Kritik af Human Right Watch rapport om Israel
Den 27. april offentliggjorde Human Rights Watch (HRW) en rapport med titlen A Threshold Crossed – Israeli Authorities and the Crimes of Apartheid and Persecution.
Det er et 213-siders litani af beskyldninger og anklager. Det skildrer den jødiske stat Israel som en apartheidstat, hvis eneste formål er at forfølge palæstinenserne.
Ifølge HRW er Israel skyldig mod menneskeheden – apartheid og forfølgelse. Alle israelske love, der viser præference for jøder, skal afskaffes. Israels ledere skal retsforfølges af Den Internationale Straffedomstol, og Israel bør være underlagt international fordømmelse, isolation og sanktioner.
Det, der tydeligst mest krænker forfatterne af denne rapport, er at Israel vover at være en jødisk stat – et hjemland for det jødiske folk. Hvordan vover jøderne at gøre krav på deres eget hjemland? Hvordan vover jøderne at være jøder?
Generaliseringer og forfalskninger
Rapporten kommer ikke som nogen overraskelse. I årtier, siden 1970’erne, er påstanden om, at ’zionisme = racisme’ blevet ætset i hovedet på mange, der nægter at acceptere det jødiske folks eksistens.
Den palæstinensiske ledelse har lavet en kunstform ud af afvisninger. Uendelige tabte muligheder. Det er altid Israels skyld. Ligesom mange tidligere rapporter, der er henvist til historiens affaldsspand, er denne rapport fuld af sort-hvide generaliseringer, ensidige påstande og udbredelse af åbenlyse forfalskninger.
Men dette afspejler mere den voksende trend, der deler historien i ’ofre’ og ’gerningsmænd’, og hævder, at al lidelse skal være den andens skyld og kræver retfærdighed. Der er ikke et ord, der antyder den mindste mulighed for, at palæstinenserne selv eller deres brødre og søstre i den arabiske verden deler ansvaret for deres alvorlige situation.
Intet om Holocaust, Grand Muftiens alliance med Hitler, de arabiske staters angreb på Israel i 1948, de efterfølgende forsøg på at udrydde den jødiske stat, intifadaer eller Arafats afvisning af Baraks tilbud i 2000.
Tragisk nok ignorerer rapporten også de mange eksempler på jødisk / arabisk samarbejde i Israel, de arabiske israelere, der arbejder hårdt for at gøre Israel til en succes, og de palæstinensere, der ikke bebrejder Israel for deres lidelser.
Endnu et angreb på den jødiske stat
Det israelske NGO Monitor udsendte en detaljeret analyse af HRW-rapporten. Det konkluderer, at:
“HRW’s tekst er en del af et fornyet NGO-fremstød indenfor de sidste 18 måneder, der knytter udtrykket ’apartheid’ til en beskrivelse af Israel. Med udgangspunkt i deres gennembrud ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) søger NGO-netværket at styrke de politiske fortællinger i modsætning til en troværdig faktuel præsentation og juridisk analyse.
I en bredere sammenhæng er denne rapport endnu et skridt i en årtier lang række sygelige angreb mod Israel og dets legitimitet som det jødiske folks nationalstat. Organisationen har igen demonstreret nøjagtigheden af grundlæggeren Robert Bernsteins fordømmelse i New York Times af HRW for ’udsendelse af rapporter om den israelsk-arabiske konflikt, der kun hjælper dem, der ønsker at gøre Israel til en pariasstat.’ ”
Tyskland afviste rapporten
Tyskland var meget hurtig til at afvise rapporten. Den tyske regerings talsmand Steffen Seibert sagde, at den internationale menneskerettighedsorganisations antagelse om, at ”Israel begår international lovovertrædelse i form af apartheid kan ikke godkendes af den føderale regering. Vi synes ikke, det er en korrekt vurdering. ”
Ingen kritik af Nordkorea og Iran
Joshua Block skrev i Jerusalem Post: ”For at få en fornemmelse af HRWs foruroligende anti-israelske fordomme, overvej dette: I løbet af de sidste fem år har NGO’en skrevet syv særberetninger om Israel. Til sammenligning offentliggjorde organisationen ingen, der fordømte Nordkorea, et af de værste kriminelle regimer i verden; og kun tre rapporter behandlede menneskerettighedskr
Oversat af Per Nielsen