Hvordan prædiker vi evangeliet i 2020?

I vores møde med mennesker er det vigtigt, at vi prædiker hele det evangeliske budskab og ikke kun lover dem et bedre liv, skriver David Højberg i ugens kronik.

Af David Højberg. Pædagog Med i “kirken på gaden”, evangelisering på Fyn

Hvad er evangeliet? Det er i virkeligheden baggrunden for denne kronik, da der i dag er forskellige tilgange til det at blive en kristen, dog er mange af disse tilgange ikke i tråd med Bibelen, og det skal vi se nærmere på.

Profetien fra Valdres i Norge

I 1968 nedskriver Emanuel Minos et syn af 92 årige Gunhild Smelhus, som har fået synet fra Helligånden. Her er et lille udpluk:

“Der bliver et frafald uden sidestykke fra sand og ægte kristendom. Der bliver stor lunkenhed blandt de troende…… Folk vil ikke så gerne høre om synd og nåde, lov og evangelium, bod og bedring. En ny slags forkyndelse overtager talerstolene. Det er at søge lykke, fremgang og materiel velstand. En slags lykkeforkyndelse griber om sig.”

I moderne evangelisation fortæller man mennesker, at Gud elsker dem og vil give dem alt godt, ja jeg har selv sagt til en person en gang, at “Gud har en fantastisk plan for dit liv”.

Dette er måske rigtig nok på et åndeligt plan (Efes 1:9), men i forhold til evangeliet begår vi i mine øjne en fejl. Vi lover mennesker, at de blot skal tage imod Jesus, så bliver alt godt. Men er det i linje med Bibelen?

For at give et kort svar vil jeg henvise til Apostlenes gerninger. Her ser vi ikke meget af den moderne forkyndelse, og vi ser heller ikke, at de første kristne fik et problemfrit liv på første række. Derimod blev de forfulgt, stenet og henrettet for deres tro på Jesus.

Søg først Guds rige og hans retfærdighed

“ Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” Matt 6:33

I dag bytter man rundt på tingene i forhold til Jesu ord. Jesus starter sætningen med: “søg først Guds rige og hans retfærdighed”, hvorefter han taler om en tilgift. Ordet “tilgift” henviser til noget, man får ekstra i et køb, eller noget, man får med i fx et ægteskab.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Problemet med moderne evangelisation er, at man reklamerer for troen ved at tale om tilgiften: “Kom til Jesus og bliv helbredt”, “Kom til Jesus og bliv glad” eller “Kom til Jesus og få tomrummet i dit hjerte fyldt”. Evangeliet bliver til en salgstale for, hvor fantastisk livet med Jesus er.

Spørgsmålet er, om en tro bygget på ovenstående proklamationer kan holde, når stormen sætter ind. Hvad nu, når der kommer modstand og hån fra venner og familie, eller man rammes af sygdom, hvor er så alt det fantastiske, der blev talt om?

Før vi taler om tilgiften, må vi derfor starte, ligesom Jesus siger: “Søg først Guds rige og hans retfærdighed”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Der må for det første være en længsel efter Gud. For det andet må der være en erkendelse af, hvad det er for en retfærdighed, vi skal søge!

Før vi fortæller mennesker om alt det gode i livet med Jesus, må vi få dem til at forstå, hvorfor de har brug for ham. At det handler om synd og evigheden. Arkivfoto, gadeevangelistion i New York.

Synd

Det moderne evangelie drejer sig om vores menneskelige behov, hvorimod det bibelske evangelie drejer sig om et åndeligt behov. Ordet vi leder efter er: “Synd”.

Ordet synd er ikke populært, og når du nævner det i en samtale, ja så er festen spoleret. Synd betyder på græsk “at ramme forbi målet”. I Romerbrevet siger Paulus: “For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23), og videre: “For syndens løn er død”(Rom 6:23).

Synd er ikke blot noget, vi begår, men en tilstand, vi som menneskeslægt alle har arvet fra Adam og Eva. Vi har et problem, da vi er adskilt fra Gud. Vi er ved vores blotte væren blevet uretfærdige syndere i Guds øjne, og Paulus siger klart:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige?” (1. Kor 7:9). “Hov hov,” vil nogen måske sige, “det er jo Paulus, som siger dette, Jesus elsker os, og han dømmer ikke”.

Jesus er dog meget klar i spyttet: “Ingen er god undtagen én, nemlig Gud” (Luk 18:19 – Se også Luk 11:13,29). Jesus er klar i sin dom, og i hans øjne er vi onde. Gud kræver 100% retfærdighed, altså skal vi holde alle Guds gode bud, se fx de ti bud, for at stå retfærdige i Guds øjne.

Uden denne retfærdighed rammes vi af dommen i Rom 1:18: “For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.”

Hvis vi springer loven over og straks taler om Jesu stedfortrædende død på korset, vil det svare til en læge, som starter med at sige til sin patient: “Nu skal du bare se her, du skal have en lang operation, og derefter skal du tage disse piller, der desværre er en del bivirkninger ved”.

Patienten vil så sige: “Du må være tosset”, men hvis lægen havde startet sin konsultation med at fortælle patienten, at han led af en livstruende sygdom, ville patienten med det samme lytte opmærksomt og være glad for lægens tilbud om en livreddende operation og de efterfølgende besværligheder.

Stil diagnosen

På samme måde bliver vi nødt til at stille diagnosen “Synd” sammen med personen, vi taler med.

Dette gør vi ved at bruge “Loven”. Når vi bruger loven, spørger vi fx mennesker: “Hvor mange løgne har du fortalt i dit liv?” eller: “Har du nogensinde taget noget, som ikke var dit?” Vi bruger de ti bud til at vise personen, hvad Guds lov siger.

Dog er det ikke vores opgave at overbevise mennesker om, at de er syndere. Dette taler Jesus om, når han nævner Helligåndens opgave som Talsmanden: “Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom” (Joh 16:8).

Det er Helligånden, som overbeviser mennesker om deres reelle tilstand, men vi bliver nødt til at give Helligånden noget at arbejde med. Derfor bruger vi loven, da Helligånden gennem den kan åbenbare for mennesker, at de er fortabte syndere. Vi må forstå, at vores rolle ikke er at agere dommere!

Når vi har gennemgået nogle af de 10 bud, spørger vi personen, om de vil stå skyldige eller retfærdige foran Gud på dommedag, og dér mærker vi tit, at Helligånden arbejder i sindet.

Jeg oplevede en ung mand stå helt mundlam, da han forstod, at han var en skyldig synder. Derefter spurgte jeg ham: “Hvad nu, hvis der var én, som ville tage din straf?” Her lyste hans ansigt op, og jeg kunne så gå til evangeliet om Jesu retfærdige liv og hans stedfortrædende død på korset, hvor han i overensstemmelse med faderens vilje, på grund af vores synd og oprør, påtager sig Guds vrede i menneskers sted som det lydefri og perfekte offerlam (1. Johannes 4:10).

Videre om hans begravelse og genopstandelse og om retfærdighed og tilgivelse ved tro og omvendelse. Se, det er gode nyheder, da vi nu forstår vores tilstand som fortabte syndere og konsekvensen, der i sidste ende er selvforskyldt evig fortabelse.

Konklusion

Kort sagt må det evangeliske budskab bestå af fire søjler for at give mening:
Loven (Problem)

Evigheden (Konsekvens, frelse eller fortabelse?)
Korset (Guds løsning)
Omvendelse og tro (respons)

Hvis ikke vi har disse fire punkter med i vores præsentation af evangeliet, vil budskabet være kraftløst. Så før vi udskriver medicinen, må vi stille diagnosen og lægge alle kortene på bordet.

Læs evt. mere her:

Jacob Bock: The power of the Gospel, ontheredbox
Ray Comfort: Gud har en fantastisk plan for ditt liv, Media Forlag
Ronald Gabrielsen: Problemet med kjærlighet, Media Forlag
Greg Gilbert: What is the Gospel?, 9marks