Beskyldninger om fremmed åndsmagt gør ondt

Kære Poul Henning,

Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke rigtigt ved, hvordan jeg skal forholde mig til og reagere på en situation med en person, som jeg har været venner med i mange år. Jeg har tjent sammen med ham i den lokale menighed.

Han har været min præst i flere år. Da jeg for nylig fortalte ham, at jeg skulle flytte, reagerede ham meget voldsomt. Han påstod, at jeg var styret af en fremmed åndsmagt. Han forsøgte at overbevise mig, da han sagde, at mange i menigheden også troede, at jeg tog fejl.

Det var meget ubehageligt, og jeg fik ikke sagt ordentligt fra overfor ham, idet det kom så uventet og overrumplende. Faktisk var der mange, jeg i denne periode talte med, som godt kunne forstå min beslutning.

Efter at jeg er flyttet, har han ringet. I begyndelsen af samtalen gik det meget godt, men pludselig skiftede stemningen, igen kom det frem, at jeg var influeret af en fremmed ånd. Selvom jeg nu bor i en anden by, er det fortsat ubehageligt, når jeg tænker på det.

Det er også en god ven, jeg har mistet. Det påvirker mig. Har du et godt råd, så jeg kan blive afklaret og sat fri fra situationen. Gud har været nådig, men jeg har fortsat følelsen af, at noget er uafklaret.

Kærlig hilsen Casper

Kære Casper

Jeg forstår din smerte. Det er et tredobbelt tab, når man både mister en ven, en kollega i tjenestefællesskabet og til dels et forbillede. Grundlæggende er alle kristne naturligvis Jesu disciple og ikke andres disciple.

Ingen skal holde på folk. Folk flytter til og fra, det er den lokale kirkes virkelighed. Guds rige er større end den lokale kirke. En præst kan have forkerte ambitioner. En præst kan bevidst eller ubevidst komme ind i ”se hvad jeg kan” – ”se min kirke”.

Set i det lys er det et stort minus, at du som en betroet og værdsat medarbejder flytter. Der er Guds kirke, ikke din præsts kirke. Han skulle glæde sig over at kunne udsende dig til velsignelse for andre.

At tale om indflydelse af fremmede åndsmagter virker i særdeleshed manipulerende og styrende. Vi kristne er fyldt med Helligånden og ikke med fremmede åndsmagter. Vi kan opleve Satans pile, men alle pile kan slukkes med troens skjold.

Ikke troen på troen, men troen på Jesus. Jesus træder enhver åndsmagt under fode.

Vi mennesker kan være uenige. Alle kan tage fejl. Jeg tænker, at han her ikke er på plads. Han vil på en forkert måde med magt og onde ord holde fast på dig. Han tilfører dig usikkerhed, dårlige følelser og ubehag.

Du er i årevis blevet beriget og begejstret i tjenestefællesskabet med ham, derfor slår det også hårdt, når det pludselig går den anden vej. Når du bruger udtrykket – ”at blive fri”, får jeg tanken, om du måske er blevet for bundet til ham. I nogle kulturer kan præstens rolle blive for ”ophøjet”.

En kultur, hvor mange sidder i råd, er en sund kultur. Din præst kunne have talt med sit lederskab og her fundet hjælp til ikke at fare frem på den måde overfor dig.

For at få oplevelsen ud af dit system kunne du overveje at skrive til ham. Skrive, at du naturligvis takker for alt det gode, I har haft sammen, men også at du tilgiver ham for hans aktuelle adfærd.

Det lyder let, men er dog sandt, i livet må vi altid ”overgive vores sag til ham, der dømmer retfærdigt”(1. Pet. 2.23). Vi, der er døde og opstået med Kristus, har dermed ingen sager.

Kærlig hilsen Poul Henning