Er tidens katastrofer en test fra Gud?

Katastroferne står i kø for tiden. De sidste par uger har været præget af blodige og brutale terrorangreb. En kvinde blev forleden halshugget og to andre stukket ihjel med en kniv af en islamist i Notre Dame kirken i Nice. Kort tid forinden blev en skolelærer halshugget på gaden i Paris, efter han havde vist sine elever karrikaturtegninger af profeten Muhammed. I Wien blev flere personer dræbt i en terrorangreb for få dage siden, og 50 unge tyrkere trængte ind i en katolsk kirke, hvor de vandaliserede kirkebænke og alterstol og råbte “allahu akbar.”

Præsidentvalget i USA er i skrivende stund endnu ikke afgjort, men det tegner til at blive noget af en valggyser. I værste fald kan det udløse borgerkrigsagtige tilstande mellem demokrater og republikanere. Især hvis præsident Trump tager valgafgørelser helt til Højesteret, som han allerede har sagt, at han agter at gøre, fordi han mener, der er fusket med stemmeoptællingen.

Amerikanerne har aldrig nogensinde før været så splittet et folk som nu. Uanset hvem, der løber med sejren, vil det skabe spændinger og uro, fordi løbet er så tæt.

Herhjemme har en mutation af coronavirus på minkfarme i Nordjylland tændt alle røde advarsellamper, slagtet minkbranchen totalt og isoleret hele Nordjylland. Andre lande i Europa som Storbritannien, Tyskland og Frankrig er også igen under alvorlig nedlukning, som bliver fatal for økonomien. Intet er, som det plejer at være.

Når vi går i seng om aftenen, aner vi ikke, hvad der venter den næste dag af katastrofer.

Det virker, som om vi er inde i en tid, hvor den ene plage efter den anden vælter ind over verden. At se nyheder er som at se en gyserfilm. Folk på gaden med mundbind giver associationer til en science fiction-film, hvor folk prøver at overleve efter en atomkrig.

Det er mere klart end nogensinde, at vi ikke kan regne med, at ”nogle politikere” fixer problemerne. For mit eget vedkommende så har mit bønsliv fået en ny dimension. I bønnen kan jeg læne mig tilbage, trække vejret dybt og finde et håb om, at Gud fører os igennem stormen.

Biblen har så mange eksempler på, hvordan Gud fører sit folk, og hvordan tilliden til Gud er central. Men jeg tror også, at alle disse katastrofer er et “wake-up call” til verden om at det nu, vi skal søge vores skaber.

Jeg tror også, at Gud tillader disse katastrofer, for at vi kan vende os mod ham. Det er helt vores eget valg, om vi gør det eller ej. Måske er tidens katastrofer faktisk en test fra Gud.