Døm ikke…?

De kristne har op gennem tiderne fået skudt i skoene, at de er dømmesyge, både i ord, tale og forkyndelse. Denne tendens har været stærkt aftagende, siden der i de senere år er kommet en åndsretning ind over Norden via de forskellige kirkevækstbevægelser, fx via Willow Creek.

Både i folkekirker, frikirker og missionsforeninger bliver der i ledelsen spurgt efter, hvad der fungerer, i stedet for at spørge efter, hvad Guds ord siger. Ordet om ikke at dømme tager man ud af Bibelens sammenhæng og bruger det som vejledning.

Man tager altså loven ud af forkyndelsen med det for øje, at verdens børn skal føle sig godt tilpas i de troendes forsamling – dvs. at verden flytter ind, og Guds hellighed flytter ud.

Der bliver sagt, at ingen skal gå hjem fra vores møder og gudstjenester nedtynget og dømt i samvittigheden over sin synd.

Uden loven mister vi evangeliet

Kære venner, mennesker bliver ikke frelst, uden at de hører Guds lov og evangelium. De to er uløseligt bundet sammen. Tugtemesteren må gøre sin gerning i hjerterne. (Gal 3, 23 ff). I Joh 16, 8

-11 læser vi om, at en af Åndens gerninger er at overbevise verden om synd, retfærdighed og dom.

Hvordan kan et menneske blive frelst, hvis vedkommende ikke har set sin synd og sin egen fortabte tilstand? Set bjælken i sit eget øje. Det kan ikke lade sig gøre. Vi får ”kristne”, som ikke kender til at slå sig selv for brystet i erkendelsen: Gud vær mig synder nådig. (Luk 18, 9 – 14.)

Uden loven kommer folk til at leve i deres egen religiøsitet, som fører dem til evig fortabelse og dom.

Martin Luther har sagt, at når djævelen vil tage loven fra os, er det egentlig ikke for lovens skyld, men fordi vi derved mister evangeliet.

Kaster du loven over bord, kan du ikke blive frelst. Da ender alt i en kærlighedssnak, hvor der hverken tales om Guds hellighed, om Jesu offer og blod eller om soning og retfærdiggørelse. Kun religiøsitet, som du ikke bliver frelst af.

Sorterer du i Guds ord, da bliver loven og evangeliet kun en teori – og synden bliver ufarlig.

Vi skal bedømme alt med Kristi sind

Samtidig med, at Jesus, underviser disciplene om ikke at dømme, siger Han: ”Kast ikke jeres perler for svin.” Matt. 7,6.

I samme ånd taler apostelen, når han på den ene side siger: ”Døm ikke noget før tiden” 1.Kor 4,5 og på den anden side siger: ”Vælg, hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen”, Ef. 5, 10. Og i 1. Kor 2,5 ff. siges, at den åndelige bedømmer alt og har Kristi sind.

Djævelen fordrejer tingene

De nye åndsretninger og nutidens frafald fra Gud og det, som er helligt, får både profet og præst til at vakle i dommen. (Es 28,7 norsk ov. 1930).

Synd og afgudsdyrkelse vinder indpas og bliver legaliseret, fx homoseksualitet, Rom 1, 20 – 32, og man tænder lys til ære for ikoner, hvilket forbydes i 2. Mos 20, 3-6.

Den, som vejleder ud fra Guds ord og taler synden imod, bliver ofte mødt med ordet ”Døm ikke” – at Gud ikke har sat os til dommer over andre mennesker. Da kan dette ord blive vanskeligt for kristne mennesker, men en lettelse for verden og ikke mindst den religiøse verden.

Den verden som ikke lever med Gud, bruger ”du må ikke dømme” som et skalkeskjul. Ja, sådan kan djævelen fordreje og misbruge Guds eget ord.

Sorterer du i Guds ord, da bliver loven og evangeliet
kun en teori – og synden bliver ufarlig.

Lysets eller mørkets børn

Jesus sætter et skel mellem verdens børn og Guds riges børn. Jesus var ikke bange for at sætte de rette ord på sine modstandere: ”I har djævelen til far,” sagde han.

Guds ord siger, at den, som prøver at ophæve den kløft, som er mellem de kristne og de ikke-kristne, han er under Guds dom. Der er forskel på lys og mørke. Der er forskel på det, som kommer fra Gud og det, som ikke kommer fra Gud.

Selve omdrejningspunktet i Jesu undervisning her er hans tale om bjælken i øjet.

Du er manden!

Det store spørgsmål er, om du, som læser dette, har fået fjernet bjælken i dit eget øje, så du kan se? Det kan du kun ved omvendelse og tro på den Herre Jesus Kristus.

Først da, og kun da er du i stand til at hjælpe din næste med splinten i hans øje. ”Men du, menneske! som dømmer dem, der handler således, og selv gør det samme, regner du med, at du vil kunne undfly Guds dom?

Eller ringeagter du hans godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom og véd ikke, at Guds godhed leder dig til omvendelse?” Rom 2, 3-4.

Læs den gammeltestamentlige tekst til denne søndag, for den forklarer det hele for os. I 2. Samuelsbog kap 12, 1-7a siger profeten Natan til David: ”Du er manden”. David tog imod Guds ord og gav Gud ret i sin dom over ham – og David blev frelst.

Dommens dag

I den danske folkekirke bekender man endnu, at Jesus skal komme igen for at dømme levende og døde. Da skal hvert knæ bøje sig i Jesu navn i himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!

Alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. Han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre.

Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: Kom hid, min Faders velsignede! Arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt, – og de skal gå ind til evigt liv. Derefter skal han sige til dem ved den venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle, – og de skal gå bort til evig straf. Se Matt. 25, 31-46.

”Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder” (Heb. 10, 31). Men de samme hænder kan du i dag søge tilflugt i. Kære du, som læser dette, har du din frimodighed på dommens dag i Jesu blod og hans fuldbragte frelsesværk? – da er du tryg.

Amen.

Søndagens tekst: Luk. 6, 36-42

Døm ikke

36 Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.

37 Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. Fordøm ikke, så I ikke selv skal blive fordømt. Tilgiv, så vil I selv få tilgivelse.

38 Giv, så skal der gives jer. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Er I gavmilde, vil I modtage et godt, rystet, presset mål med top på.«

39 Jesus anvendte tit billeder i sin undervisning. »Kan en blind lede en blind?« sagde han. »Falder de ikke begge i grøften?

40 En lærling står ikke over sin mester. Men enhver, som er udlært, bliver som sin mester.

41Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på.

42Hvordan kan du sige til din ven: ‘Kom, lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk