Dovenskab, kristendom eller barnetro?

Jeg tror, at der er mange, som kender til det at længes efter lidt barndom i nogen udstrækning. Det kunne for eksempel være ikke at bekymre sig, eller det ukomplicerede liv. Det, tror jeg, er kendetegnet for de flestes barndom i Danmark. Heldigvis!

I Lukasevangeliet 10,38-42 hører vi om to søstre, som handler vidt forskelligt. Den ene handler helt barnligt, kan man sige. Det er Maria. Det er ikke ment i nogen negativ betydning. Den anden handler mere voksent og modent. Det er Martha, og det er ikke ment i nogen positiv betydning.

Vi får at vide, at Jesus på sin rejse besøger en landsby – det er formentligt Betania. Det er Martha, som tager imod Jesus, og hun er travlt optaget af at sørge for ham, efter at han er ankommet.

Maria gjorde noget helt andet. Hun satte sig ved Jesu fødder og lyttede til hans ord. Jeg forestiller mig det næsten sådan helt barnligt på den positive måde.

Hvis du har søskende, så tror jeg, det er relativt let for dig at sætte dig ind i Marthas situation. Her er jo en lidt skæv arbejdsfordeling. Det kan være, du fra din barndom, eller fra dine egne børn, kan genkende sætninger som ”det var også mig, der støvsugede i sidste uge, hvad med de andre?”

Det er lidt den reaktion, vi møder hos Martha. Man kan næsten høre, at hun har tænkt ”hvorfor skal jeg gøre det hele, mens Maria bare sidder der og dovner den af?” Martha er frustreret og spørger Jesus, om han bare er ligeglad. Der er to ting, som vi skal lægge mærke til i Jesus’ svar.

1. Jesus svarer hende i v. 42: Martha, Martha! Du gør dig bekymringer(…) for mange ting.”

Hvorfor siger Jesu det her? Mener han, at vi ikke skal vise næstekærlighed mod vores medmennesker, og i det her tilfælde Jesus selv? Nej, tydeligvis ikke, fordi han lige i beretningen inden om den barmhjertige samaritaner understreget næstekærligheden.

Så det er ikke det, han anklager Martha for, men jeg tror gerne, at Jesus vil have hende til at se det vigtigste først – evangeliet!

2. Det kommer i andet led af svaret, som er bundet sammen af konjunktionen men. Jesus siger i forlængelse – ”men ét er fornødent” eller nødvendigt, som det også kan oversættes med. Hvis jeg var Martha, ville jeg spidse ørerne rigtig godt lige nu. For hvad er det, der er nødvendigt?

Jo, det er at gøre som Maria, der satte sig og lyttede til Jesu ord. Hun dovnede den af. Først og fremmest skal vi sætte os og lytte til Jesu ord i Bibelen og forkyndelsen. Guds ord er et nådemiddel, hvorigennem Gud rækker os sin frelse.

Det Martha gjorde, var sådan set ikke forkert. Jeg tror bare, at Marthas fundament havde slået revner, og det var det, Jesus påpegede.

Tjenester i det kirkelige arbejde eller bekymringer i vores liv, tror jeg, kan give os revner i vores fundament, hvis vi glemmer at være dovne og barnlige nogle gange – glemmer at lytte, at lade os fylde af evangeliet. Nogle gange skal jeg være barn og ikke tjener, og huske på at det er Gud, der bærer mig.

Når bekymringerne eller tjenesten går ind og tager magten, det gør de let, så skal vi tilbage til barndommen, det ukomplicerede, hvor der gerne må være en skæv arbejdsfordeling. Vi skal sætte os og høre evangeliet, ikke bare én gang, men igen og igen, for der styrkes, bevares og skabes troen.

Jesus kom for at række sin frelse til dig og mig, ved at fri os fra synden og døden, ved at dø og opstå for vores synder, for at vi ikke skal fortabes, men frelses til et evigt liv. Dette er vores nødvendige fundament, og derpå kan vi bygge kirken og frit tjene i Guds rige.

’Maria har valgt den gode del’, – det samme siger Jesus til dig.

Søndagens tekst: Luk. 10, 38-42

Jesus besøger Martha og Maria

38 Jesus og hans disciple fortsatte nu deres vandring mod Jerusalem. Undervejs kom de til en landsby, hvor en kvinde, der hed Marta, tog imod dem i sit hjem.

39 Hendes søster Maria satte sig ved Jesu fødder og blev siddende der for at høre, hvad han fortalte.

40 Marta var travlt optaget af at sørge for gæsterne, og hun sagde til Jesus: »Herre, er du ligeglad med, at min søster har overladt alt arbejdet til mig? Sig dog til hende, at hun skal komme og hjælpe mig.«

41»Kære Marta,« sagde Jesus, »du er rastløs og gør dig en masse bekymringer! 42 Men noget er vigtigere end andet, og Maria har valgt det væsentlige. Det skal ikke tages fra hende.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk