Jeg er sygemeldt og har senfølger efter Covid-19

Til Orla Lindskov

Jeg skriver dette brev til dig, fordi du måske kan vise mig en genvej til helbredelse. Jeg er sidst i trediverne. Jeg er sygeplejerske.

Jeg abonnerer ikke selv på bladet Udfordringen. Men en god kollega har besøgt mig, mens jeg har været sygemeldt. Hun gav mig ti numre af bladet Udfordringen, som jeg efterfølgende har læst. På den måde har jeg stiftet bekendtskab med dig og din Brevkasse og dit utraditionelle arbejde med syge.

Jeg læser, at dit arbejde med og for de syge har noget med bøn at gøre. Jeg må så indrømme, at det med bøn ikke er min stærke side.

Som nævnt er jeg sygeplejerske og sidst i trediverne. Jeg er gift og har mand og to børn, en dreng og en pige. De går stadig i Folkeskolen. Det med mine børn, som er skolesøgende, skriver jeg, fordi jeg føler, at jeg svigter dem nu. Mens jeg var rask, var jeg der rigtigt meget for dem hver dag. Da havde jeg altid tid til dem.

Som det ser ud for øjeblikket, kan jeg ikke være ret meget for dem. Årsagen er, at jeg lider stærkt under eftervirkningerne af Covid-19, som jeg blev testet positiv for sidst i september. Jeg arbejdede på en infektions-afdeling med Covid-19 -patienter, og selv med alle beskyttelses- foranstaltninger på plads blev jeg smittet og testet positiv. Det er snart længe siden, og jeg er flere gange blevet testet negativ, så jeg skulle jo være rask. Men det er jeg bare ikke. Jeg er stadig sygemeldt og døjer meget med eftervirkninger efter Covid-19-infektionen.

Jeg døjer stadig med vejrtræknings-problemer og svimmelhed. Min smags- og lugtesans forsvandt. Men det bliver dog langsomt bedre med det. Det værste nu er mit problem med træthed. Jeg lider af den helt store træthed. Raske mennesker ved nok ikke, hvordan det kan føles.

På grund af min store træthed er mit indre ved at være slået itu. Jeg føler mig depressiv og angst. Angst, fordi denne uendeligt store træthed var min mors faste følgesvend i de sidste par år, inden hun døde. Det gør mig angst at tænke på, om jeg mon også snart skal herfra.

Som det er nu, kan jeg ikke genoptage mit arbejde som sygeplejerske. Men jeg håber på, at jeg kan komme dertil, hvor jeg lidt efter lidt kan genoptage mit arbejde. Lidt på deltid.

Ind imellem er jeg så træt, at jeg næsten ikke kan løfte mit hoved og mine arme, når jeg ligger ned.
Jeg vil gerne læse. Men jeg orker kun at læse et par minutter ad gangen. Jeg hviler og hviler; men det hjælper ikke på min træthed.

Min mand og mine børn er rigtig gode ved mig. Men jeg kan se, at de selvsagt har svært ved at begribe, at man kan være så træt, som jeg er.

Måske kan du være en genvej for mig til at blive rask igen?

Det er mit håb, og det er derfor, jeg skriver dette brev til dig.

Mvh.
Den syge sygeplejerske.

Genvejen til helbredelse hedder Jesus

Kære syge sygeplejerske

Du skriver om en genvej til at blive rask, og om jeg måske kan vise dig den genvej.
Det tror jeg, jeg kan. Den genvej, jeg kan vise dig, hedder Jesus Kristus.

Han beskrives overalt i Bibelen som genvejen til at blive rask både fysisk og åndeligt.

Lad os derfor læse om ham i Bibelen i Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 28. Her inviterer Jesus dig ind på sin genvej.

Han inviterer faktisk alle til sig, som er trætte og som bærer tunge byrder, også sygdoms-byrder. Han siger:

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”
Den gruppe er du i for øjeblikket.

Nu vil du nok spørge: – ”Hvordan kommer jeg hen til Jesus?”
Jeg forstår af dit brev, at du ikke kender vejen.

Men så siger jeg til dig: – Vejen til Jesus for os mennesker hedder bøn.
Du skrev så i dit brev, at bøn ikke er din stærke side.

Din vandring til Jesus vil så starte med min forbøn. Ved forbøn vil vejen til Jesus åbne sig for dig, og Jesus vil gå dig i møde. Det tror jeg fuldt og fast på.

Hvordan kan du så selv bede derefter?
Det er ikke svært: – du kan tale med Jesus, som du taler med din bedste ven. Du kan starte din bøn med at sige:

”Kære Jesus, jeg kommer til dig nu.”
Derefter kan du fortælle Jesus om alt det, du lider under: – om eftervirkningerne efter Coronaen, om vejrtræknings-problemerne, om trætheden, som jo er det værste for dig, og om angsten, angsten for at dø.

Jesus har tid til at lytte til dig. Han har tid til at lytte til dig alle døgnets 24 timer. Den himmelske telefon er altid åben. Ja, bøn er faktisk som en telefon til Himlen. Du behøver heldigvis ikke at dreje et langt, kompliceret nummer.

Jesus venter på dig, venter på, at du skal ringe til ham i din ulykkelige situation. Jeg tror, at han har ventet på dig, også før du blev syg.

Mens du taler med Jesus, vil hans hvile og fred strømme til dig og også hans berøring med helbredelse.

Hans helbredende berøring kommer som en mild, glædesfyldt fred ind i dit indre, og den fred reflekteres fra dit indre ud i din krop som helbredelse.

Du er ramt af en traumatisk oplevelse. Men Jesus vil blive ved med at være der for dig og hos dig.
Bebrejd ikke dig selv, at du ikke kan være der for dine kære som før. Jesus forstår din svækkede tilstand.

Jesus vil også have omsorg for dine kære. Han våger over jer alle midt i jeres nød. Han giver jer hvile og tryghed, og han ønsker at give dig dit liv tilbage. Det er også min bøn for dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.