Assisteret selvmord er ”en ond handling”
”Uhelbredelig kan ikke betyde, at omsorgen skal stoppe”. De uhelbredeligt syge har fortsat ret til omsorg, understreges det i brevet Samaritanus Bonus fra den katolske Troslærekongregation.
Det skriver Katolsk Orientering.
Samaritanus Bonus henviser til lignelsen om Den gode samaritaner, som lærer os aldrig at opgive pleje og omosrg, selv når en kur virker usandsynlig eller umulig, hedder det.
Der henvises også til pave Johannes Paul II’s ord på en international kongres om ”livopretholdende behandlinger og vegetativ tilstand”. Her talte den tidligere pave om ”at helbrede, hvis det er muligt, men altid [yde] omsorg”.
Det betyder, at der skal ydes både medicinsk, psykologisk og åndelig pleje og omsorg ved livets afslutning. Det er vigtigt med både nærvær, lytten og bestræbelser på at få den døende til at føle sig elsket, fastslår dokumentet i omtalen af den palliative omsorg.
Livets ukrænkelighed
”Vi må ikke tage et andet menneskes liv, selv hvis det beder om det,” hedder det i brevet, der også henviser til 2. Vatikanerkoncils dokument Gaudium et spes.
Her nævnes det, at ”fosterdrab, medlidenhedsdrab eller selvmord […] forgifter den menneskelige civilisation” og ”i allerhøjeste grad krænker Skaberens ære”.
Samaritanus Bonus afviser også undtagelser til denne holdning, fx. den opfattelse, at livet kun anses for værdifuldt under visse fysiske og psykiske forhold.
Samtidig afvises det, der betegnes ”falsk medfølelse”. Sand medfølelse består nemlig ikke i at forårsage døden. Også den voksende individualisme er årsag til ensomhed.
Uanset indvendingerne må dødshjælp altid afvises. Det er en forbrydelse mod menneskeligt liv og må derfor altid afvises, fastslår Samaritanus Bonus.
