Arkæologer mener at have fundet Salomes dansegulv

Arkæologer mener at have fundet det sted, hvor Kong Herodes’ steddatter dansede og efterfølgende krævede Johannes Døbers hovede på et fad.

Evangeliernes beretning

Beretningen om Johannes Døbers død kan læses både i Markusevangeliet og Mattæusevangeliet.
Døberen havde pådraget sig kongehusets vrede ved at konfrontere kongen med den synd, at han var begyndt at leve sammen med sin bror Filips kone, Herodias. Derfor ville Herodias have Johannes Døber henrettet, men det turde Herodes ikke, fordi han mente, at Døberen var en profet. I stedet valgte kongen at kaste Døberen i fængsel, og i Matt. 11 kan vi læse, at Johannes fra sit fængsel sendte sine disciple med dette spørgsmål til Jesus: ”Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”

Evangelisterne fortæller, at Herodias’ datter dansede for Herodes på hans fødselsdag. Dansen begejstrede kongen så meget, at han med en ed lovede pigen hvad som helst, hun måtte ønske. Herodias fik så Salome til at sige: ”Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!”

Af hensyn til gæsterne måtte kongen derfor lade Johannes halshugge i fængslet. Hans hoved blev bragt op i festsalen på et fad, som den unge pige gav videre til sin mor. (Matt. 14,10-11; Mark. 6, 27-28).

Fandt rester af Herodes’ trone ved Machaerus

Arkæologerne har ved Machaerus i Jordan fundet en fæstning på en klippe med udsigt over Det Døde Hav. Herfra kan man i klart vejr se til Jerusalem.

I fæstningen har arkæologerne lokaliseret en 650 kvadratmeter stor kongelig gårdsplads med en niche formet som en halvcirkel, hvor de mener, at Herodes’ trone har stået, skriver The Jerusalem Post. Lederen af udgravningen, Gyozo Voros, mener, at stedet var Salomes dansegulv.

”I 1980 fandt arkæologerne gårdspladsen, men ifølge Voros er det først for nylig, at de har genkendt resterne af tronen, hvilket har styrket teorierne om dansegulvet,” skriver avisen.

Det arkæologiske team prøver på at rekonstruere gårdspladsen, og Gyozo Voros har beskrevet arbejdet i en artikel i bogen ”Holy Land. Archaeology on Either Side” (titlen hentyder til, at udgravningerne foregår både på den israelske og den jordanske side af floden Jordan). I bogen finder man flere illustrationer af, hvordan gårdspladsen kan have set ud, da Salome dansede, og Johannes Døber blev henrettet.

Ifølge artiklen har arkæologerne ”genrejst to af de søjler, som engang bar taget over den gårdsplads, hvor prinsesse Salomes siges at have danset”.

Josefus bekræfter evangeliernes fremstilling

Den jødiske historieskriver Flavius Josephus skrev i det første århundrede om Herodias, at hun ”valgte at gøre vort lands love til skamme ved at lade sig skille fra sin mand, mens han var i live, og hun blev gift med Herodes Antipas.”

Denne handling fremkaldte både vrede og fordømmelse fra Johannes Døberen. M

en kongeparret var så utilfredse med profetens bramfri udtalelse, at de kastede ham i fængsel. Og Herodias holdt aldrig op med at bære nag.

Josephus bekræfter også, at Herodes gav ordren om at henrette Johannes. Historikeren beskriver Johannes som “en god mand, der befalede jøderne at leve retfærdigt.” Josefus tilføjer endda både tid og sted for henrettelsen: Hændelsen fandt sted omkring februar år 32 e.Kr. i fæstningen ved Machaerus, (Antiquities, XVIII. 5. 2).

Ganske vist omtaler Josephus ikke Salomes dans, men han mere end antyder, at kongens efterfølgende militære nederlag af undersåtterne blev set som ”en straf…og et tegn på Guds utilfredshed med ham.”