Bibelhistorier for de 3-5-årige
’Store børns lille Bibel’ er Bibelen genfortalt for de 3-5-årige, og består af 45 korte historier.
De små korte genfortællinger af de mest kendte fortællinger fra Det Gamle Testamente udgør omkring halvdelen af bogen. De resterende historier tager børnene med gennem Jesu liv og virke og slutter af med Jesu død, opstandelse og himmelfart.
Bogen, der er på 95 sider, er indbundet med et kraftigt, blødt omslag og illustreret med charmerende tegninger, der tiltaler aldersgruppen. Det er forlaget Scandinavia, som står for udgivelsen, som er skrevet af Andrew Newton og oversat til dansk af Sarah Sloth Rasmussen.
Store Børns lille Bibel. 23,5 x 16 cm. 95 sider. 99 kr.
Forlaget Scandinavia
Kan bestilles på Hosianna.dk