Kærestens jalousi er grænseoverskridende

Kære Poul Henning

Vores 19-årige datter, Mia har de sidste måneder flirtet med en ung mand fra sin gymnasieklasse. Mia er personlig kristen. Vi er usikre på den unge mands tro. Den første tid havde vi en god oplevelse af ham.

De sidste par måneder har vi imidlertid været bekymrede. Han virker på det nærmeste besat af vores datter, og det kommer til udtryk på sære måder. Mia skal fortælle ham, hvem hun er sammen med; både pige- og drengevenner, og han har overtalt hende til at sende fotos til ham, af det tøj hun har på. Han bliver vred og bebrejder hende, hvis han mener, at tøjet er for udfordrende.

For nogle uger siden var Mia og en veninde på shopping, og efterfølgende fik vores datter fotos fra turen. Vi har en oplevelse af, at han skyggede hende undervejs. Vores datter ser ikke alvoren i den unge mands opførsel og kalder os pylrede. Hvordan skal vi nå vores datter? Og er vi for pylrede?

Kærlig hilsen
Glenn

Kære Glenn

I er bestemt ikke for pylrede. Mia fortjener en kristen mand uden den omtalte grænseoverskridende jalousi. Et fælles fundament i livet er helt afgørende. Jeg vil gerne opmuntre jer:

”Det er muligt at vælge en ”Ismael”, men Gud har en ”Isak” til Mia.”

Det kan være svært som ung at hvile i den sandhed. Forelskelse gør blind. Det ser ud som om, at hun ikke kan se, det andre kan se. Forelskelse er ikke det samme, som den Gud givne agape kærlighed. I tro og tillid skal vi arve det, Gud har lovet. Den der tror, haster ikke.

Jeg vil derfor opmuntre jer til at støtte Mia i troen på Gud og Bibelens værdigrundlag. At vælge livsledsager er det største valg efter valget at tro på og følge Jesus. Min røde lampe blinker, både når det gælder usikkerheden på mandens tro og på den tydeligt mærkelige adfærd. I psykiatrien har vi begrebet jalousiforrykthed.

Så slemt er det ikke, men den unge mands jalousi er bekymrende og tankevækkende. Han har brug for både at finde Gud, sig selv og sin næste på den sande og naturlige måde. Jalousi frembringer også en blindhed.

Hvad kan I gøre?

Det kan være svært at være forældre også til voksne børn. I må bede om, at Guds vilje må ske for Mia. I må opmuntre til at søge Gud i alt og særligt dette spørgsmål. Måske I kan holde andagt og bede sammen.

I må blive på jeres egen banehalvdel, og i kærlighed dele det, I oplever. Endvidere vil Mia finde glæde og visdom ved at tale med sin præst eller ungdomsleder. ”At frygte Herren er begyndelsen til visdom”. (Ords.9:10) Må Gud give jer nåde.

Kærlig hilsen
Poul Henning