’Så lyst ser det desværre heller ikke ud for kristne i Egypten’

En artikel i sidste nummer af Udfordringen satte spørgsmålstegn ved, om kristne i Egypten generelt set er udsat for forfølgelse. Generalsekretær i Open Doors Danmark og Færøerne, René B. Ottesen, giver i denne spørgsmål-og-svar-artikel sin vurdering af emnet.

Rene B. Ottesen, du mener, det er helt berettiget, Open Doors har Egypten på plads nummer 16 på jeres liste over lande, hvor kristne forfølges mest. Hvorfor det?

– Jeg undrer mig over en del af udtalelserne fra Youssef Sidhom, chefredaktør for den koptiske avis Watani, hvor han kritiserer Open Doors World Watch List.

Hvis han havde ulejliget sig med at læse vores årlige rapport om situationen for kristne i Egypten, så ville han have kunnet konstatere, at alle de ting, han nævner som forbedringer, også er nævnt i rapporten.

Men der er stadig en lang række problemer – især i forhold til konvertitter med muslimsk baggrund, blasfemilovgivning samt godkendelse af uregistrerede kirker.

Kirkebyggerier

Men netop loven om, at uregistrerede kirker nu kan blive registreret, nævner Youssef Sidhom som et tegn på, at forfølgelsen er aftagende?

Det er absolut positivt, at loven blev vedtaget. Flere rapporter har dog konkluderet, at det går alt for langsomt med godkendelsen, og at myndighederne lægger hindringer i vejen for kirkerne – ligesom det er tæt på umuligt at få tilladelse til at opføre en ny kirkebygning.

USA’s udenrigsministeriums kontor for religionsfrihed skriver i deres årlige rapport, at der siden 2016 er godkendt 1.800 ud af 5.515 kirker og bygninger relateret til kirker – svarende til knap 33 procent. Tallet er derudover for nedadgående – fra 627 i 2018 over 785 i 2019 til 388 i 2020.

Samme kontor deler i øvrigt Open Doors’ vurdering af Egyptens placering på listen over lande, hvor trosfriheden har dårlige vilkår. USA opererer med en liste på 14 lande, som kræver særlig høj grad af opmærksomhed – herefter optræder 12 lande, som kræver ekstra opmærksomhed; et af disse lande er Egypten.

To typer forfølgelse

Kan du ikke uddybe, hvad problemerne for kristne i Egypten er?

I Open Doors opererer vi med to typer af forfølgelse – systemisk, strukturel undertrykkelse samt decideret vold. I Egypten er der sket en bedring i sidstnævnte; men det har også været voldsomt før med kirkebombninger og gruppevold mod kristne.

Således har vi for 2020 ’kun’ otte bekræftede tilfælde af drab på kristne, hvor årsagen var deres tro, mens vi har registreret 61 tilfælde af angreb på bygninger eller personer – herunder voldtægt og anden seksuel vold. I flere tilfælde dømmes overfaldsmændene ikke, når angrebene har været rettet mod kristne.

Den slags finder særligt sted i landområder i Øvre Egypten, hvor mange salafister holder til – det er formentlig dette, Youssef Sidhom sigter til med sin bemærkning om, at forfølgelse kun finder sted i lommer af landet.

Vores tal er altid minimumstal, idet mange tilfælde af vold og nogle tilfælde af drab aldrig når til vores kendskab. Der er endvidere flere eksempler på, at muslimske folkemængder har presset kristne til at forlade deres hjem eller sågar landet.

Hvad ligger der i begrebet ’strukturel undertrykkelse’?

For det første har Egypten en forfatning, som siger, at kilden til lovgivningen skal være principperne i islamisk sharialovgivning.

Dernæst mødes kristne konvertitter med et stærkt socialt pres fra familie og lokalsamfund, ligesom de diskrimineres af det officielle Egypten. En dom fra en retssag i 2008 fastslår således, at retten til frit at udøve sin religion er underlagt visse begrænsninger – fx vil det at konvertere fra islam til en anden religion gå imod islamiske principper og derfor ikke være tilladt.

Egypten har også en række blasfemilove, som i praksis bruges til at straffe konvertitter, idet de bliver anklaget for blasfemi mod islam.

Konvertitter har heller ikke adgang til at ændre deres religiøse status i officielle papirer og på det obligatoriske id-kort. Deres børn bliver dermed automatisk registrerede som muslimer. I øvrigt skal kristne børn i de offentlige skoler studere både islamisk litteratur og Koranen.

Derudover betragtes kristne i høj grad som andenrangsborgere, hvilket betyder, at myndighederne er tilbageholdende med at understrege deres rettigheder samt at beskytte dem mod angreb og chikane. Jobs i sikkerhedstjenester samt officerstillinger i hæren er også uopnåeligt land, hvis der står ”Kristen” i id-kortet.

Endelig er der talrige eksempler på, at kirkeledere overvåges af myndighederne.

Verdensranglisten

Hvordan laver Open Doors sin liste over lande, hvor forfølgelsen af kristne er værst?

– Forfølgelse kan defineres på mange måder. Vores definition er som følger:

”Enhver form for fjendtlighed, der opleves som følge af en persons identifikation med Jesus Kristus. Dette kan indebære fjendtlige attituder, ord og handlinger rettet mod kristne.”

World Watch List, som vi kalder den, er sammensat på grundlag af et specialdesignet spørgeskema med 84 spørgsmål, som dækker forskellige aspekter omkring religiøs frihed.

Gennem et system tildeles points, afhængigt af hvordan hvert enkelt spørgsmål besvares. Det totale antal points per land afgør dets position på listen.
Spørgsmålene skelner mellem:

1. Den juridiske, officielle status kristne har (generel religionsfrihed i loven)

2. De forhold, der reelt er gældende for den enkelte kristne (konsekvenser af troen)

3. Hvilken rolle kirken spiller i samfundet (frihed til at udtrykke sig offentligt)

4. Faktorer, der kan hæmme eller hindre religionsfriheden i et land (angreb med videre).