Luise og Verner fandt hinanden via Udfordringen

– Det var Udfordringen, der førte os sammen, sagde et par glade mennesker, der kiggede forbi på Udfordringen den 12. februar.

– Det her er så min nye kæreste, Luise, fortsatte Verner B. Andersen. ”Vi har mødt hinanden på grund af en overskrift i Udfordringen!”

Det fik redaktionen til at spidse øren, for hvad var der sket?

De to nyforelskede har hver sin gribende livshistorie om tab og tro. Men begge dele hører med til historien om, hvordan de mødte hinanden i slutningen af 2020.

Grethe fik Alzheimers

– Jeg er en krigsmodel fra ´43, fortæller Verner.

Han har været selvstændig tekstilfabrikant i Herning siden soldatertiden og var gift med sin Grethe i 55 år. De to boede i Silkeborg og var begge aktive i Dansk Oase, indtil Grethe måtte flytte på plejehjem.

Da Grethe døde efter 6 år med Alzheimers i januar 2020, efterlod hun sig foruden Verner også 5 børn, 18 børnebørn og 7 oldebørn.

Overskriften ramte plet

– Det var et strengt år. Jeg bad Gud give mig en ny medhjælp, for alt var blevet så tomt.

Sådan følte jeg det ikke mindst til Allehelgen, hvor overskriften over prædikenen i Udfordringen blev en stærk påmindelse til mig:

”Husk glæden ved at være kristen,” siger Verner.

Ugen efter, søndag den 8. november, kunne Udfordringen så bringe en klumme med samme overskrift. Det var Verner, som reflekterede over netop det med glæden midt i sorgen.

Om Gud, som kender smerten og sorgen og gerne vil genskabe glæden, som det står i Holger Lissners salme ”Du fylder mig med glæde”.

– Den sang beskriver et helt livsforløb, forklarer Verner. Han tilføjer, at han synger den i badet hver morgen – men han har jo også fået en ny glæde at synge om på det sidste.

Det viste sig nemlig, at overskriften endnu engang ramte en læser. Denne gang ramte ordene Luise, som boede alene i Muleby på Bornholm, efter at hun nogle år tidligere var blevet enke for anden gang.

Gift og enke to gange

– Jeg skrev til Verner helt uden bagtanker, forsikrer Luise, før hun fortæller sin historie.

– Jeg blev født i 1954 i Karlstrup ved Roskilde. Jeg har arbejdet på et bosted for hjerneskadede og på et demensafsnit. Min første mand døde på min 50 års fødselsdag, efter at vi havde været gift i 21 år, fortæller hun.

Herefter var Luise alene i flere år. Men så en dag ringede hendes veninde:

– Jeg sidder her og snakker med din mand nr. 2, sagde hun.

Luise var skeptisk, men gik med til at møde Mogens, der var en stor, bredskuldret fængselsbetjent. De to var gift i 10 år og havde lige aftalt at købe et landsted i Nexø. Men dagen før købet skulle gå igennem, døde Mogens af et hjertestop.

– Jeg vælger selv at købe hus på Bornholm, da jeg mener, at man skal lave en tragedie om til noget brugbart, siger Luise. På Bornholm fik hun et nyt netværk, blandt andet gennem pinsekirken i Rønne.

Og her boede hun stadig, da hun læste Verners klumme i Udfordringen og sendte et brev til ham i november 2020.

Besøg i Jylland

Verner blev meget glad for brevet fra den ukendte enke på Bornholm. Hans præst fra Borgerkirken i Silkeborg havde nemlig rådet enkemanden: ”Find én, som har prøvet noget ligesom dig”.

Verner forsøgte derfor at kontakte Luise, men det tog sin tid, før det lykkedes. Det krævede også lidt overtalelse at få hende til at komme på besøg i Jylland, mens alt blev lukket ned til jul på grund af corona.

– Jeg siger ja tak til invitationen og tager afsted uden at kende manden. Jeg skal lige sige, at der var mange sommerfugle i maven, fortæller Luise.

Men selv om hun befandt sig godt i Verners selskab, var hun dog endnu ikke klar til at rykke teltpælene op.

– Jeg kan ikke slippe Bornholm, sagde hun til Verner i juleferien.

Verner blev ked af det, for han var blevet rigtig glad for Luise, så han lagde sin situation frem for Gud.

– Gud sagde: ’Slip hende fri,’ fortæller Verner.

Herefter gik der nogle uger. Så kom Luise tilbage til Verner i Silkeborg i starten af 2021.

Friede og fik ja!

– Jeg var nede på knæ og friede til hende den 4. februar. Og hun sagde ja! fortæller Verner glad.

– Det er Guds ufattelige gave. Hun er også allerede ved at indrette huset, siger han og tilføjer: Jeg vil også sige tak til Udfordringen!

– Nu er vi gode kærester som Verner siger, fastslår Luise og tilføjer, at hun har holdt Udfordringen gennem 40 år.

Hvordan har du det nu med Jylland, Luise?

– Jeg har aldrig rigtig rejst nogen steder. Men nu har jeg mod på at flytte hertil og lære Jylland at kende, siger Luise.

Hun skal nu have solgt både sin kolonihave og huset på Bornholm. Men hun har ingen børn. Det får hun så til gengæld nu, når hun gifter sig med Verner.

Hvornår skal I giftes?

– Det ved vi ikke endnu. Det er jo usikkert, også på grund af coronaen og det juridiske.

Verner har dog allerede taget kontakt til en advokat for at få hjælp med bodelingen, før bryllupsklokkerne ringer.

– Vi vil ikke leve ”på polsk”, fastslår han.