En hårdkogt ateist fandt den objektive sandhed

Ny film om C.S. Lewis’ vej til troen:

”The Most Reluctant Convert” (den mest modstræbende konvertit) hedder den nye film om C.S. Lewis’ omvendelse. Filmen bygger på en meget anmelderrost teaterforestilling fra USA, hvor Max McLean optræder i rollen som Lewis. Indsat foto af C.S.Lewis.

”Jeg kom skrigende og sparkende ind i Guds rige.” Sådan beskrev forfatteren C.S. Lewis selv, hvordan han nødtvungent måtte erkende, at kristendommen er en objektiv sandhed.

En ny film om C.S. Lewis, ”The Most Reluctant Convert”, fortæller, hvordan den ateistiske Oxford-professor efter rationelle overvejelser kom frem til en personlig kristen tro.

Modstræbende konvertit

Filmen ”The Most Reluctant Convert” er bygget på et one-man show fra USA, hvor skuespilleren Max McLean havde stor succes i rollen som Lewis. Ligesom teaterforestillingen beskriver filmen de rationelle overvejelser, der fik den hårdkogte ateist til at blive kristen.

Produktionsselskabet, 1A Productions, forbinder i filmen dokumentarstilen med teaterforestillingen om C. S. Lewis’ omvendelse. Formen vil ”både overraske og informere”, lover de.

1A Productions vil lancere filmen i løbet af foråret 2021. Selskabet oplyser, at mange af scenerne er optaget i og omkring Oxford, hvor Lewis i næsten 30 år arbejdede som professor i engelsk litteratur.

C.S. Lewis (1898-1963) var nær ven af kollegaen J.R.R. Tolkien (1892-1973), der var en overbevist kristen og forfatter af blandt andet Hobbitten og Ringenes Herre. Efter sin omvendelse skrev Lewis selv en række kristne bøger, blandt andet ”Mere Christianity” og ”The Chronicles of Narnia”.

Udfordret af venners tro

C.S. Lewis har formodentlig været ateist siden 13-års alderen, og først i 1929 kom han ”meget modstræbende” til tro på Gud.

Lewis-kendere vurderer, at G.K. Chestertons bog ”The Everlasting Man” bidrog til Lewis’ omvendelse. Det samme gjorde samtaler med Tolkien og en anden Oxford-kollega, den tidligere så ”hårdkogte ateist” T.D. Weldon, som en aften opsøgte Lewis og betroede ham, at han havde studeret evangelierne og fundet dem ”overraskende historisk korrekte”.

C.S. Lewis var i starten meget uforstående over for, at Tolkien ikke bare troede på Gud, men også på Jesus som Guds Søn. Men i 1931, efter en længere diskussion med Tolkien og en anden nær ven, vendte Lewis sig formelt til kristendommen.

Om sin omvendelse skrev Lewis senere i et at sine breve:

”Jeg overgav mig og indrømmede, at Gud er Gud, knælede ned og bad. Måske var jeg den nat den mest nedslåede og modstræbende konvertit i hele England”.

Modsat katolikken Tolkien valgte Lewis efterfølgende dog at tilslutte sig den anglikanske kirke.

”Jeg overgav mig og indrømmede, at Gud er Gud,
knælede ned og bad. Måske var jeg den nat den mest nedslåede
og modstræbende konvertit i hele England”

C.S.Lewis’ bog om løven, heksen og garderobeskabet udkom i 1950. Da var professoren blevet en troende kristen. Nogle af bøgerne i Narnia-serien er blevet filmatiseret flere gange.

Hvorfor vil folk ikke tro?

I løbet af processen var Lewis blevet klar over, at hans intellekt trak ham i modsat retning af det, han ønskede. Senere forstod han, at han var tiltrukket af ateismen, fordi den repræsenterede moralsk frihed, mens Jesus var den, der ville blande sig i hans måde at leve på, påpeger Richard E. Simmons i artiklen ”Willful Blindness in the Sciences” , som kan læses i The Christian Post.

C.S. Lewis skrev i artiklen ”Modern Man and His Categories of Thought”, at mennesker er irrationelle i forhold til det, de tror.

”Det er næsten umuligt at få dem til at forstå, at jeg anbefaler kristendommen, fordi jeg mener, at den er objektivt sand. Men mennesker i dag er simpelthen ikke interesseret i, hvorvidt en religion er sand eller falsk…”

Ultimativt er folk nemlig mere interesserede i, hvordan troen vil påvirke deres liv og deres livsstil, end i om troen er sand, påpegede C.S.Lewis.