Skyggesiden bag Pride

I disse dage kan man se mange butikker og firmaer reklamere for ’Pride’. Officielt hylder man retten til at leve som man ønsker, uden at blive chikaneret. Fint nok, selvfølgelig. Men bag dette bløde budskab, som er svært at være uenig i, gemmer der sig et skræmmende menneskesyn.

I dag er der flere eksempler på børn helt til 5-års alderen, som tilsyneladende har fundet ud af, at de ikke længere er det biologiske køn, som de er født med.

De føler sig som noget andet. Man kan jo tænke over, hvordan de dog har fået den tanke, at de ikke er deres biologiske køn. Mon ikke forældre og medier spiller en afgørende rolle? Uanset hvad, så prøver velmenende politikere, skoler og arbejdspladser at tilpasse sig og være ”inkluderende”.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt jeg synes, det er, at man ikke bliver råbt ad på gaden eller på anden måde mobbet af andre. Jeg respekterer folk, der lever på en anden måde end jeg – og jeg forventer det samme af dem. På den måde er ’Pride’ jo fint nok.

Problemet med Pride er, at hele præmissen for LGBT+ miljøets tankegang og promovering er forkert. Tankegangen er som følger: Du er, hvad du føler. Dine tanker er sande, og dine følelser er sande.

Så hvis du føler dig transseksuel, biseksuel osv., så ER det din identitet. Sådan er du. Accepter dig selv. Den slags argumentation kan man læse på LGBT’s hjemmeside. Men er det rigtigt?

Nej. På to måder. Vi ved jo alle, at man ikke kan flyve, blot fordi man føler eller tænker det. Man skal heller ikke skade andre mennesker, selvom man måske kunne få tanken eller have følelsen. Og sådan kunne man fortsætte eksemplerne. Forestillingen om, at ens følelser og tanker altid er sande, holder ganske enkelt ikke.

Fra en kristen, åndelig forståelse ved vi også, at der er en usynlig kamp om vores tanker og om sandheden. Satan giver os mange syndige tanker og følelser. Men bare fordi vi får tanken eller følelsen, så behøver vi ikke at handle på den eller acceptere den.

Jesus tilbad fx heller ikke Satan, selvom Satan gav ham tanken, da han var i ørkenen. Der er masser af eksempler på den slags fristelser i Bibelen.

Du ER heldigvis ikke, hvad du tænker eller føler. Dit køn er dit biologisk medfødte køn. Du er fx heller ikke homoseksuel, bare fordi du har følt en tiltrækning til samme køn. Man skal ikke ukritisk acceptere sine følelser.

Man skal heller ikke handle på dem, men derimod bekæmpe dem ved at holde biologien, fornuften og ikke mindst Guds standard højere. Det bør vores samfund også gøre, i stedet for misforstået at acceptere denne forfejlede logik. Alt andet er både et oprør mod Gud og fornuften – og skader i sidste ende os selv.