Ny kristen friskole skal åbne i Fredericia i august 2022
– Der er stor opbakning, siger lærer Hanne Klitlund Nielsen, der er initiativtager til at starte en ny kristen friskole i Fredericia. Hun forventer at skolens kan åbne til august næste år.
Mange hilser initiativet velkomment, vurderer Hanna Klitlund Nielsen ifølge JydskeVestkysten.
Styregruppen bag den nye friskole har allerede indsamlet det depositum på 20.000 kroner, som det koster at anmelde en ny skole. Skolen skal have minimum 14 elever for at få tilskud, og indskrivningen til det nye skoleår starter til efteråret.
Styregruppen har fået konsulentbistand fra Foreningen for Kristne Friskoler. Når skolen er anmeldt til Undervisningsministeriet, starter arbejdet med at finde lokaler og personale, siger Hanna Klitlund Nielsen til JV.