Jubel i Himlen
I denne uge kan vi fortælle om, at den kendte politiker Martin Henriksen nu bekender sig som personligt troende kristen.
Der er altid grund til at glæde sig, når nogen finder Gud eller bliver fundet. Hvad enten de er kendte eller ukendte. Hos Gud er der ikke personsanseelse, ”for Gud ser ikke efter folks status”. (Rom.2,11)
Men Jesus siger, at: ”Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.” (Lukas 15,10) Og vi er alle syndere og har alle brug for Guds tilgivelse.
Brug for forbilleder
Men når mennesker er kendte, er de også forbilleder for andre. Derfor er det så vigtigt, at de ikke fornægter Gud, men anerkender, respekterer og tror på Skaberen.
For nogle år siden var der et meget stort antal bevidste ateister i Folketinget. Og de fleste andre folketingsmedlemmer var åbenbart ret ligeglade med at forsvare kristendommens værdier. Resultatet blev da også derefter.
De kendte, som på det seneste er stået offentligt frem og har bekendt deres tro på Gud, er med til at gøre det lettere for andre (bl.a. Udfordringens læsere) at bekende deres tro i det daglige.
Samtidig er de kendtes bekendelser en udfordring til alle dem, der ikke har tænkt meget over det med Gud og Jesus, men som bare er fulgt med i flertallets ligegyldighed.
Brug for personlige forbedere
Som jeg nævnte i sidste uge, tvivler nogle kristne på, at det er en ægte tro, de kendte har. For dels får de sagt nogle spøjse ting, og desværre er der jo også nogen, som det ene øjeblik bekender en inderlig tro på Gud, og samtidig medvirker i noget, som slet ikke er troen værdigt.
Jesus siger: ”Kom og følg mig!”
Men det koster noget, siger han så også. Navn, ære og relationer, blandt andet. (Lukas 14,1-32) Så der er brug for, at vi beder for Martin og alle de andre, som ønsker at følge Mesteren, at de må holde ud, når det bliver svært.
Her er der brug for, at nogen (er det dig?) bevidst beder for hver af disse nye kristne – kendte som ukendte – at de må bevare troen og vokse i et ægte helligt liv.
Ikke uvidende
Da jeg første gang mødte Martin Henriksen, blev jeg noget overrasket over, at han i den grad vidste, hvad han troede på.
Det var ikke en luftig tanke eller et politisk trick, han havde fundet på. Han havde systematisk sat sig ind i, hvad Bibelen fortæller, og hvad det kristne budskab går ud på.
Ja, han havde endda skrevet en hel bog, så han kunne invitere andre med på ”en rejse igennem kristendommen”.
Han sendte manuskriptet til Udfordringen, og bogen ligger nu trykt og klar. Den er endnu en mulighed for at nå flere med evangeliet, så de kan tage stilling for Jesus.
Og bogen er dejligt fri for politiske dagsordner og kæpheste. Man mærker, at den markante politiker her har mødt noget, som er langt større.
Vi kristne kan jo have mange forskellige politiske holdninger, baggrund og status. Men det fantastiske ved ”Guds rige” er, at vi alle er brødre og søstre. Her er ikke forskel. Og vi må tage imod hinanden med åbne arme, ligesom Gud har taget imod os – uden forbehold.
