Jesus bruger chokterapi

Enhver krydsordsløser ved, at ”discipel” ofte skal erstattes med ”elev”. Vi kalder de mennesker, som Jesus kaldte på for hans disciple, altså hans elever.

Når vi ikke bruger ordet elever, er det sikkert, fordi vi forestiller os en skolestue med god gammeldags tavleundervisning.

Det er bestemt ikke den metode, Jesus bruger. Han gør Ordet fra Det gamle Testamente levende ved det, han siger og gør. Ofte bruger han chokundervisning, så de aldrig glemmer oplevelsen og pointen.

Hvordan har det ikke været for de tre, der troede de skulle have en rolig og berigende enetid med Jesus på bjergturen, at de pludselig så både Moses og Elias, som de kendte fra bibelhistorien, stå lyslevende foran sig? Det var et chok! Det var ikke et mindre chok, da det eneste, de så et øjeblik senere, var Jesus alene.

Jesus giver sammenhæng

I første omgang har det været den helt store op- og nedtur. Tænk dig – at møde Moses og Elias ansigt til ansigt, og dernæst ikke så lang tid efter at være tilbage til den ”grå hverdag”.

Der er ikke noget at sige til, at de gerne ville have forlænget oplevelsen ved at have bygget hytter til de tre hovedpersoner, men det var ikke her, pointen lå. Kristendommen er ingen oplevelsesreligion, hvis eneste formål er at få gode oplevelser.

På den anden side ved vi, at Gud bruger oplevelser – fra de helt store chok til en enkelt lille påmindelse – i sin undervisning af os. Han gør det for at give os sammenhæng, retning og opmuntring i vores liv.

Jesus vil hele tiden vise os, at med ham er alting nyt, og samtidig vil han holde os fast på, at det, vi ved, Gud har gjort og sagt, indtil Jesus kom, har til formål at rydde vejen for Jesus.

På Forklarelsens Bjerg smelter fortid, nutid og evighed sammen. Vi bliver holdt fast på evigheden, som det kan være svært for os at holde fast i, fordi vi kun kan tænke i tid. Det er Jesus, der bringer os evigheden, og det giver den helt store sammenhæng.

Jesus er det faste holdepunkt

Hvad husker man, når oplevelsen er ovre? De huskede den klare besked, de fik fra Gud: ”Det er min søn, som jeg elsker. Ham har jeg valgt, og I skal lytte til ham”.

Uanset om vi er på toppen eller på bunden, om vi kan Bibelen udenad eller kun kender et par af beretningerne, så må vi høre ordene sagt til os, at Jesus er det faste holdepunkt.

De tre disciple var så heldige, at de stadig et stykke tid var fysisk sammen med Jesus og kunne få svar på deres spørgsmål.

Vi er meget optaget af at kunne se for at kunne tro, men tro drejer sig langt mere om tillid.
Du og jeg kan have tillid til Jesus som det faste holdepunkt, fordi han tog os med i det største chok af alle.

Det havde en endnu voldsommere ned- og optur. Først den helt store nedtur, da Jesus blev taget til fange, henrettet og begravet. Så den største optur af alle, da han trådte ud af gravens mørke for tid og altid.

Når Jesus lader os se, at han gjorde det for at række os evigheden, så er han blevet vort fast holdepunkt.

At blive holdt fast

Vi kan let blive modløse over alt det, vi synes, der kræves af os for at være et menneske, Gud holder af. Vi vil så gerne være elever, der er blevet flyttet op i en højere klasse og ikke hele tiden føler, at vi skal blive ved med at gå 1. klasse om.

Sådan ser Gud ikke på os. Guds børn går alle i samme klasse. Her er ingen eksamen, for før vi kom i Guds skole, var vi alle dumpekandidater, men Jesus gik til eksamen for os, selv om det kostede ham livet.

Derfor er det at holde fast at være klar over, at Jesus holder fast i os. At selv om vi en dag slipper alt, så er der et par korsfæstede hænder, som holder fast i os. Det gør de også på en ganske almindelig grå vinterdag i 2021.

AMEN

Søndagens tekst: Matt. 17,1-9

Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed

1 Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes (Jakobs bror) med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene.

2 Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple. Hans ansigt strålede som solen, og hans klæder blev blændende hvide. 3 Derefter så disciplene Moses og Elias komme til syne og tale med Jesus.

4»Herre, hvor er det skønt at være her,« udbrød Peter. »Hvis du synes, så vil jeg bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.«

5 Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!«

6 Disciplene faldt på knæ med ansigtet mod jorden, helt overvældede og skrækslagne.

7 Men Jesus bøjede sig ned og rørte ved dem. »Rejs jer op,« sagde han. »I skal ikke være bange.«
8 Da de kiggede op, var Jesus alene tilbage.

9 På vej ned ad bjerget sagde Jesus til dem, at de ikke måtte fortælle om, hvad de lige havde set, før han var oprejst fra de døde.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk