Kirker fejrer ”livets hellighed”

Det er nu 48 år siden, USA indførte fri abort.

Den 13. januar 1984 proklamerede USA’s daværende præsident Ronald Reagan, at den 22. januar skulle være National Sanctity of Human Life Day. I mange kirker har man stadig særlig fokus på abortloven den 3. søndag i januar.

Det skriver pro-life organisationen Life Matters Worldwide.org.

Datoen blev valgt, fordi USA’s højesteret den 22. januar 1973 indførte fri abort i alle 50 stater.

Kirkerne vælger at markere denne dag for at fejre livet som en gave fra Gud, mindes de mange, der har mistet livet på grund af abort, og dedikere sig til at beskytte menneskeliv på ethvert stadie.

Da den tredje søndag i januar i år faldt den 17. januar, har nogle kirker valgt at udskyde markeringen til den 4. søndag, dvs. 24. januar, som er nærmere jubilæumdagen.

Hvert år tilbyder Life Matters Worldwide en række ressourcer til brug i de kirker, som markerer indførelsen af selvvalgt abort.

I 2020 endte over 42 millioner graviditeter med en abort. Dermed var abort og ikke Covid-19 den største dræber på verdensplan, fastslog The Manila Times i en lederartikel den 4. januar 2021.