Udenrigsministeren i samråd om forfulgte kristne
Onsdag var udenrigsminister Jeppe Kofod kaldt til åbent samråd i Kirkeudvalget for at redegøre for, hvad regeringen vil gøre for verdens forfulgte kristne.
Mette Hjermind Dencker (DF) havde indkaldt til samrådet og bad ministeren svare på, hvordan regeringen vil arbejde for verdens forfulgte kristnes rettigheder, og hvordan regeringen bruger Danmarks medlemskab i FN’s menneskerettighedsråd til at sætte fokus på forfulgte kristne.
De værste lande modtager 100 millioner kr.
Med henvisning til Open Doors seneste verdensrangliste fra januar påpegede Mette H. Dencker, at hele 8 af Danmarks prioriteringslande for udviklingsbistand er med på listen over de 50 lande, hvor det er farligst at være kristen. Afghanistan er nummer 2 og Somalia nummer 3 på denne liste. Alligevel modtager begge landene 100 millioner kr. årligt fra Danmark.
”Vi finaniserer altså indirekte forfølgelse af kristne,” fastslog Mette Dencker. Hun foreslog derfor ministeren, at Danmark skal stille krav, for at disse lande kan modtage ulandsbistand.
Udenrigsministeren erkendte situationens alvor for kristne mindretal, men nævnte også forfulgte muslimer og ateister. Han mente, at spørgsmål om udviklingsbistanden bør stilles til hans ministerkollega på området og understregede, at han selv har taget spørgsmålet om forfulgte kristne op under et møde med sin egyptiske kollega.
Han tilføjede, at Danmark yder bidrag til trosbaserede organisationer som Mission Øst, der arbejder blandt ofrene for Islamisk Stat.
Der er kommet mere fokus på forfulgte kristne de seneste år. Det skyldes blandt andet, at situationen er blevet værre, men også, at man er ved at rette op på noget, som tidligere har været et tabu, fastslog ministeren.
Danmark ønsker en temadrøftelse af spørgsmålet om trosfrihed i FN’s menneskerettighedsråd. Men løsningen er ikke, at Danmark trækker sig fra de værste lande eller fratager dem udviklingsbistand, for det vil ofte ramme de forkerte, fx de forfulgte kristne, mente ministeren.
Vi risikerer at få blod på hænderne
Michael Aastrup Jensen (V) foreslog, at der gives flere midler til danske NGO’er som Tænketank for Forfulgte Kristne, mens Naser Khader (KF) nævnte blasfemiloven i Pakistan og spurgte, om USA’s politik på området under Trump bliver fortsat af Biden-administrationen.
Christian Juhl (EL) undrede sig over, at kristne, som ”typisk kommer fra stærke lande” skulle være de mest forfulgte, og foreslog, at regeringen påpeger forskellen mellem antisemitisme og antizionisme overfor Israel.
Til Khader svarede Jeppe Kofoed, at menneskerettighedsrådet har fokus på situationen i Pakistan. Han tror også, at Biden fortsætter USA’s tidligere politik i forhold til forfulgte kristne.
Afslutningsvis gentog ministeren, at det at forlade lande som Afghanistan eller Somalia kan forværre situationen. ”Vi er i de lande for at sikre menneskerettighederne,” fastslog han.
– Netop derfor er det vigtigt at sige fra. Ellers kan vi få blod på hænderne, lød den afsluttende replik fra Mette Hjermind Dencker.
