De første pinsemenigheder

Efterhånden som flere og flere pinsemenigheder fejrer 100 års jubilæum, er det interessant at studere den første tidsperiode med karismatisk pinsevækkelse i Danmark.

Da jeg skrev min kronik, som Udfordringen publicerede den 31. maj 2020, medtog jeg ikke Filadelfiamenigheden i København som Danmarks første pinsemenighed. Efterfølgende ser jeg, at det var en fejl, og vil hermed rette op på denne fejltagelse. Årsagen var, at der har været forskellige opfattelser af, om det var en ’rigtig’ menighed.

Udover at skrive om Filadelfiamenigheden i København har jeg kulegravet de ovennævnte medier for at finde, hvad der er skrevet om de andre danske pinsemenigheder og grupperinger, der fandtes, før Apostolsk Kirke kom til Danmark i februar 1924:

Efter T. B. Barratts første besøg i København i juni 1907 blev den første pinsemenighed etableret i Danmark. Om Barratt var involveret i, at menigheden blev dannet, har jeg ikke kunnet konstatere, men den blev mest betjent af norske pinseforkyndere, så tanken er nærliggende.

Den første leder i København var rodemester (skatteopkræver) Hakon Philip Wittrock. I 1913 var lederen i Zinnsgade Nielsen Boltvig; han var tidligere en af lederne i Missionsforbundet.

I daglig tale – og i hundredvis af mødeannoncer gennem årene – blev menigheden kendt som forsamlingen i Zinnsgade 5, skønt det først var i 1909, at denne adresse blev hjemsted for menigheden. Kirkesalen i Zinnsgade på 350 kvadrat alen (135 kvm) blev bygget i 1886. Foruden den store mødesal var der en forgang og et værelse. Barratt talte i kirkesalen flere gange i 1909; ellers blev der indbudt til ’Evangelisk Fællesmøde.’

I august 1912 flyttede menigheden for en kort periode til Gasværksvej 9, men kom tilbage til Zinnsgade i november 1912, hvor Barratt talte den 14. december 1912.

Menigheden havde også fællesmøder med Eben-Ezer-pinsemenigheden i Brede ved Lyngby, fx den 6. juli 1912, hvor missionær Berntsen fra Afrika talte.

Pinsepioneren Margrethe von Brasch, af tysk-baltisk adelsslægt, talte i Zinnsgade sammen med Tollefsen og Chr. Jensen den 27. maj 1915.

Kirkesalen blev også kaldt Missionssalen, når der blev anonceret i årene fra 1916 til 1919, også da Barratt talte dér den 8. december 1920.

I det svenske pinseorgan Evangelii Härold hed det i 1918, at de to pinsemenigheder i København, både Filadelfiamenigheden og Eben-Ezer-pinsemenigheden, var besøgt af mange mennesker.

Da den tredje pinsemenighed, Evangelieforsamlingen, blev stiftet i København, udlånte Filadelfiamenigheden sine lokaler til den nye menighed fra februar 1920, til Evangeliehuset blev indviet i juni 1922.

Evangelieforsamlingen havde møder søndag formiddag og Filadelfiaforsamlingen søndag aften. De havde også enkelte fællesmøder, så det ser ud til, at det var en menighed, som kunne samarbejde med andre pinsemenigheder.

Det var først efter, at den svenske pinseprædikant Arvid Karlsson fra Örebro flyttede til København ved årsskiftet 1922-23, at menigheden annoncerede som Filadelfiamenigheden.

Menigheden er også omtalt som Filadelfiamenigheden i Evangelii Härold den 8. maj 1924.
Det var dog givetvis i 1915, da menigheden blev omorganiseret, at den fik navnet Filadelfiamenigheden.

Det var en gruppe af baptister, som dannede menigheden, der blev ledet af 7 mænd, men det tyder ikke på, at den var særlig organiseret. Menigheden udfoldede sig som på apostlenes tid med alle nådegaver i funktion og med en forventning om Jesu Kristi nære genkomst. Efterhånden blev menigheden organiseret, og i 1915 blev der indsat leder og ældste.

Gennem de 19 år, menigheden eksisterede, blev den i hvert fald betjent af flere ældste og forstandere i de sidste 10 år, hvor den sidste forstander/leder var Jakob Hansen, så for mig kvalificerer denne menighed sig til at være den første pinsemenighed i Danmark.

Da Filadelfiamenigheden ophørte i 1926, blev inventaret i Zinnsgade solgt til Københavns nye pinsemenighed. Elim Forsamlingen, som blev stiftet i 1926, havde til huse i Korsgade 16, men lejede lokalerne i Zinnsgade. En del af medlemmerne i Filadelfiamenigheden tilsluttede sig den nye menighed.

1910 – Colosseum og Barratt-bevægelsen

Fra marts 1910 og indtil november 1911 var der regelmæssige møder i Colosseum, et forsamlingslokale i Gl. Mønt 2, tidligere koncertlokale.

Folkekirkepræsten H. J. Mygind blev døbt med Helligånden og rejste straks til Oslo for at møde Barratt. Inden han begyndte møderne i Colosseum, samlede han en lille kreds omkring sig.

Udover pastor Mygind talte skuespillerne Anna Larssen og Anna Lewini. Barratt talte også flere gange i Colosseum. Mygind var missionær i Syrien fra 1912 til 1917, hvor han blev præst på Holmsland.

1911 – Ebenezer Menigheden i Brede

Pinsevækkelsen i København bredte sig til de omkringliggende byer, og en menighed blev stiftet i Lyngby den 12. oktober 1911. På samme måde som i Zinnsgade var det baptister, der deltog i møderne i Lyngby. Det var dog Carl Rasmussen som tidligere prædikant i Indre Mission, der blev forstander i den nye pinsemenighed.

Der blev holdt møder på Hotel Rustenborg, Jernbanevej 8 i Lyngby, bl.a. den 18. januar 1911, hvor den norske pinseprædikant Kleppe, som var fast prædikant i Zinnsgade, talte.

En del af møderne på hotellet blev holdt af Filadelfiamenigheden i Zinnsgade. Da Ebenezer Menigheden blev stiftet, havde de to menigheder også fællesmøder. Ebenezer Menigheden havde også møder på Hotel Lyngby.

Kristeligt Samfund Ebenezer fik tinglyst skøde på en ny-udstykket grund i Kgs. Lyngby By den 11. september 1912. På grunden, Caroline Amalie Vej 53, blev der opført et missionshus, som blev indviet den 12. oktober 1912. Bygningen kunne rumme ca. 100 personer, så da kirken nåede 130 medlemmer, var folk nødt til at rykke udenfor, og der blev opsat højttalere på parkeringspladsen.

Menigheden havde til huse på Caroline Amalie Vej, indtil den blev optaget i Pinsekirken Elim/Tabor (som i dag er Kirken i Kulturcentret), hvorefter ejendommen blev solgt den 22. juni 1993.

Menigheden i Brede blev omtalt i Evangelii Härold den 12. juli, 16. og 30. august 1917, hvor kinamissionær N. P. Rasmussen skrev, at ånden havde virket med forunderlig kraft på møderne, og at fire tros-søskende blev døbt for nylig. Flere sjæle var blevet frelst, særligt unge. Den 3. januar 1918 blev der skrevet, at der var mange mennesker på møderne.

Da menigheden kunne fejre 100 års jubilæum, udgav Pinsemenigheden på Drejervej i København bogen ”Liv – en frikirke gennem 100 år”.

1914 – Pinsemissionen Rosengården 14

Den første omtale af Pinsemissionen i København er en annonce i avisen Nationaltidende den 20. december 1914, hvor der annonceres om et møde på afholdshotellet Harmonien, Nørre Voldgade 23. Efterfølgende var der møder samme sted og på flere forskellige adresser i København, inden der i 1919 og 1920 holdes møder i Rosengården 14, og navnet bliver ændret fra Pinsemissionen til Pinseforsamlingen.

Den sidste annonce, jeg har fundet, er fra Dagbladet den 25. april 1920, hvor Rasmussen og Rolsted talte.

Dette beviser, at der har været flere fraktioner inden for pinsevækkelsen i København i det første årti, efter at bevægelsen kom til landet.

1919 – Evangelie-
forsamlingen i København

Evangelieforsamlingen blev stiftet i september 1919, mens Evangelieteltet stod opstillet ved Strandvejen i Hellerup. I ugerne forud døbte Anna og Sigurd Bjørner en del af deres tilhængere ved Hellerup Badeanstalt den 23. august og den 14. september. Den 6. oktober skrev avisen Social-Demokraten om en pengeindsamling til Evangelieforsamlingen.

Den 9., 10. og 11. december 1919 indbød Anna og Sigurd Bjørner til et stort evangelisk stævne i Koncertpalæets store sal, hvor T. B. Barratt, Oslo, og Lewi Pethrus, Stockholm, talte. Præster og forsamlingsledere var specielt indbudt til møderne.

Første gang navnet Evangelie-forsamlingen blev annonceret i avisen, var den 10. januar 1920, hvor menigheden indrykkede en annonce i Dagbladet om møde på Teknologisk Institut, hvor der blev holdt møder det første halve år. Derefter flyttede møderne til Zinnsgade 5, i Filadelfiamenighedens lokaler.

I sommeren 1920 og 1921 var der møder i Evangelieteltet på Trianglen, hvorefter byggeriet af Evangeliehuset på Trianglen gik i gang og stod færdigt til indvielse pinsedag, den 4. juni 1922, hvor Barratt og Sven Lidman, Stockholm, talte.

Evangelii Härold skrev, at bygningen rummede 1200 siddepladser, men i bogen ’Apostolsk Kirke i Danmark 1924-1974’ står der 800 siddepladser. En ting er dog sikker: den stod på Trianglen frem til 1963.

Den 24. februar 1924 blev Evangelieforsamlingen en apostolsk menighed. 12 år senere, i 1936, forlod ægteparret Bjørner Apostolsk Kirke og etablerede Evangelieforsamlingen igen, og den har siden 1939 haft til huse på Worsaaesvej 5. Der blev udgivet en jubilæumsbog i 1999 i anledning af 80 års jubilæet: ”Evangelieforsamlingen 1919-1999”.

I kommende numre fortæller Simon Jacobsen om pinsemenigheder, der opstod på Sjælland, øerne og i Jylland.