Romerbrevet og fremtiden
Peter Legarths undervisning om Romerbrevets anden del forklarer bl.a. forholdet mellem jøde-kristne og hedninge-kristne samt brug af udtrykket ’Israel’ og ’jøder’.
Romerbrevet I om kapitel 1-7 blev anmeldt 22/12.2019. Meget af den anmeldelse gælder også her om kapitel 8-16, at bind II er vers-for-vers-kommentarer, som fortjener at blive læst i deres helhed langsomt og eftertænksomt. Også bind II går i dybden med grundteksten og har henvisninger til andre fortolkninger og kilder.
Især Legarths kommentarer til kapitel 9-11 er spændende. Her fortæller Paulus menigheden i Rom om Israel, jøderne og hele menneskeheden set fra et bibelsk perspektiv, altså Guds planer på den lange bane ud fra både NT og GT.
Gud har ikke forkastet Israel og ”Den hedningekristne menighed er ifølge Paulus ikke en erstatning for Israel.” (s.117). Gud holder sine løfter – på trods af alt! Legarth skelner mellem ”frelse” på det individuelle plan og ”frelseshistorie” Bibelen igennem.
Jødekristne og hedningekristne
Legarth ser på Paulus’ ord om det nye liv i retfærdiggørelsen. Legarth tydeliggør, at Paulus gør meget ud af at henvende sig specifikt til de forskellige dele af Romer-menigheden, da den består af jødekristne, hedningekristne og mange andre. Det handler om formaninger til både de jødekristne og andre jøder, samt til såkaldte hedningekristne.
Gud har nemlig gennem sine profeter oprettet pagter med sit folk, og dem vil han i sin trofasthed og nåde holde, såvel som ”velsigne alle slægter”. Frelse og tro udgår fra Guds initiativ, såvel som kærlighed til alle mennesker.
Synd og død er store emner i Paulus’ brev, men det nye liv skal jo leves i Åndens kraft. Legarth skriver, at det er presserende for Paulus at forklare Guds løfter til Israel, en del af teksten bygger på GT-citater.
Israel i Guds plan for frelse
I kapitel 9-11 skriver Legarth om, hvordan Paulus er specifik med udtrykket Israel og udtrykket jøder. Paulus bruger skiftevis udtrykket Israel og jøder, fordi det kan dække over forskelligt indhold.
Det er yderst relevant i denne tid, hvor nogle har et problematisk forhold til udtrykket ”Israel”, men Legarth har analyseret sig frem til, at Paulus er meget klar i mælet om, hvornår og hvordan han bruger de to udtryk Israel og jøder.
Legarth påviser netop, hvilke udtryk, som er brugt både i GT og NT foruden GT i LXX-versionen (gammel græsk oversættelse på Paulus’ tid). Om livet i menigheden er det interessant at læse om de stærke og de svage, jøder og hedninger, hvor sidstnævnte er integreret i Guds frelsesplan.
Legarth viser, hvor meget viden man kan hente af, hvem Paulus hilser og omtaler: hvorvidt han har mødt dem før, hvad deres relation er til ham og/eller til Romer-menigheden.
Stof til selvstudium
I den lange litteraturliste samt oversigt over hele Romerbrevet er der nok at tage fat på, hvis man selv vil dykke ned i emnet. Ikke blot er andre kommentar-bøger listet men også bøger med historie og almen viden af interesse for Rom på Paulus’ tid ud fra mange forskellige vinkler. Alt i alt er bind I og II et meget nyttigt opslagsværk til Romerbrevet.
Peter V. Legarth: Credo Kommentaren – Romerbrevet II
252 sider. 250 kr. Kolon
