Vær med til at bane vej for julens lys

Når konger i helt gammel tid besluttede sig for at besøge en bestemt landsdel, var det første, de sikrede sig, at der var en vej, som de med hele deres følge kunne komme frem ad.

Derfor blev der sendt budbringere af sted langs ruten med det kongelige budskab: Ban en vej for Herren – jævn Herrens vej! – Og straks gik arbejdet i gang i de enkelte regioner.

Ofte ville vejene mellem landsdelene være elendige eller måske næsten ikke eksisterende. Opgaven for vejryderne var dels at afgøre vejens placering i forhold til klipper, bjerge og farlige slugter – dels at skabe en farbar og sikker vej gennem terrænet.

Når opgaven var løst, gik budskabet tilbage til kongens hof: Kongens Højvej er klar!

Johannes var vejrydder for Jesus

Da Johannes Døberen skulle svare på, hvem han var, brugte han et ord fra Esajas (40,3):

”Der er en, der råber: Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land.” Man er slet ikke i tvivl om at han opfattede sig som vejrydder for den, der skulle komme.

Et kendt tema i Bibelen

Dette perspektiv er ganske tydeligt gennem hele Bibelen: Der, hvor Gud sender sin velsignelse, er der forud – på hans bud – banet en vej.

Hindringer, som har stået spærrende i vejen, er på forskellig måde ryddet af vejen, således at Gud kunne gøre sit værk. Forud for både frelseshandlinger og domshandlinger har Gud talt til nogle mennesker og meddelt dem, at han ville gribe ind.

Abraham var en af dem, Gud ad flere omgange forberedte på, hvad der skulle ske – og Abraham måtte vise sin tro ved at samarbejde med Gud.

Josef fik i nogle drømme at vide, hvad Gud ville, så han kunne forberede sig selv og sine ansvarsområder til senere velsignelse for hans brødre.

Moses blev ved tornebusken klar over, hvad Gud ville bruge ham til, før det israelitiske folk blev reddet ud af Ægypten.

Da Israelitterne under Joshuas ledelse stod foran det land, Gud ville give dem, sagde Josua:”I skal hellige jer, for i morgen vil Herren gøre undere blandt jer”. (Jos 3)

Læg det gamle bag jer

Dette budskab betød, at de skulle lægge den lange ørkenvandring bag sig med alt, hvad den havde givet dem af dårlige vaner – og påført dem i mødet med andre nomader og deres guder.

De skulle gøre op med det i deres liv, som var Gud imod. Vende sig om fra det gamle for at træde ind i det nye.

Dette var nøjagtig Johs. Døberens budskab, da han blev sendt for at bane vej for Jesus: Omvend jer, Guds rige er kommet nær!

Bekend jeres synd, jeres had, jeres hykleriske religiøsitet, jeres selvtilstrækkelighed og bedrevidenhed – alt det, der står i vejen for det Guds rige, der nu baner sig vej til os.

Dette lille lys er mit

Julens lys og verdens lys er kommet for at skinne for dem, der sidder i mørke. Ban vej for det. Det er budskabet i denne tekst. Et af dem i hvert fald.

Find stagen frem, og lad lyset skinne klart. Ban vej for Jesus i liv og hverdag. Giv slip på det, der hindrer, gør op med det, der kaster uhensigtsmæssige skygger: Gør døren høj og porten vid, for ærens konge kommer hid!

Vi er selv med til at bestemme, om lyset også skal blive vores lys. Vi kan åbne døren eller lade være. Vi kan bane vej for Guds Rige og Guds nærhed – eller lade være. Vi kan lade vores hjerte blive det krybberum for Jesus, hvor han fødes og tilbedes – eller forblive tilskuere.

Ikke kun os selv

At bane vej for Herren handler om os selv – og er noget meget personligt – men vi har også en opgave for andre.

Du og jeg kan være med at bane vej for Herren i andres liv. Være vidne om lyset, som Johs. Døberen var det – med vores liv – og vores ord.
Være vejryddere, som dem i de gamle dage. De kunne siden stå og vinke, når kongen kom og opleve at deres slid blev belønnet med, at mange fik kongen at se.

Søndagens tekst: Joh. 1, 19-28

Johannes Døbers vidnesbyrd

19 Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, 20men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.”

21 Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”
„Nej,” svarede han.
„Er du den store Profet, vi venter på?”
„Nej.”

22 Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”

23 Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde:
‚Der lyder en stemme i ødemarken:

Gør vejen klar til Herrens komme!’”

24 Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne, 25og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”

26 Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender.

27 Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”

28 Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden, hvor Johannes opholdt sig og døbte.

Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk