Mandeltræet blomstrer allerede
Den første blomst på mandeltræet kom til syne nytårsdag i Giv’at Clore-haven ved Korsets dal i Jerusalem.
Mandeltræet har sin egen lille prædiken i Jeremias 1, 11–12. Gud spurgte Jeremias, hvad han så. Jeremias så et mandeltræ (shaked). Herren gav Jeremias ret med den tilføjelse, at Herren våger over (shoked) sit ord, så Han fuldbyrder det.
Det specielle ved mandeltræet er, at det står nøgent uden blad og blomst i den kølige januarmåned. Men pludselig begynder blomsterne at springe ud – før bladene kommer, og før noget andet træ i Israel. Selv om træet er nøgent, vil Gud våge over sit ord, så det hurtigt bliver til virkelighed, når tiden er inde.
«Derefter sagde Herren til mig: »Jeremias! Hvad ser du?«
»Jeg ser en gren fra et mandeltræ,« svarede jeg.
»Det er rigtigt,« svarede Herren. »For jeg våger over mit ord for at opfylde det.«