Mildere og mere personligt

Hvis du er bare en smule til den alternative scene, især inden for kristen musik, så har du helt sikkert hørt om Emery. Vi har anmeldt et par af deres tidligere udgivelser her på Udfordringen, og det har altid været en positiv oplevelse. White Line Fever er et noget anderledes udspil, end vi har hørt før, men det er helt sikkert stadig værd at tjekke ud.

I forhold til bandets sidste album Eve, så er tematikken ikke helt så tung på dette album, og hvis man sammenligner med deres bibelske konceptalbum fra 2016, You Were Never Alone, så er lyrikken her noget mere jordnær og knap så spirituel.

Det kan godt gøre det svært at anbefale albummet til nye lyttere, da mange af de fortællinger, som foregår på dette album, er meget personlige og omhandler begivenheder, som har direkte med bandets historie at gøre.

Jeg synes dog, at det ville være synd, hvis man sprang albummet over af den årsag. For rent musikalsk er hele bandet tydeligvis stadig på toppen. Devin Shelton og Toby Morrel arbejder fantastisk godt sammen på guitar og bas og skiftes samtidigt til at tage føringen på vokalarbejdet, og de gør det lige så godt, som de altid har gjort det.

Josh Heads hårde vokaler får også mulighed for at skinne engang imellem, men ikke nær så meget som tidligere, da dette nok er det mildeste album, Emery har udgivet til dato.

Det ville normalt være et minus, jeg har jo været så glad for deres hårdere sange i fortiden, men synes, at de retfærdiggør skiftet meget godt med den mere personlige og inderligt følte lyrik og det udtryk, mange af disse sange har.

I sidste ende må jeg indrømme, at selvom dette album er på meget højt niveau, så er det nok mest skrevet for fansene, med masser af referencer til bandets tidligere sange. Jeg kunne dog også forestille mig, at musikere kunne relatere på et dybt niveau til mange af de dilemmaer og situationer, der bliver sunget om her.