Kristendom i dialog og konflikt gennem 2000 år

”Den ny ateisme præsenterer sig som en tolerant evidensbaseret viden, der er nødt til at bekæmpe årsagen til krig og undertrykkelse, som den alene forbinder med religiøs overbevisning og den kristne kirkes institutionelle magt. Det interessante er, at det er en tolerance, der hviler på en intolerance: forbud mod religion i det offentlige rum”. S.263

I Tro versus tro beskrives mange modstridende teologier. Gudsopfattelser, som igennem århundreder har ført til kampe, hvilket i vor tid har afstedkommet spørgsmålet om, hvorvidt tro udelukkende hører hjemme i privatsfæren, ja måske ligefrem skal forbydes i det offentlige rum, som ny-ateismen aktivt propaganderer for.

En holdning, som har fået stor og bred opbakning fra lav som høj i samfundet. Men også en holdning, som bygger på en falsk præmis om, at religion i sig selv skaber strid, og en lige så falsk præmis om, at politik eller idéologi (ateisme trækker på begge dele) ikke skaber konflikt.

Konflik og ægte dialog

Professor Peter Lodberg tager i bogen Tro versus tro – Kristendom i dialog og konflikt gennem 2000 år fat på et uhyre interessant emne. Et emne som beror på, at der altid har været forskellige trosretninger, religioner og overbevisninger, som har været i indbyrdes konflikt.

Men midt i konflikter mellem eksempelvis kristne og muslimer opstår der indimellem ægte dialog. Dialog skal her opfattes som en udveksling af synspunkter, virkeligheds- og gudsopfattelser og normer, som, i den ideelle situation, gives og modtages fordomsfrit.

Lodberg går helt tilbage til kristendommens oprindelse, idet han beskriver et samfund, der også var kendetegnet af mange religioner, men hvor de kristne blev beskyldt for at være ateister, fordi de nægtede at dyrke kejseren og for den sags skyld alle de andre kulturbaserede ritualer.

Bogen redegør for de mange forskelligartede diskussioner, der op igennem historien har været, både i forholdet mellem kristne og ikke-kristne, men selvfølgelig også internt i kirken, som jo netop ikke opleves som én kirke, men en religion med mange forgreninger.

Stor indsigt i kirkehistorien

Lodbergs kirkehistoriske indsigt er stor, og han kommer derfor også omkring alle de mest afgørende personligheder lige fra de bibelske, bl.a. Jesus og Paulus, til en karismatisk leder som Billy Graham.

I forhold til sidstnævnte, som Lodberg opfatter som fadder til den kristne zionisme, er Lodberg selv med til at problematisere de kristnes engagement i Israel, og dermed forbindelsen mellem tro og politik.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi han ellers tydeligvis er af den opfattelse, at tro netop ikke skal/ kan fjernes fra det offentlige og det politiske liv. Men ærindet er reelt at påpege, at det kristne mindretal blandt palæstinenserne bliver ofre i en eskatologisk tolkning, hvor jødernes tilbagevenden til Israel er et tegn på Jesu genkomst.

Om man er enig i tolkningen eller ej, er det svært at ignorere det faktum, at Mellemøstens kristne i disse år skrumper voldsomt ind, og de kristne mindretal har meget vanskelige livsvilkår.

Stadig højaktuelt emne

I en pluralistisk verden, hvor mennesker lever og skal begå sig på trods af modstridende trosopfattelser, er dialog og respekt en forudsætning for fredelig sameksistens. Dermed er emnet højaktuelt, hvilket Muhamedtegningerne gentagne gange har vist os.

Lodbergs bog kommer dog ikke i dybden med trosmødet. Det bliver langt hen ad vejen til en historisk, teologisk og akademisk redegørelse for, hvordan vores kristendomsopfattelse har forandret sig igennem tiden.

Det er også interessant. Men det kunne have været spændende, hvis vi var kommet aktuelle dialoger lidt nærmere.

Peter Lodberg: Tro versus tro
312 sider. 249,95 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag