Vi er ramt af modgang – har Gud vendt os ryggen?

Kære Orla Lindskov

Lige fra barnsben har jeg tilhørt en Frikirke, og jeg må sige, at jeg har haft et godt liv.
Jeg synes også, at jeg har været taknemmelig for det. Gud må jo have beskyttet mig og min familie indtil nu. Sådan er det vel almindeligt at tænke som troende kristen.

Jeg har nemlig ikke oplevet, at der har været noget, som gik mig og min familie imod. Det har i hvert fald kun været småting. Men sådan er det ikke mere. Nu er jeg kommet til at kende andre og ubehagelige sider af livet.

Nu ved jeg, hvad modgang, hvad sygdom og smerte, hvad ensomhed og savn er for noget. Ikke blot er jeg selv ramt, men hele min familie synes ramt.

Jeg mistede min dejlige og altid hjælpsomme og trofaste hustru sidste år. To af mine fire børn er blevet ramt af arbejdsløshed på grund af Covid-19.

Desuden er der sket det, at jeg har fået konstateret Diabetes 2, og selv om jeg følger alle kostråd og dyrker motion, hjælper det ikke. Min nattesøvn svigter også.

Og oven i det har min ene svigerdatter fået konstateret alt for højt blodtryk. Det er kommet, efter hendes mand er blevet fyret.

Årsagen til, at jeg skriver til dig, er også i allerhøjeste grad, at jeg vil bede om din forbøn for mit helbred og om at få tilsendt en salvedug.

Desuden vil min svigerdatter bede dig om det samme; altså forbøn for hendes blodtryk og også en salvedug. Jeg har vedlagt hendes navn og adresse.

I den tid, hvor jeg blev båret frem af medgang, da var det så let at tale og vidne om, hvad Gud var for mig. Jeg kunne vidne om, hvor god Gud havde været ved mig og min familie.

Mit og min families liv syntes jo tidligere i allerhøjeste grad at vidne om, at Gud var til stede hos os med sin kærlighed.

Men sådan er det altså ikke mere. Det er andre tider for os nu. Det føles nu, som om alt og alle er imod os.

Det hele går os imod. Ja, det føles som om, at selv Gud har vendt os ryggen. Det er dog svært for mig at tænke sådan.

Nu, da jeg er blevet alene, synes jeg også, at de ægtepar, min hustru og jeg var venner med og kom sammen med, de inviterer mig ikke mere. Det sker vi hvert fald sjældent.

Men jeg må nok hellere slutte mit brev, inden jeg bliver alt for modfalden. Men på forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen fra
En mand i modgang.

Korset viser os, at Gud er for os

Kære mand i modgang

Det centrale spørgsmål i dit brev er dette: – Hvordan skal vi som kristne opfatte modgang, når den rammer os?

Skal vi se modgang som et udtryk for, at Gud har vendt os ryggen? – at hans kærlighed har forladt os? Den mulighed nævner du.

Og det modsatte: – at vores gode tider og vores medgang skulle være udtryk for, at Gud er os nær med sin kærlighed.

Er det Guds måde?

Du oplever, at sygdom og smerte, at ensomhed og savn, at venneløshed og søvnløshed er kommet til din dør, oven i købet også dine børns modgang. Men hør her:

Du må ikke ud fra din modgang, din svigtende nattesøvn og din sygdoms varighed tro, at Gud er imod dig og har forladt dig. Guds kærlighed er nemlig hos dig såvel under modgang som under medgang.

Jeg tænker nu på nogle vers fra Romerbrevets 8. kapitel. De lyder således:

– ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? …. Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?…

– – Men i det mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter, eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”

Her taler en mand, der i allerhøjeste grad har prøvet modgang, sygdom og smerte, ensomhed og savn. Han kendte til at blive ramt af det onde, endda i ekstrem grad: – Han blev forfulgt.

Modstandere oplevede han alle vegne, hvor han kom rundt i det Romerske verdensrige for at forkynde Kristus.

En tung atmosfære af modsigelse og vold og fængsling omgav ham. Statsmagten halshuggede ham til sidst efter lange og hårde fængselsophold.

Manden hedder Paulus, og det er ham, der har skrevet: – ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?” Eller for den sags skyld: – Hvad kan skille os fra Kristi kærlighed?

Du tænker på ud fra din og din families modgang, om Gud skulle være imod jer. Men forstå: – Paulus bedømte aldrig Gud ud fra medgang eller modgang. Hvis Paulus havde gjort det, ville han hurtigt være faldet fra troen og være stoppet som apostel. Han ville have tænkt: – ”Der må være noget helt galt med mig.”

Nej, Paulus lod sit blik være rettet mod Jesu kors, og her læste han budskabet: – ”Gud er for mig.”
Guds kærligheds kraft, som er stærkere end al modgang og medgang, udgår fra Jesu kors, og fra det kors strømmede forløsningens kræfter ud til Paulus. Korset har den samme kærlighedens kraft til at virke i dag, såvel under medgang som under modgang.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov