Rock-musical fra 2018
Nu er denne musical på markedet. Jesus er ikke bare en superstar, men også en exorcist.
Der er selvfølgelig en klar pendant til rockoperaen ‘Jesus Christ Superstar’ af Andrew Lloyd Webber fra 70’erne. Neal Morse har kreeret en tungere musical og en givetvis mere bibeltro af slagsen.
De kristne stjerner har stået i kø for at være med. Af de mere kendte navne har vi Matt Smith fra Theocracy og John Schlitt fra Petra.
Musikstilen er lidt en blanding af Kansas’ symfoniske rock og Evanescence’s metal-stil, der veksler mellem det hårde og det bløde og med masser af dobbelt stortromme.
Der er meget musik for pengene. 120 min. fordelt på 26 sange. Hvis man køber den fysisk frem for elektronisk, får man to CD’ere + en DVD. Kvaliteten af DVD’en er dog ikke fremragende (efter sigende), men lydkvaliteten af musikken er ganske god.
Man kan ikke tale om egentlige hits, da sangene følger en historie, men sange som man husker bedre end andre, er fx den “blues’ede” ‘The Woman of Seven Devils’, som giver associationer til ‘Black Velvet’ af Alannah Myles.
På ‘Love has called my Name’ har der sneget sig lidt akustisk guitar ind, og lyder næsten som en lovsang. Ikke dårligt, men backing vokalerne kæmper lidt med at synge rent. Det er jo en live optagelse, så det må tilgives. Sangen bliver gentaget som en finalesang (og der, er der ingen slinger i valsen).
‘The Madman of the Gadarenes’ er interessant og godt lavet, hvor mange stemmer synger i munden på hinanden for at illustrere, når flere dæmoner optager den samme person.
Det er ikke voldsomt meget, man hører til John Schlitt, men han gør det godt, når det er, som fx på ‘He Must Go to the Cross’ og ‘Gethsemane’.
Det ville have været spændende at opleve i virkeligheden. Dette er det næstbedste.
https://www.youtube.com/watch?v=1enJYF6E7xE
