Gammelt telegram

For nylig fik vi en henvendelse fra det svenske blad ”Hemmets Vän”. De havde læst en meddelelse fra Tidningarnes Telegrambureau (TT), som svarer til vores Ritzaus Bureau.

Meddelelsen lød, at regeringen i Danmark nu ville granske de nyreligiøse bevægelser. Ifølge meddelelsen var det et stort problem. Der var ca. 5.000 nyreligiøse undervisere – ligeså mange, som der var folkekirkepræster.

Nu ville de gerne have min kommentar til dette.

De andre på redaktionen kunne heller ikke lige huske at have hørt om regeringens planer.
Jeg fik den svenske journalist til at sende telegrammet. Her var henvist til Bjørn Elmquist, der ville gøre noget som medlem af Europarådet for Danmark.

Bjørn Elmquist…? Ja, han sad da tidligere i Europarådet, og han var også medlem af folketinget for Venstre og derefter Radikale Venstre, men han tabte sit mandat i 1998.

Nå, det kunne måske være en journalistisk fodfejl.

Jeg læste videre i telegrammet, at den danske justitsminister Erik Ninn-Hansen også ville gøre noget. Stop engang. Erik Ninn-Hansen er jo død…

Han var justitsminister fra 1982-89 og en kort periode formand for Folketinget, hvorefter han i 1994 forlod politik efter den skæbnesvangre tamil-sag, hvor han gav en indirekte instruks om at sylte tamilernes asyl-ansøgninger, hvilket der ikke var lovhjemmel til.

Det hjalp ikke meget

Men tilbage til det specielle telegram. Det var åbenbart en 35 år gammel nyhed, som ved en fejl blev udsendt igen.

Dengang kørte Dialogcentret i Aarhus en kampagne imod de nyreligiøse bevægelser. Det hjalp nu ikke meget. Der er nok mindst lige så meget nyreligiøsitet i dag.

Den kritiske afstandtagen fra den alternative bølge førte måske tværtimod til, at de fik mere reklame, og Dialogcentret endte i stedet med at angribe kristne ”sekter”, som Evangelist og Faderhuset, før centret selv blev nedlagt.

Hvad kan vi lære?

Hvis vi kan lære noget af denne sag, så er det, at det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket.

Faktisk sagde Jesus noget om det i Mattæus 13,15-30:

»En landmand såede god hvede i sin mark. Men en nat, da folkene lå og sov, kom hans fjende og såede ukrudt oven i hveden. Derefter forsvandt han. Da hveden voksede op og begyndte at sætte aks, kunne man se ukrudt over det hele. Landmandens medhjælpere kom hen til ham og spurgte:

‘Du såede jo god hvede i din mark, men nu er den fuld af ukrudt! Hvordan kan det gå til?’
‘Det er min fjende, der har gjort det,’ svarede han.

‘Skal vi rive ukrudtet op?’ spurgte de så.

‘Nej,’ sagde han, ‘så river I bare hveden med op. Lad begge dele gro side om side indtil høsten. Så vil jeg give høstfolkene besked på at sortere ukrudtet fra, så det kan blive brændt, og vi kan bringe hveden i hus.’«

Jesus vil selv rydde op

Bagefter forklarer Jesus, at: »Den, der såede den gode hvede, er Menneskesønnen. Marken er verden, og hveden er de mennesker, der er med i Guds rige. Ukrudtet er de mennesker, der følger den Onde, og fjenden, der såede ukrudtet oven i hveden, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er Guds engle.

Ligesom ukrudtet bliver sorteret fra og brændt, sådan kommer det til at gå ved verdens ende.

Menneskesønnen vil sende sine engle ud for at fjerne alt det, som fører mennesker til frafald, og dem, som handler ondt. Det hele bliver samlet sammen og kastet i ovnen for at blive brændt.

Når det sker, vil mange ærgre sig frygteligt og græde højlydt. Men de, som hører Gud til, vil stråle som solen i deres Fars rige.«