Disciplin

Der er en mand, der lever i Nordindien, kaldet Jadav Payeng. En simpel farmer, far til fem børn, og som blev rørt for årtier siden af en grøn finger. Han så, hvordan træerne døde, dyrene forsvandt, floden gik over sine bredder, og en brakmark blev til. Han besluttede sig for at gøre noget ved det. Dag efter dag, tre måneder ad gangen i fyrre år indtil videre, tog han spiredygtige grene, rejste et par timer med båd til det sørgelige område og plantede dem. I dag er området blevet til en 500 ha. stor skov.

De små, evige gentagelser. Der er flere prædikener, der kunne blive skrevet, baseret på hans historie – en simpel mand ramt af inspiration, der førte til en vision og til fuldførelse af en mission.

Netop inspiration tror jeg, flere af os oplever her i det nye år. Inspiration til at gøre noget bedre, anderledes, at starte noget nyt, med andre ord: et nytårsforsæt. Måske endda flere af slagsen. Det kan være tobakken, der skal kvittes, kiloene, der skal smides, forholdene, der skal smedes.

Men ligesom Moses indser vi, hvor svært det kan være. Moses blev inspireret af den brændende tornebusk.

Det ledte til en vision om at befri sit folk fra fangenskab i Egypten. Det svære blev selve missionen. De to første ting blev givet til ham af Gud – men missionen skulle han selv træde ud i og gå igennem, med havet bogstaveligt talt brusende til alle sider.

Gud var med ham, men det tog fyrre år at nå til det forjættede land – og selvom han ikke til sidst selv smagte mælk og honning sammen med folket, fuldførte han stadigvæk sin mission.

Inspiration og motivation er et herligt fænomen og værktøj til at føre de ting ud i livet, vi sætter os for. Det kan sætte tandhjulene i gang i maskineriet og som manna fra himlen give os den tiltrængte føde. Men jeg er efterhånden blevet overbevist om, at disciplin er og bliver det bærende.

Motivation kan få os til at føle os i stand til at bryde lænker af dårlige vaner, men i sandhed er lænken kun blevet forlænget, og der går ikke lang tid, før den spænder, hiver i os og får os til at falde og blive liggende.

Motivation er baseret på passerende følelser – disciplin er vilje igennem lidelse og fundamentet for opbyggelsen af karakter.

Disciplin kommer af gentagelser, og gentagelser kommer af handling med afsæt i en vision, som har sit afsæt i inspiration. Disciplin fortsætter, hvor motivationen giver op. Disciplin fortsætter der, hvor kæden strammer; – man bliver ved med at trampe, man oplever, at kæden sprænges, og at man er fri.