteret med til festen. De tænker om sig selv, som nogle der hører til i hans følge, men da timen oprinder, er det kun halvdelen, der er klar.

Jesus taler om menigheden, hvor nogle på dommens dag mener, de hører til I Guds rige, men det gør de ikke. De var ikke klar til at møde ham, og derfor får de ingen plads ved himmelens festbord.

Søvnen er ikke problemet

Spørgsmålet er så, hvordan holder jeg mig klar? Hvordan våger jeg? Man kan godt komme til at tænke ud fra lignelsen, at det handler om at holde sig vågen, men det er ikke pointen, for alle brudepigerne falder i søvn.

John Piper påpeger i en prædiken, at det tværtimod er vigtigt med god og ordentlig søvn, når vi som kristne skal holde os klar, for uden god søvn kan det være svært at koncentrere sig om morgenandagten eller i bønsliv eller holde fokus i gudstjenesten eller at se sin næstens nød.

En levende relation

Vi må holde relationen til Jesus levende gennem bibellæsning, bøn, åndelige sange, menighedens fællesskab, dåben, nadveren og næstekærligheden.

Vi skal holde os klar og overveje, hvad der skal til (inklusiv søvn) for at jeg kan holde mig rede! At være rede handler om at leve i og vandre i troen på Jesus.

Man kan vel tænke på det som i et ægteskab. Hvis man aldrig snakker sammen, gør noget sammen, måske ikke engang tænker på hinanden, så er det en tom relation – og et ægteskab, der er ved at smuldre. Et ægteskab kræver, at man søger hinanden, vil hinanden, investerer i hinanden.

Sådan er det også med Gud. At tro på ham er at være i en relation til ham. Det kræver engagement. Det kræver vilje. Det kræver, at man er vedholdende, selv i medgang og modgang. Det kræver, at man søger Ham og holder relationen levende.

Det at troen er i mig kommer rendyrket fra Ham. Og det at den opretholdes, skyldes Ham, men hvis jeg vil, kan jeg vælge Ham fra. Og det sker, når vi glemmer, at vi skal våge, og så langsomt glemmer at søge ham, og måske på et tidspunkt ligefrem blive ligeglade.

Relationen må næres

Det skal enhver troende undgå. Derfor må vi holde os klar. Det kan gøres på mange måder, og nogle måder virker bedre for nogle end for andre. Derfor må vi finde de måder, vi bedst holder relationen til Gud ved lige.

At tro på ham, er at være i en relation til ham.

Der er dog veje, som andre har gået før os, og der kan vi altid begynde og vende tilbage til: bibellæsningen, bønnen, åndelige sange, menighedens fællesskab, dåben, nadveren og næstekærligheden.

Advent er en ventetid og forberedelsestid. Så måske skal du overveje, hvordan du er klar og våger, så du er klar, når råbet en dag vil lyde, at nu kommer brudgommen. For da skal de, som har våget, de som har levet og vandret i kærlighed til Jesus, da skal de følges med brudgommen til en evig fest.

Søndagens tekst: Matt. 25, 1-13

Om at være parat til Jesu genkomst

1 Jesus fortsatte: „Lad mig fortælle en historie om Guds riges komme. Der var ti brudepiger, som tog deres olielamper og gik ud for at møde brudgommen.

2 Fem af dem bar sig tåbeligt ad, de andre fem havde tænkt sig om.

3 De første fem tog ganske vist deres lamper med, men de tog ingen ekstra olie med, 4 hvorimod de sidste fem tog ekstra olie med til lamperne.

5 Da brudgommen lod vente på sig, blev alle brudepigerne trætte og faldt i søvn.
6 Men ved midnatstid lød råbet: ‚Brudgommen er på vej! Kom ud og mød ham!’ 7 Alle pigerne vågnede og tjekkede deres lamper.

8 De fem, der ikke havde taget olie med, opdagede, at deres lamper var ved at gå ud. De bad derfor de fem andre om at få noget af deres olie.

9 Men de andre svarede: ‚Vi har ikke nok både til os og jer. I må hellere løbe hen til købmanden og købe noget selv.’

10Mens de var henne for at købe olie, kom brudgommen. De fem, der var parat, gik sammen med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.

11Senere kom de andre fem og stod udenfor og råbte: ‚Herre, luk op for os!’ 12 Men han svarede: ‚Det siger jeg jer: Jeg kender jer ikke!’ ”

13„Vær altid parate,” sagde Jesus, „for I kan ikke vide, hvornår jeg kommer.”

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk