Katrine kender længslen efter at mærke Gud

– Stil din tro i solen, giv den vand og giv tid.

Sådan lød overskriften for podcastprogrammet ”Tal til mig” den 7. marts, hvor Iben Marie Zeuthen havde Katrine Muff Enevoldsen som gæst.

I podcasten fortæller musiker, sangskriver, korleder og programvært Katrine Muff Enevoldsen om sin opvækst i et præstehjem i Hillerød. Hun kunne salmerne og bibelhistorerne udenad og gik på kristen friskole, og det var trygt og godt derhjemme med salmesang, aftenbøn og bordvers.

Hun taler med Iben Marie Zeuthen om, at gymnasiet fik hende ud af ”den kristne osteklokke”, og om den åbenbaring, det var at synge en bestemt salme i kirken en påskemorgen. Hun fortæller også om sit livs kærlighed, der ikke havde den samme tro som hun – og om at lade troen gro som en spire.

Som barn og ung mente Katrine, at hun skulle tro på en bestemt måde for at være en ”rigtig god kristen”. Hun ledte efter svar og efter Gud, blev mere og mere forvirret omkring, hvem han er, og satte flere og flere regler op for sig selv.

Hendes måde at tro på var restriktiv, og en dag måtte hun starte på en frisk og ”lade en lille ny tro spire”, som hun udtrykker det.

Ville mærke Gud

Gennem hele sin ungdom har Katrine higet efter det at kunne mærke Gud.

– Det var jeg bare så optaget af. Det at få et tegn eller et eller andet… så nu var den der. Nu er jeg sikker på, at Gud findes, og nu giver det mening, siger hun.

Iben Marie Zeuthen får Katrine til at fortælle om den påskedag, hvor hun som 16-årig kirkesanger i sin fars kirke skulle synge ”Hvad er det at møde den opstandne Mester” af Hans Anker Jørgensen (DDS 249).

Salmens beskrivelse af, hvad mødet med den opstandne gjorde for den enkelte af disciplene og senere for Paulus, havde gjort et enormt indtrykt på kirkesangeren.

– Der var et eller andet, der dæmrede, siger Katrine i udsendelsen, hvor hun også fremhæver et vers fra salmen af Hans Anker Jørgensen:

Det er som forfølgeren Saulus at rammes/ af lynild og ord/ og standses på vejen og blændes og lammes/ og kastes til jord/ og tvunget af sandheden sige og skrive:/ Den Jesus,vi dræbte, har jeg set i live!”

Denne salme var da også en af dem, Katrine og hendes far sammen sang ved hendes bedstefars dødsleje i december 2019.

Kærligheden og troen

Katrine mødte sin mand, Anders, i gymnasiet, og det skulle bare være de to, selv om han ikke troede på samme måde som hun.Det førte hende ud i en proces, hvor hun også har været bange for at skuffe sine forældre.

Men de har alligevel oplevet at kunne mødes i en fælles tro, selv om Katrine nu beskriver sin tro som en plante, der skal have lov til at vokse frit.

– Jeg er slet ikke er færdig med at tro. Så kunne man jo spørge, om det kun er en sutteklud, og når du ikke kan overskue, at ting er svære, så folder du hænderne. Det er overhovedet ikke sådan! fastslår Katrine.

Hun fortæller om en stærk oplevelse af familiens fælles tro ved sin bedstefars dødsleje, hvor Katrine og hendes far sad og sang for ham. De sang blandt andet ”Jubler hver en sjæl på jord. Gud er god” – ”sådan en gammel Indre Missionsk slager”, som Katrine udtrykker det. I denne situation oplevede hun, at de tre på tværs af generationer og forskellige livsvalg alligevel alle hørte hjemme i troen.

– Det var et fantastisk øjeblik. Det øjeblik har også gjort, at jeg er blevet meget optaget af, hvordan vi bruger sang i forbindelse med vores tro og i forbindelse med vores sorg, fastslår Katrine i podcasten.