Er Vestbredden besat eller befriet?

Af Jørgen Vium Olesen. Arkitekt, grundlægger af Forlaget Scandinavia

Jordan indtog Vestbredden, da englænderne forlod Palæstina, og Israel blev proklameret som en selvstændig stat i 1948, selvom Vestbredden ikke var en del af det område som englænderne tildelte ”jordanerne” i 1922 (Det Hashemitiske Kongedømme).

Alle jøder, der dengang i 1948 havde ejendomme på Vestbredden, måtte forlade dem. Alt blev beslaglagt, og Jordan annekterede ulovligt området, inklusiv Øst-Jerusalem.

Et nationalt hjemsted for det jødiske folk

Denne historie hører vi ikke meget til i dag i den Israel-negative verdenspresse, på trods af at ”jordanerne” fik tildelt 77% af det område, der i dag er Israel og Jordan, alt land øst for Jordanfloden.

Her skulle briterne iflg. Balfour-erklæringen af 1917, (bekræftet i 1920 og 1922 af det internationale samfund), etablere et nationalt hjemsted for det jødiske folk,

En sikkerhedsmur adskiller Israel fra Vestbredden, som ifølge Balfour-erklæringen af 1917 skulle være en del af den nye israelske stat. På trods af at Jordan fik 77% af det daværende Palæstina, annekterede Jordan ulovligt Vestbredden inkl. Øst-Jerusalem i 1948.

”under hensyntagen til de folk, der bor i området, som ikke er jøder”.

Dette hensyn blev der taget rigeligt højde for, da briterne i 1922 tildelte 77% af området til det, som i dag er det jordanske kongedømme. Altså er der allerede etableret én palæstinensisk stat, én ikke-jødisk stat, som er Jordan i dette Britiske Mandat, Palæstina, øst for Jordanfloden.

Men disse 77% var ikke nok for Jordan, derfor indtog jordanerne Vestbredden i 1948 og smed alle jøderne ud af området.

Alle de krige, der er blevet ført imod Israel siden 1948, har deres udspring i, at muslimerne ikke vil acceptere en jødisk stat i et område, som de fejlagtigt mener er deres. Dette er en klar racistisk apartheid-politik.

Seks-dages-krigen

I Seksdageskrigen i 1967 blev hele Vestbredden og Øst-Jerusalem befriet af Israel, og jøderne kunne flytte tilbage til deres beslaglagte ejendomme, som de havde købt og erhvervet sig på helt lovlig vis i årene før 1948.

Smidt ud af Jordan

PLO, den palæstinensiske befrielsesfront med Yasser Arafat i spidsen, forsøgte at etablere sig i Jordan, men blev smidt ud af kong Hussein og måtte flygte til Libanon, fordi PLO gjorde oprør og ville overtage det jordanske kongedømme. Tænk, hvis Israel havde gjort blot noget, der lignede! Hvilket ramaskrig!

Delte mit land imellem sig

Alverdens nationer har en mening om Vestbredden og har siden 1967 presset Israel, især USA og EU, til at oprette endnu en ikke-jødisk stat i området, den såkaldte to-stats-løsning. Hvorfor mon det er sådan, at hele verden interesserer sig for Israel?

Men det er kun Israels befolkning (som jo vælger sine ledere), der kan afgøre, hvad der skal ske med Vestbredden i fremtiden, og israelernes holdning er ret klar.

To-stats-løsningen er død

Hvis der blev en sådan Tostats-løsning, så har historien indtil nu vist, at konflikten vil forsætte, så længe en sådan stat eksisterer.

Jo mere suverænitet en sådan stat ville få, jo mere væbnet konflikt og tab af menneskeliv ville der være. Tel Aviv og Jerusalem ville være nærliggende mål for målsøgende raketter, med giftgas eller atomvåben.

Befolkningen på Vestbredden vil forsat være undertrykt. Der vil være en konstant opfordring til terror og had imod Israel og jøder fra magthavernes side. Det palæstinensiske folk har ingen stemme, her er det kun lederne, der ved, hvad der er godt for folket, da islam er imod den demokratiske styreform.

Fattigdom og arbejdsløshed og almisser fra udlandet vil forsætte. Det er den udenlandske støtte til det nuværende udemokratiske styre, der er årsagen til, at Vestbreddens korrupte ledere forsat holdes ved magten. Disse ledere burde være fjernet for længe siden, for folkets skyld, for palæstinensernes skyld.

Løsningen på konflikten

Det er helt usandsynligt, at israelerne ville vælge en sådan to-stats-løsning. De vil ikke i længden acceptere den undertrykkelse af det palæstinensiske folk, som der er i dag.

Den eneste rigtige løsning for fred i området vil være, hvis Israel annekterede området, sådan at israelsk lov og dermed demokrati kommer til at gælde på Vestbredden under en eller anden form for selvstyre, med frie valg og ytringsfrihed.

Hvis palæstinenserne ønsker at samarbejde med Israel, at sælge jord til jøderne eller er imod belønning til terrorister, så er det ikke en mulighed idag, da det er imod de siddende magthaveres politik.

Israelsk lov vil give palæstinenserne demokrati, frihed til at stemme, frihed til at danne partier, ytringsfrihed. Fremfor alt vil især jøderne skabe arbejde til Vestbreddens indbyggere, så de ikke længere skal leve af almisser, men kan komme til at opleve en blomstrende udvikling, sådan som Israel har oplevet det i de sidste 70 år.

Verdenssamfundet forførelse

Verdenssamfundet, især den venstreorienterede del, tror, at de alene kender fremtiden og ved, hvad der er bedst for de involverede partner. De kæmper stadig for en to-stats-løsning som en ”belønning” for de mange krige, de muslimske nabostater har påført Israel, da landet blev overfaldet og angrebet i 1948, i 1967 og i 1973.

Måske var det en idé, hvis verdenssamfundet ikke blandede sig i denne konflikt, men accepterede at parterne selv skal løse deres problemer.

Men han, som troner i Himlen, ler, han ryster på hovedet ad deres planer. Salme 2:4