Mangfoldighed er en rigdom

Forleden drak Oddrun Aasebø Rønne en slurk afrikansk guave-juice, og med det samme den eksotiske frugtsaft ramte hendes tunge, væltede barndomsminderne op i hende, så det næsten føltes, som om hun stod midt på støvede afrikanske sletter med udsigt til store bjerge og vilde dyr som en lille pige igen.

Sådan kan en enkelt smag fungere som transportmiddel med lysets hastighed på tværs af tid og sted. Og gennem sit liv har Oddrun Aasebø Rønne mildt sagt smagt på livet mange flere steder end den gennemsnitlige dansker.

– Indtil jeg var 14 år, boede jeg i tre forskellige afrikanske lande. Jeg fik set meget af Etiopien, hvor mine forældre var med til at etablere det etiopiske KFS (Kristeligt Forbund for Studerende). Og senere lavede de radio, både i Etiopien og på Seychellerne. I samme periode gik jeg på skole i Kenya.

Jeg har fået se, at Guds mangfoldige skaberværk er fantastisk, siger hun med en lille norsk accent.

Og den selverklærede ”moderne nomade” ved, hvad hun taler om. For 51-årige Oddrun Aasebø Rønne, der for nyligt blev ansat som konsulent for Folkekirkens Skoletjeneste på Bornholm, blev netop født i Etiopien af norske forældre og voksede op i Etiopien, Kenya, Seychellerne og Norge, inden hun såmænd mødte sin bornholmske mand Finn på en international kristen konference i Chicago.

Sammen har parret også boet i Norge og København, inden de besluttede sig til at opdrage deres tre adoptivdrenge, der også er født i Etiopien, på Bornholm, så her har hun stoppet sin nomadetilværelse for at give sine drenge en fast base i livet.

Sorg blev til berigelse

– Det var i starten forbundet med sorg, at vi ikke selv kunne få børn, men det er blevet en kæmpe berigelse at få tre så forskellige drenge, som alle er født i Etiopien – ligesom jeg selv. Og vi har ønsket, at de skal have en fast base i livet. For nomadelivet har også en bagside. Som barn og ung måtte jeg hele tiden sige goddag og farvel til mange forskellige folk.

Og når familiens teltpæle jævnligt blev rykket op, var der ikke altid tid og ’grund’ til fordybelse i ens relationer. Men det syntes vi, at vores drenge skulle have, så vi besluttede tidligt at blive her, siger Oddrun Aasebø Rønne, der dog stadig rejser jævnligt med familien. Og at rejse er ikke kun at leve, men også at indleve sig i andre mennesker, mener hun.

Bibelen er jo historien om, hvordan Gud åbenbarede sin kærlighed
– til hele skabningen, til alle os vidt forskellige mennesker.

Kulturelle indtryk og erfaringer

”Kendskab avler venskab”, som man siger. Og det er også Oddrun Aasebø Rønnes egen erfaring. For overalt, hvor hun har boet og opholdt sig, er hun også blevet klogere på sig selv og andre, og hun har taget alle sine erfaringer og kulturelle indtryk med sig som ”familiesammenført indvandrer” på Bornholm, hvor hun også kan bruge sin mangfoldige uddannelsespalet i sit nye job for Folkekirkens Skoletjeneste på Bornholm.

For hun har også smagt på en verden af viden med uddannelser som lærer, diakon og i studier i kommunikation og afrikastudier. Og hun er stadig vild med at lære og at lære fra sig ved at møde andre fordomsfrit – som sit store forbillede Jesus.

Jesus møder mennekser med respekt og værdighed

– Når jeg læser i Bibelen, synes jeg, at det er fascinerende, hvordan Jesus møder alle mulige forskellige mennesker med respekt og værdighed. Han ophøjede ofte dem, der ikke blev regnet for noget.

Det er min ældste søn Jonas bedre til end mig. Han er faktisk mit forbillede, for han gør aldrig forskel på folk, men møder dem lige, hvor de er, ligesom Jesus mødte vidt forskellige mennesker fordomsfrit og anerkendende, siger Oddrun Aasebø Rønne, der blev introduceret til en ny verden, da hun blev adoptivmor til Jonas, der er handicappet, så han må sidde i kørestol, ligesom han har været ramt af epilepsi, så hun har måttet sætte sig ind i nye læringsmetoder for at støtte hans udvikling. Men han har altså også lært hende meget.

– Mangfoldighed er en rigdom, og det er den også i familien. For selvom vi hver især i familien er meget forskellige og kan forskellige ting, så kan vi sammen udfylde hinanden.

Sådan bør det også være i Guds store familie, mener hun. ”We are one, but not the same,” som U2 synger, mens Paulus taler om rigdommen i at være mange forskellige lemmer på samme legeme.

Og også i samfundet bør vi række ud mod dem, der ikke ligner os selv, mener hun:

– Man kender det måske, når man er på kursus og sætter sig hos dem, man kender, eller måske endda sætter sig på præcis samme plads hver dag. Sådan kan vi godt være tryghedssøgende som mennesker. Men dér tænker jeg, at det er fascinerende med Jesus, som bare går ud og sprænger de rammer, siger Oddrun Aasebø Rønne, der mener, at vi skal komme hinanden i møde på samme måde:

– Man kan nemt komme til at sige, at den måde, jeg gør det på, er den rigtige, det er den trygge, det er den kultur, jeg kender. Men Gud er større. Bibelen er jo historien om, hvordan Gud åbenbarede sin kærlighed – til hele skabningen, til alle os vidt forskellige mennesker. Det var den kærlighed, som nåede sit klimaks, da Gud gennem sin søn Jesus forligede sig selv med vores verden.

Budskabet fik farve

Det budskab er til alle mennesker, uanset hvor forskellige vi er. Det ved hun også fra sin barndom:

– De første fjorten år af mit liv boede jeg i tre forskellige lande i Afrika. Og det betød, at jeg kom ud og mødte mange forskellige mennesker, som gjorde tingene på en helt anden måde, og som havde en helt anden kultur.

Ikke fordi det blev en anden bibel eller et andet evangelium, for kernen i det kristne budskab, evangeliet som bliver forkyndt, er det samme; men i det ydre fik det kulør af den kultur, som de var i. Budskabet i Bibelen fik farve af Etiopien, af Kenya, og af Seychellerne. Og det er enormt berigende at se sig selv som en lille del i et sådan større kristent fællesskab.

Gud har skabt os forskellige, fordi han ønsker,
at vi i vores fællesskab skal genspejle ham.

Hvad var forskellen?

– På Seychellerne var vi meget sammen med nogle, som kom fra den engelske kirke, og de havde en helt anden kultur end dem, som fx kom fra Sydkorea. Tilsammen oplevede vi lidt af det at være Guds folk. Inden Jesus døde på korset, kaldte han sine første disciple til at gå ud i alverden og gøre alle folkeslag til hans disciple.

I en gudstjeneste med mennesker fra hele verden oplever vi netop, at noget af dette er sket. Blandt ethvert folk kan Guds gode nyhed oversættes ind i det, som er deres kultur. Guds kirke på jord er fascinerende, vi som mennesker er så forskellige, og samtidig er vi netop ved det med til at genspejle Gud og vise, hvor kreativ han er i sit ønske om at nå det enkelte menneske, lige der hvor det er.

– Jeg mødte min mand på en international kristen studenterkonference, som svarer til det danske KFS, i Chicago, og der var der repræsentanter fra 127 lande, som alle kom med vildt forskellig baggrund. Men til trods for, at vi var forskellige i tilgang og kultur, havde vi så meget, som var ens, fordi vi jo kendte Jesus og havde Bibelen til fælles. Det, syntes jeg allerede dengang, var enormt spændende.

Herhjemme taler man jo tit om kultursammenstød. Har mangfoldighed ikke også en bagside?

– Jo, i allerhøjeste grad! Når vi snakker om mangfoldighed, handler det jo om de ydre former.

Mangfoldighed betyder nemlig ikke, at alt er lige godt. Når det gælder indholdet i den kristne tro, er det ikke en relativisme, men én sandhed, som ikke kan gradbøjes eller ændres, uanset hvilken kultur den slår sig ned i. Mangfoldighed betyder ikke grænseløshed, men at der er plads til alle, og at vi hver især er lige meget værd i Guds øjne.

Og det er også et af paradokserne i vores samfund, at man i humanismens navn nedbryder grænser, men samtidig har svært ved at rumme folk, der er anderledes.

– Guds mangfoldighed er netop sådan, som vi kan opleve det i en familie, hvor vi ikke behøver at være ens eller ligne hinanden. Gud har givet os uendelig værdi, fordi vi er en genspejling af ham. Gud har skabt os forskellige, fordi han ønsker, at vi i vores fællesskab skal genspejle ham.

Kort om tro

Hvordan blev du troende?

– Mine forældre var missionærer i Afrika, så jeg voksede op med kristne forældre. Der var en periode, mens jeg var ung, hvor jeg stillede mange spørgsmål, men troen har altid fulgt mig.

Hvad er kernen i din tro?

– Det er, at Jesus møder mig, som enkeltindivid, og ved hans nåde giver mig del i Guds riges fællesskab.

Hvorfor kommer du i Knudsker kirke?

– Det er netop en dejlig mangfoldig kirke. Både typemæssigt og aldersmæssigt. Og så har vi en præst, som forkynder, så at vi lærer mere om Guds mangfoldige nåde.