Hvem vil ikke gerne have ret?

Af Anne Mie Skak Johanson
Sognepræst ved Tyrstrup
og Hjerndrup kirker

Jeg skal ikke udelukke, at jeg, ligesom Zebedæussønnernes mor, ville henvende mig til Jesus for at få en god plads til min børn. Det er vist meget moderligt at kæmpe for det bedste for sine børn.

Lige så almindeligt er det, at vi mennesker kæmper om at være bedst, størst, klogest og smukkest.

Det starter allerede i barndommen, hvor drengene konkurrerer om at tisse længst og piger om at have det smukkeste hår. Det er almindeligt, at et samfund er bygget op omkring magt, og at der findes fyrster og stormænd.

At de magtfulde mænd, som Jesus taler om i vores tekst undertrykker og misbruger deres magt, det er ikke godt, men dog noget, man ofte ser. At kæmpe for position, lysten til magt og kampen om storhed kender vi til fra samfundsstrukturer, fra politik, fra arbejdspladsen, fra klasseværelset, fra hjemmet, fra familien, fra kirken – det er altsammen meget, meget almindeligt.

Kampen for at have ret

Anderledes er det ikke med kirkefolk. Vi, der kender Jesu tale om tjenersind, har lært at undgå begreber som storhed og magt. Vi ved, at den retorik er modsagt af Jesus. Men her kæmpes der derimod frit og frejdigt om at have mest ret, eller om at have den bedste teologi.

Vi kæmper om, hvem der læser Bibelen mest rigtigt, hvem der lever mest rigtigt, hvem der har de rigtigste holdninger, eller hvem der har den bedste kirke! Og jeg skal da lige love for, at der bruges mindst lige så ufine metoder som Zebedæusbrødrenes mor anvendte – for slet ikke at tale om de ord, der bruges.

Nogle gange er vi lige på nippet til at fordømme hinanden både det ene og det andet sted hen for at vinde kampen.

I søndagens tekst forsøger Jakob og Johannes’ mor at sikre en position i Jesu rige til sine sønner. Mange forældre vil kunne nikke genkendende til ønsket om at sikre sine børn fremtid. Men Jesus vender begreberne på hovedet.

Jesus vender begreberne på hovedet

Så det overraskende i vores beretning er ikke det moderlige ønske og heller ikke disciplenes efterfølgende vrede, eller – for den sags skyld – at Jesus gennemskuer fyrster og stormænd. Higen efter position og magt og ret kender vi.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det ganske overraskende er, at hos Jesus handler storhed om noget helt andet, end vi er vant til. Den, der vil være stor hos Gud, skal være tjener, og den, der vil være først, skal være træl. Jesus vender begreberne på hovedet.

Fordi længslen efter storhed, magt og ære er så almindelig og hænger så grundlæggende fast i vores hjerter, må Jesu ord om tjenersind være mere end et opråb til handling. Selvfølgelig handler tjenersind også om handlinger, men måske endnu mere om en forandring af vores hjertes indstilling.

Både indstillingen til os selv, til andre og til Gud. Man kunne kalde det, at vi også må vende tingene på hovedet, eller simpelthen omvende os.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Om os selv må vi indse, at uanset vores fortræffelighed og store kundskab er vi dog fortsat bare på vej sammen med vores mester, og der er fortsat meget mere at se og meget mere at lære hos ham. Vi er så begrænsede i vores indsigt og trænger til Gud og andre mennesker for at lykkes.

– Om vores næste må vi indse, at han/hun også er skabt i Guds billede, er elsket og værdifuld og faktisk har meget smukt og godt, som det er vores ansvar at være med til at fremelske.

– Om Gud må vi indse, at kun han, og han alene, er fuldkommen god, alvidende, og almægtig. Vores liv som troende handler om at kende ham, følge ham, efterligne ham og være tjenere.

Grahan Kendricks sang ”The Servant King” (Tjener-kongen, med inspiration fra Fil. 2) rammer meget godt vores kald som kristne:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



From heaven you came helpless babe
Entered our world, your glory veiled
Not to be served but to serve
And give Your life that we might live

This is our God, The Servant King
He calls us now to follow Him
To bring our lives as a daily offering
Of worship to The Servant King

Graham Kendrick

Søndagens tekst: Matt. 20,20-28

Lederskab i Guds rige

20 Kort efter kom Jakob og Johannes og deres mor hen til Jesus. Moderen knælede ned foran ham og ville bede ham om noget.

21»Hvad vil du?« spurgte Jesus.

»Lov mig, at mine to sønner får hæderspladserne til højre og til venstre for dig, når dit rige bliver oprettet.«

22»I ved ikke, hvad I beder om,« svarede Jesus. Henvendt til Jakob og Johannes fortsatte han: »Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme?«
»Ja, det kan vi!«

23»Godt, I skal få lov at tømme det samme bæger. Men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Min himmelske Far har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.«

24 De ti andre disciple blev vrede, da de hørte, hvad de to brødre havde bedt om. 25Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: »I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små.

26-27 Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre.

28 Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.«