Jeg frygter afsløringen på den sidste dag

Kære Orla Lindskov

Jeg er en pensioneret mand midt i tresserne. Jeg har været på førtids-pension i en del år på grund af en arbejdsskade.

Jeg skriver ikke til dig på grund af det. Jeg har et åndeligt problem, som har plaget mig i en del år. Min hustru og jeg er begge personligt kristne.

Det, der plager mig, er et vers i Bibelen. Det er Matthæus-evangeliet kap. 10, vers 26, hvor der står: ”For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.”

Det betyder jo, at det skjulte i os skal op, og det minder mig om et ordsprog, som min far gentog mange gange:

”Det kommer frem i tøvejr, som sneen har holdt skjult.”

Før jeg blev kristen, og før jeg mødte min hustru, levede jeg et vildt liv. Jeg var forlovet et par gange; men jeg brød forlovelserne, da pigerne efter en tid begyndte at kede mig. De blev begge knust af sorg.

Ja, den ene var så langt nede, at hun truede med selvmord; det blev heldigvis aldrig til noget. Jeg ved nu fra andre, at hun er lykkelig gift. Men mærkeligt nok sagde de begge to, da jeg svigtede dem, at de ville hade mig resten af deres liv.

Hende, der truede med selvmord, hun sagde, at hun inderligt ønskede, at jeg måtte dø af kræft. Hendes far var syg med kræft, da jeg svigtede hende.

Jeg er begyndt at vågne om natten, og jeg tænker på de to piger. Jeg ville inderligt ønske, at jeg kunne sige undskyld til dem begge. Men jeg ved ikke, hvor de er nu. Der er også mange andre forhold fra min fortid, som jeg ikke er stolt over. Alt sammen er begyndt at dukke frem om natten. Det meste har været gemt og glemt i årevis.

Men bibelverset om det skjulte plager mig. Måske er det på grund af alderen. Jeg tænker meget på mit skjulte indre, som ingen ved noget om.

Jeg føler, at selv min hustru og mine børn ikke kender mig. Men alt skal jo komme frem i lyset og blive set til sidst.

Jeg tænker på den sidste dag ind for Guds trone med alle de andre fra vores menighed omkring mig og også sammen med nogle af min hustrus kristne familie. Jeg gribes af angst og rædsel ved tanken om det.

Ofte når vi er sammen med min hustrus kristne familiemedlemmer, så tænker jeg nemlig, at der bestemt ikke er nogen af dem, der har noget at skjule. Eller – måske pynter de bare sig selv, når de fremhæver alt det gode, de har udrettet for Herren.

Hvad mon de alle vil tænke, når vi kommer til den pinlige, tvungne åbenbaring af mig.
Vil du godt bede for min situation, for min frygt og rådgive mig.

Venlig hilsen
Manden med det skjulte indre.

Alle har syndet og har brug for Frelseren

Kære mand med det skjulte indre.

Lad mig starte med at tale om de andre menigheds-medlemmer og din hustrus kristne familie-medlemmer:

– Det kunne jo tænkes, at en del af dem går rundt med den samme angst og uro ved tanken om den sidste dag, hvor alt skal komme frem i lyset.

Det er slet ikke sikkert, at du er den eneste, der frygter den dag. Jeg tror, at mange går rundt med lignende ideer om en kommende, ubehagelig dag hos Gud.

Vi mennesker ligner faktisk hinanden med hensyn til vores indre.

Hvor meget vi har af lys og af mørke i os er selvfølgeligt forskelligt. Men selv i de ”bedste” mennesker er der alligevel en blanding af både godt og skidt.

Bibelen siger klart og tydeligt, at alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud,
(Romerbrevet kap. 3, vers 23). Intet menneske kan altså frikende sig selv ved at fortælle om sine gode gerninger.

Overgiv din fortid til Gud

Tanken om den sidste dag plager dig meget. Derfor tror jeg, at det absolut bedste for dig vil være, at du overgiver dig og din fortid til Gud nu.

Du kender nok Gud gennem Jesu ord, så du ved, at Gud ikke er en kold dommer.
At komme til Gud er nemlig at komme ind i Guds lys med det hele, også med fortiden, også med mørket.

Jesu blod renser

Guds lys og Guds kærlighed trænger du meget til, for du er bundet af frygt. Du er bundet af frygt for Gud og af frygt for andre kristne. Du er bange for, hvad de tænker om dig.

Du trænger stærkt til at få fred med Gud og med dig selv. Livet er hårdt at leve, når man som du lever i frygt.

Du vil være i frygtens lænker, så længe du fortsætter med at skjule dit indre i mørket.
Du kan måske føle angst ved at lade Gud se ind i dit inderste dyb. Men mit råd til dig er:

Lad Gud rense dit indre med Jesu blod og give dig sin fred. Den fred mangler du stærkt lige nu.
At du må få Guds fred, det skal være min bøn for dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov