Den store fest – eller det store flop?

Herhjemme glæder vi os til en fest på Færøerne i næste måned. Vi fik et tip om den allerede sidste år. For indbyderne ville sikre sig, at vi havde et kryds i kalenderen, før den officielle indbydelse blev sendt ud. Det var pænt af dem.

Det samme var gået forud i Jesushistorien, vi hører her. De inviterede havde allerede fået tippet. Derfor skulle manden, som stemte dørklokker, heller ikke diskutere kalenderaftaler med de indbudte. Han skulle bare sige: Nu begynder festen. Kom, for alt er parat!

Det er overraskende, at den store fest gik i vasken for dem, der først var indbudt. Men det var deres egen fejl. De havde været smadderheldige at blive indbudt til en fyrstelig fest.

Mange andre ville misunde dem. Men budbringeren får en række skuffende reaktioner med tilbage til indbyderen.

Selv om gæsterne længe havde haft festen i kalenderen, snoede de sig uden om den i sidste øjeblik. De havde en sværm af dårlige undskyldninger.

– Jeg har købt en mark og er nødt til at gå ud og se til den.
– Jeg har købt fem par okser, og skal ud at prøve dem.
– Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme.

De indbudtes undskyldninger signalerer, at de har nok i deres eget. Indkøb, anskaffelser og deres egne livshistorier betyder mere for dem end at komme med til festen.

Da blev husets herre vred. Det forstår vi godt. ”Ingen af de mænd, som først var indbudt, skal smage mit måltid.” Det bliver konklusionen. Selvfølgelig ikke.

Her skal vi lægge mærke til, at de ord, som teksten slutter med, ikke er husherrens ord til tjeneren, men Jesu egne ord til dem, der lyttede til hans historie – og til os: ”For jeg siger jer:

Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.” I stedet gik invitationen videre til andre, der kunne se værdien af den.

Gud har inviteret dig

Gud har inviteret til fest. Den store fornyelsesfest for hele verden. Du og jeg er inviteret med. Vi fik tippet, da vi blev døbt. Og Gud Helligånd er buddet, der minder os om, at festen er på trapperne.

Festen i Guds Rige får verdens midlertidige goder og behageligheder til at blegne. Men det er ikke noget nyt, at mennesker omkring Jesus har nok i deres eget. Der er ikke noget galt i at handle, købe nyt, eller prioritere tid med familien. Men det farlige er, når disse faktorer eller andet kommer til at fylde hele billedet, så der ikke er plads til ham, der har givet os det alt sammen.

Når vi kæmper af alle kræfter for at skabe os et liv, som vi drømmer om det her på jorden, smider vi vores evige liv på gulvet. Når vi er så optaget af vores velfærd i dette korte liv, glemmer vi vores velfærd i evigheden.

Så bliver Guds indbydelse en irriterende belastning, man vil sno sig ud af. Det går som på Noas tid, hvor mennesker købte og solgte, åd og drak, giftede og bortgiftede, og de vidste ikke noget, indtil den dag, da Noa gik ind i arken.

Og syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan siger Jesus om den situation, hvor mennesket lever efter sine egne målsætninger, i sit eget lukkede system.

Det er mennesket, som har nok i sit eget. Som ikke har nogen forventning til Guds fest, men som har sit håb rettet mod hverdag og rigdom. Som har et håb om at kunne skabe sig sit eget paradis på jorden, uden Gud. Og som ikke tænker på, hvor kort livet er, og hvor lang evigheden er.

Hvor er det vigtigt, at vi lytter til Guds kald og siger ja tak til hans invitation hver eneste dag. For det er hele forskellen mellem den store fest og det store flop.

Søndagens tekst: Luk. 14, 16-24

Historien om den store bryllupsfest

16 Jesus svarede med en historie: »Der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker.

17 Da tidspunktet for festen var kommet, sendte han sin tjener af sted for at sige til de indbudte: ‘Nu må I komme, for alt er parat!’

18 Men de begyndte alle som én at komme med undskyldninger. ‘Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den,’ sagde den første.

19 ‘Jeg kan desværre ikke komme,’ sagde den anden, ‘for jeg har lige købt fem par okser, og jeg skal hen og prøve dem.’

20 ‘Jeg er lige blevet gift,’ sagde den tredje. ‘Derfor kan jeg desværre ikke komme.’

21 Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: ‘Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, de blinde, de lamme og andre handicappede, og bring dem herhen.’

22 Kort efter kom tjeneren tilbage og meddelte: ‘Jeg har gjort, som du sagde, men der er stadig plads til flere.’

23 Hans herre sagde da: ‘Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så mit hus kan blive fuldt.’

24 Det siger jeg jer: Ingen af de først indbudte kommer med til mit festmåltid.«