Når Jesus føles væk

”Skal vi ikke se dig mere, Jesus – hvad mener du? Du vil vel ikke forlade os, nu hvor vi har lært hinanden så godt at kende, og vi allermest har brug for dig?!”

Sådan kunne disciplene have tænkt og sagt, og det var uden tvivl noget af det, der gik gennem deres tanker, da Jesus fortalte dem, at de stod over for en svær tid uden ham.

En forælder kan lege gemmeleg med sit barn, og stor er glæden, når barnet finder sin forælder – men leger Gud virkelig gemmeleg med sine børn?

Påske og pinse

Jesus talte om ”en kort tid” til sine disciple for at forberede dem på en tid, hvor han ville være taget fra dem. Tidsrummet kan være de tre dage mellem Langfredag og Påskedag, eller det kan betyde tiden mellem hans himmelfart og Pinse.

Begge disse perioder ville kaste disciplene ind i en stor smerte, som kan sammenlignes med en kvinde i fødsel, der har stor smerte, inden barnet er født.

Billedet er meget sigende – en fødsel er vel uden sammenligning det stærkeste eksempel på øjeblikkelig forandring fra intens smerte til forløst glæde. En sådan glæde kom i kølvandet på både Påskedag og Pinsedag.

Man kan undre sig over, hvorfor disciplene skulle ind i denne sorg? Gud kunne med et fingerknips have opvakt Jesus fra de døde umiddelbart efter hans død på korset.

Hvorfor skulle der gå tre dage? Og hvorfor ventede Helligånden efter Kristi Himmelfart 10 dage med at komme til disciplene? Tror du, det var tilfældigt? Nej, det var naturligvis styret af Gud. Gud selv ville føre disciplene ind i og igennem denne svære tid.

Omkring Langfredag og Påskedag skulle Skrifterne dels opfyldes (se Hos 6,2), og dels skulle det være hævet over enhver tvivl, at Jesus var virkelig død.

Teorierne om, at Jesus var skindød, blevet forbyttet eller stjålet, falder helt til jorden.

Jeg tror også, der var en psykologisk faktor i det: Sorg trænger først helt igennem i løbet af noget tid. Disciplene skulle igennem den altomfattende sorg og begynde at indstille sig på en tid uden Jesus, før de kunne gribe om den altomfattende glæde.

Gud skjuler sig

Teksten handler også om os. Har du ikke vidst det før, så hør nu: Du kommer med jævne mellemrum igennem tider, hvor du føler Jesu fravær. Vi beder, men han synes ikke at høre os. Vi læser i Bibelen, men det siger os ikke noget.

Det kan give os store frustrationer i disse tider, og så må vi som den fødende kvinde ”græde og klage” til Gud, selv om andre omkring os glæder sig og håner os (v. 20).

Der gemmer sig en stor hemmelighed bag ved Guds skjulthed – nemlig den, at Gud skjuler sig, for at vi skal søge ham og stole på ham. Denne side af troen er en af de vanskeligste sandheder at lære for os, men også en af de mest befriende at opdage.

Vi må ikke udvikle en lære om Gud, hvor vi kun tror på Guds nærhed, når vi føler det. Ikke alene vil vi gå glip af Guds særlige velsignelse i trængselstider, men hvad der er endnu mere alvorligt er, at troen kan dø ud af frustration over, at Gud ikke holdt, hvad han lovede.

I svære tider gælder det særligt om at holde sig til Guds nåde og kærlighed. C.O. Rosenius skrev:

”Er det efter din vilje, at jeg skal tro uden at se, så ske din vilje! Jeg ved, du er den samme, enten du skjuler dig, eller jeg får lov at smage din kærlighed”.

Et andet sted skriver samme sjælesørger: ”Nogle gange knuger Gud sine børn så hårdt, at tårerne står dem i øjnene”.

Øv dig i at se Guds skjulthed på denne måde.

Et sidste perspektiv over teksten: Vi kan med Paulus (Rom 8,22-23) kalde hele livet på jorden for fødselsveer, hvor vi sammen med den øvrige skabning venter på forløsningen.

Her på jorden ser vi måske Jesus i øjeblikke, nogle gange tvivlens andre gange med usikkerhedens forbehold – men overgangen til den nye jord vil være som den fødende kvindes, nemlig fuld af glæde og forløsning.

Det bliver fantastisk at opleve dette: ”da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.”

Amen!

Søndagens tekst: Joh. 16, 16-22

Sorg skal vendes til glæde

16 Snart ser I mig ikke mere, men lidt senere vil I se mig igen.”

17 Da spurgte disciplene hinanden:„Hvad mener han med, at vi snart ikke skal se ham mere, men at vi så lidt senere får ham at se igen? Og hvad mener han med, at han skal gå til Faderen,

18 og at det skal ske snart? Vi forstår det ikke.”

19 Jesus var klar over, at de ønskede at spørge ham om det, så han sagde: „I spørger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde.

20 Dét siger jeg jer: Denne verden vil glæde sig over det, der skal ske med mig – men I vil sørge og græde. Bagefter vil jeres sorg blive vendt til glæde.

21 En kvinde glæder sig ikke til den smerte, der er forbundet med at føde, men når barnet er født, glemmer hun smerterne af glæde over, at et lille menneskebarn er kommet til verden.

22 Det samme gælder jer. I er ikke glade lige nu, men vi skal ses igen, og da skal I opleve en glæde i hjertet, som ingen kan tage fra jer.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk