Opgør med fri abort hviler nu alene på kristne

Abortdebatten er blusset op igen. Det sker efter, at Jens Rohdes er trådt ind i Kristendemokraterne (KD) og er blevet politisk ordfører for partiet. Dansk Kvindesamfund og andre feministiske røster røg straks i flæsket på Rohde og beskyldte ham for at være abortmodstander. Også statsminister Mette Frederiksen blandede sig i debatten og skrev i et opslag på Facebook på en højhellig søndag, at der ikke var plads til nuancer i abortdebatten.

Den nyudklækkede politiske ordfører Jens Rohde forsikrede i et interview, at det er slut med modstand mod den frie abort hos Kristendemokraterne (KD), og at der er hamret en pæl igennem det spørgsmål en gang for alle.

Ingen i partiet vil ind og begrænse kvindens ret til abort. Men man vil gerne arbejde for at bringe aborttallet ned. Selv dette beskedne ønske er altså nok til at hidse gemytterne op og få selv statsministeren til at reagere med en klar udmelding om, at abort må der ikke røres ved.

Statsministeren vil også sætte en stopper for enhver debat om det entydige gode i, at 15.000 små forsvarsløse danskere mister livet hvert år.

Samtidigt holder hun samfundet hårdt nedlukket fordi “hvert eneste dødsfald med corona er en tragedie”, som hun har sagt, og noget som for alt i verden ikke må ske. Man skal vist have været mange år i politik for at kunne se logikken i sådan et ræsonnement.

Det er forskelsbehandling og diskrimination af allerværste skuffe. I Danmark er der forskel på mennesker og hvad deres liv er værd. Det må være klart for enhver efter statsministerens udmelding.

Kristendemokraterne (KD) har deres politiske grunde til at opgive abortdebatten. Man vil gerne tiltrække nye vælgere. Indtil videre har accept af abort ikke været en stemmesluger. Tværtimod har en del af partiets kernevælgerne forladt partiet, fordi man opgav modstanden mod abort.

Det er sørgeligt, at vi i Danmark nu ikke har en eneste politiker i Folketinget, der vil forsvare de allersvageste menneskers ret til at få udfoldet deres liv. Moralsk set vil abort altid være forkert, uanset hvordan man vender og drejer sagen rent politisk.

Det handler ikke kun om kvinden, men om et andet menneskes liv. Hvordan har kvinder dog fået så megen magt over andres liv?

Siden der ikke længere er nogen, der politisk set vil forsvare disse uskyldige mennesker, hvis liv er truet, så hviler ansvaret alene på kirken og på kristne. Det gjorde det også i antikkens Rom, hvor abort var udbredt praksis. Takket være de kristnes utrættelige indsats blev abort forbudt i mange århundreder derefter, og vi udviklede en human kultur.