Religiøse friskoler kontrolleres stadig mere

I sit speciale i faget religionsvidenskab på Aarhus Universitet skriver Helene Kofoed-Pihl, at den politiske opmærksomhed på de religiøse friskoler ser ud til at være større end på de øvrige, og at dette afspejles i flere tilsyn med disse friskoler.

Faktisk har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under en del af tilsynsrunden i 2020 ført tilsyn med ni skoler, hvoraf otte har en religiøs tilknytning.

Af disse otte friskoler er der tre muslimske, to kristne, en jødisk samt to, der bygger på Scientology. Netop denne tilsynsrunde indikerer, at den nye tilsynspraksis kan gå mere målrettet efter de friskoler, ”der har været politiske bekymringer omkring”.

Seksualundervisning og radikalisering er to vigtige emner her.

Tilsynsrunden fokuserede på efterlevelsen af det såkaldte frihed og folkestyre-krav fra friskoleloven, og skolerne var udvalgt på baggrund af et nyudviklet indikatorsystem. Arbejdet med dette system blev sat i gang med en politisk aftale fra marts 2016.

– Jeg finder det personligt ”stærkt ubehageligt”, sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sidste år om det materiale, som flere kristne friskoler bruger i seksualundervisningen. For andre politikere er især frygt for radikalisering begrundelsen for et øget tilsyn med de ”frie” skoler.

Nye politiske aftaler

De seneste fem år er der indgået flere politiske aftaler, som indebærer ændringer af ”Lov om friskoler og private grundskoler”.

Radikalisering: Nogle af disse aftaler har til formål at begrænse radikalisering støttet af islamister i ind- og udland. Radikalisering nævnes i de to aftaler fra 2016 i forbindelse med ”imampakken”.

Demokratisk dannelse: I marts 2016 blev det aftalt at tilføje et krav om styrkelse af elevernes demokratiske dannelse til friskolelovens frihed og folkestyre-krav. Det blev vedtaget i december samme år.

I maj 2016 indebar en ny aftale, at der skal foretages uanmeldte tilsynsbesøg.

Friskolerne skulle også fremover indberette større donationer.

I november 2017 blev styrkelsen af tilsynet aftalt, men det blev først vedtaget året efter. Samtidig fik skolerne forbud mod at modtage donationer på over 20.000 kr.

I januar 2019 blev donationer på over 20.000 kr fra lande uden for EU/EØS forbudt, og der kom et totalforbud mod anonyme donationer.

Alle ændringerne af friskoleloven siden 2016 er blevet vedtaget med et bredt flertal af alle partier på nær Enhedslisten og Alternativet.

Åndsfriheden i Danmark

Helene Kofoed-Pihl deltog i Kristent Pædagogisk Instituts Akademi (KPI Akademi) 2018-2020.

Hun fortæller her, hvor hendes interesse for udviklingen på friskoleområdet stammer fra, og hvorfor hun valgte at skrive speciale om netop de religiøse friskoler i Danmark:

– ”De seneste par år har der været meget debat om de muslimske friskoler og kristne friskolers seksualundervisning, og jeg var interesseret i at undersøge hvilke konsekvenser, det har haft.

Lige siden jeg var i Israel i 2011, har jeg interesseret mig for spørgsmålet om, hvordan vi indretter samfundet bedst muligt, så både minoriteter og majoritet har deres plads og ret.

Tidligere har jeg fx lavet store opgaver om lovgivningen vedr. rituel slagtning og kønsopdelt svømning, og om hvilke konsekvenser det kan have, at man i statistiske opgørelser differentierer ud fra vestlig og ikke-vestlig baggrund.

I forbindelse med KPI Akademi arbejdede jeg også særligt med åndsfriheden i Danmark, så det er nok den røde tråd, der går igen i min interesse i emnet.

Friskoleområdet har de seneste år været igennem en stor udvikling, der har konsekvenser for alle friskoler, både religiøse og ikke-religiøse.

Sekulære normer

– Det påvirker også resten af samfundet, hvis den diskurs, der præger den politiske debat om friskolerne, udbredes. Her er en tankegang om, at selv de religiøse friskoler skal underlægges sekulære normer om demokrati og frihedsrettigheder. Og her ligger en af mine store bekymringer i forhold til udviklingen.

Det er med til at indskrænke pladsen til religiøs udfoldelse i hele samfundet. Og det er en indskrænkning, der godt kan gå længere end til hjemmets yderdør.

Hvad bekymrer dig mest i forhold til udviklingen?

– I den politiske debat om friskolerne har et hyppigt anvendt argument været ‘at sikre det bedste for børnene’. Man har været bekymret for den holdningspåvirkning, der har været på særligt de muslimske friskoler, og man går således ind og dikterer hvilken holdningspåvirkning, der er det bedste for børnene.

Forældrene har måske netop tilvalgt en friskole pga. dens religiøse grundlag, eller de har selv gennem forældrebestyrelsen været med til at forme det. På den måde kan man sige, at udviklingen rækker ind i domænet for forældrenes religiøse opdragelse.

Her er en tankegang om, at selv de religiøse friskoler
skal underlægges sekulære normer
om demokrati og frihedsrettigheder.

Adamogeva.dk i søgelyset

Har du eksempler fra friskolerne på øget politisk opmærksomhed?

– Jeg har ikke fundet eksempler på, at politikernes er gået over deres beføjelser og har blandet sig i tilsynene. Men et godt eksempel på den øgede politiske opmærksomhed er netop sagen om den nuværende undervisningsministers udtalelser om kristne friskolers brug af materiale fra adamogeva.dk.

Men også al opmærksomheden på de muslimske friskoler fra 2016 og frem er et eksempel på, at politikerne efterfølgende skærper kontrollen og kravene til friskolerne, slutter Helene Kofoed-Pihl.

Flere typer tilsyn

Der bliver hvert år igangsat en række tilsynsrunder:

– Enkeltsagstilsyn, som sættes i stand pga. en specifik hændelse på en skole (fx som da Jakobskolen kom i tilsyn i 2019)

– Tematiske tilsyn, der skal undersøge et bestemt forhold fra friskoleloven med skiftende tema fra år til år, fx seksualundervisning, eksamenspraksis osv. Her udvælges en række friskoler til tilsyn. Der kan godt være flere tematiske tilsyn på ét år.

– Indikatorbaserede tilsyn, som foretages hvert år med henblik på overholdelsen af stå mål med-kravet. Og fra 2020 blev første indikatorbaserede tilsyn med henblik på frihed og folkestyre-kravet gennemført.

Der har også tidligere været lavet tematiske tilsyn med frihed og folkestyre-kravet, fx i 2017, som førte til lukning af fem muslimske friskoler.

Det nye fra 2020 er, at skolerne udvælges på baggrund af indikatorer og en screeningsproces. Og her er det bemærkelsesværdige, at 8 ud af de ni, der blev udvalgt til tilsyn i 2020 netop er religiøse.

Etableringen af dette nye indikatorbaserede tilsyn var en del af den første politiske aftale i 2016 og har således været længe undervejs.

Tilsynssystemet er blevet udvidet markant de seneste år som følge de mange politiske aftaler og lovændringer.