Pilgrimsvandring – udvikling og opdagelse

Det stod ikke lige skrevet nogetsteds, at Elizabeth Knox-Seith skulle blive en aktiv del af den nordiske pilgrimsbevægelse. Hun var tværtimod opvokset i et kulturradikalt miljø, hvor sådan noget som tro var en ugleset størrelse.

Hendes vej til troen, specielt den kristne, var resultatet af den mentale eller åndelige sult, hun kom til at føle, og løsningen blev i første omgang et bekendtskab med de økumeniske miljøer.

Pilgrimsvandringen har nok til alle tider været en personlig opdagelsesrejse. Det, der i vore dage i høj grad har aktualiseret bevægelsen (for en sådan er der tale om), er det konstant stigende præstationspres, samfundet lægger på det enkelte menneske.

Man har så at sige brug for at finde sin egen, sin oprindelige puls, at genopdage det hellige: olien, der omfavner sjælen (s. 52), og her gælder Paulus’ ord: ”I Ham lever vi, ånder vi og er vi”.

I denne bog tager forfatteren fat i bl.a. den keltiske tradition, som den ses i fx kollektiver som Lindisfarne og Iona, men også to store, middelalderlige pilgrimsforbilleder: Frans af Assisi og Olav den Hellige. Af særlig interesse er forfatterens gennemgang af disse nøgleord, der kan bruges, hvis man vil indtænke dem i pilgrimsrejsens meditative aspekt.

I det afsluttende afsnit giver forfatteren nogle bud på refleksioner, bibelsteder og salmer, der med fordel kan inddrages i processen. Må din egen vej gå dig i møde med denne bog, som jeg fint kan anbefale.

– Jeg kunne dog godt have undværet den rimeligt positive omtale af New Age-bevægelsen; alt er ikke lige godt, og New Age-bevægelsens religionsblanderi gør mig ikke tryg. Jeg foretrækker fast grund under fødderne.

Elizabeth Knox-Seith: ”Den bevægelige spiritualitet – Pilgrimsvandring som opdagelsesrejse.”
253 sider. 249 kr.
Eksistensen, 2019.