KD spiller højt spil med Rohde som joker

Onsdag offentliggjorde KristenDemokraternes formand Isabella Arendt sammen med partiets nye mand i Folketinget, Jens Rohde, en ny 2030-plan.

Makkerskabet giver nogle nye muligheder for partiet, men det betyder også, at den oprindelige kristne profil nedtones.

Det 16 siders program, som er udsendt, handler om de samme politiske sager, som alle andre partier beskæftiger sig med, bortset fra en enkelt henvisning til Danmarks kristne historie.

KD rykker dermed endnu et stykke i retning af at blive et ”borgerligt midterparti”. Og det bliver en tidligere Radikal, Jens Rohde, der som politisk ordfører skal tegne linjen i Folketinget.

Partiet håber, at alliancen med den tidligere Radikale folketingsmand kan bringe partiet tilbage i Folketinget – efter 10 år ude.

Ligesom da partiet indgik en aftale med den konservative løsgænger Per Ørum Jørgensen, kan man nu markere sig i alle debatter og blive hørt i medierne.

To millioner mere

Partiet får også en hårdt tiltrængt økonomisk støtte. Reglerne siger nemlig, at hvert parti – som er i Folketinget – har ret til et sekretariats-tilskud. Det svarer til ca. 150.000 kr. om måneden. KD havde i 2019-regnskabet et underskud på 1.5 mio. kr.

Når partiet har kunnet leve med så stort et underskud, skyldes det, at KD kan se frem til den almindelige partistøtte, som beregnes udfra antal stemmer (x 33 kr.) ved det seneste valg. Og her får man ca. 2 mio. kr. om året. De ca. 2.000 medlemmer, som er tilbage, betaler ca. 700.000 årligt i kontingent.

Slækker på abort

I forbindelse med Jens Rohdes indmeldelse er det kommet frem i bl.a. JylandsPosten, at KD nu dropper en del af sin holdning omkring abort. Partiet opstod faktisk i protest imod den fri abort og den frie pornografi, som de borgerlige VKR-partier indførte.

Efterhånden har KD i stedet arbejdet for at få aborttallet nedbragt ved at argumentere for, at abort-søgende bør have obligatorisk rådgivning, før de får foretaget en abort. Det samme kendes fra Tyskland, hvor aborttallene er ca. 1/3 lavere. Men også det er nu droppet, selv om man bedyrer, at man fortsat vil arbejde for et tilbud om rådgivning.

Spørgsmålet er så, om KDs nuværende vælgere fortsat vil føle sig forpligtet til at stemme på partiet, når den kristne profil ikke længere er så tydelig. Eller om det lykkes at tiltrække nye vælgere, som blot ønsker at støtte er ”borgerligt midterparti”.

KristenDemokraterne spiller højt spil med Rohde som joker for at vinde pladsen i Folketinget tilbage. Den kommende tid skal vise, om det var prisen værd.

Kristian Andersen byder Rohde hjerteligt velkommen

Kristian Andersen, som hidtil har været KristenDemokraternes store håb i Vestjylland, byder Jens Rohde ”hjerteligt velkommen” i partiet, selv om Rohde kan true hans valg.

Ved sidste folketingsvalg var KD under 200 stemmer fra at have fået Kristian Andersen i Folketinget på et kredsmandat. Han var også meget tæt på at blive borgmester i Skjern.

Jens Rohde har tidligere opstillet i Viborg-kredsen og Holstebro-kredsen i Vestjylland, og gør han det igen, vil det enten være ham eller Kristian Andersen, der bliver valgt. Ved sidste valg stillede han dog op. Og Kristian Andersen siger, at han ikke har personlige ambitioner om at blive valgt.

Det er partiet og sagen, der er det vigtigste.

I interviews med bl.a. TV2 har Kristian Andersen forsvaret samarbejdet med Jens Rohde, selv om Rohde går ind for fri abort. KristenDemokraterne opstod i 1970 netop på grund af loven om fri abort.

– Jeg har været abort-modstander hele mit liv. Og det er jeg stadigvæk. Jens (Rohde) kommer ind, og han er et andet sted ideologisk. Men i fællesskab er vi blevet enige om at sige: Det, vi går med, det, der kan lade sig gøre, det er at få nedbragt antallet af aborter. Og det er det fantastiske ved politik, hvis vi rent faktisk kan få indflydelse på det, vi brænder for, sagde Kristian Andersen.

Rohde har i sit hidtidige politiske liv ofte været på kant med kirken. I 2006 anklagede han præster for misbrug af prædikestolen som politisk talerstol, og han meldte sig ud af folkekirken i protest, fordi biskopperne ikke havde taget afstand. Han nægtede også at gå i kirke ved Folketingets åbning, fordi en IM-præst skulle tale.

Han blev kåret til årets laks i 2006 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, fordi han gik imod flertallet i Venstres folketingsgruppe og partiets ordfører og stemte for, at lesbiske og enlige fik ret til kunstig befrugtning.