Promissio: Bevæg dig for verden
Missionsselskabet Promissio holder i juni ”Bevæg dig for verden”, hvor folk med rollator, løbesko eller cykel kan være med til at indsamle penge til arbejdet.
I hele juni kan man alene eller sammen med sin kirke, bibelkreds, familie eller vennegruppe arrangere lokale løb og derigennem samle penge ind til Promissios verdensomspændende arbejde, forklares det på hjemmesiden.
”Den 18. juni livestreamer vi også vores eget cykelsponsorløb, som i år løber af stablen i Herning. Her kan du støtte holdene og være med i konkurrencen om et gratis sommerhusophold,” lyder opfordringen fra Promissio.