Ødselhed – helt efter Guds hjerte
Sådan en mand bør da fyres, tænker vi. Men det gør Gud ikke!
Det er da klart, at manden står til fyring. Man kan ikke bare sløse sådan med andre folks penge. Det er egentlig utroligt, at han får lov til at blive på jobbet og fortsætte sine små eskapader og ikke bliver bortvist med det samme. Men regnskaberne skulle først gøres op, det var trods alt kun på rygterne, at manden blev fyret.
Trods udsigten til fyringen fortsatte godsforvalteren sin uhæderlighed, men nu med mere omtanke. Han brugte de sidste timer af sin ansættelse på at redde sig venner.
Samarbejdspartnere og venner fik klækkelige afslag på deres gæld, sådan så de i taknemmelighed ville tage imod ham, når han fik sparket.
Uventet ros
Helt igennem en uheldig adfærd. Men der, hvor man med rette forventer en irettesættelse af den ”uærlige” godsforvalter, så roses han i stedet. Godsejeren synes ligefrem, at hans handling er klog.
Og Jesus fortsætter i samme spor med at fortælle, hvordan vi som lysets børn skal lære af den uærlige, men alligevel ”vakse og kloge” godsforvalter.
Hvad er det dog vi kan lære af denne noget tvivlsomme karakter?
Forvalteren som forbillede
Forvalteren var ansat af godsejeren. Han var økonom, hvilket på græsk er ordet for den, der er forvalter af penge og andre jordiske værdier. Forvalteren havde kapital til sin disposition og myndighed til at bruge den. Den myndighed testes, da forvalteren bliver presset af sin nært forestående fyring. Her vælger han at bruge pengene til at købe sig venner.
I lignelsen handler den uærlige mand – midt i sin uærlighed – alligevel snarrådigt og klogt. Han anvender sine økonomiske midler på en måde, som lysets børn kan lære af.
Når et almindeligt verdsligt og uærligt menneske i en presset situation kan udnytte sin dispositionsret over materielle ting så klogt, så bør vi som Jesus’ disciple udvise samme kløgt.
Vær klog – ikke uærlig
Det er selvfølgelig ikke en opfordring til uærlig omgang med midler, for Jesu disciple er lysets børn. Men vi kan lære at handle klogt med det, vi har fået betroet.
Penge og andre jordiske ting er ikke bare ligegyldige. Det er vigtige midler, som har magt og derfor skal anvendes rigtigt. Det betroede skal bruges generøst og for at fremme et større mål end midlerne selv. Og skulle der blive ødslet lidt, så er det ikke nær så slemt som forkert anvendelse.
Pengene og det materielle må aldrig blive den Herre, vi tjener.
Og vi kan lære noget om relationer. ”Rigtige venner kan ej købes for penge”, og de venner, som forvalteren vinder sig ved at nedbringe deres gæld, er heller ikke nære intime venner, som dem Jodle Birger synger om. De er derimod kollegaer, arbejdsforbindelser og venner, som ud af taknemmelighed vil hjælpe forvalteren i fremtiden.
Og man kan jo godt gøre noget for at etablere venskaber, som senere kan udvikle sig dybt. Vi vil ikke kalde det at ”købe venner”, men mere at investere i venskaber. Det gøres ved at være inviterende og gæstfri, ved at bruge nogle af vores midler på kommende venner.
At vær tro med den uretfærdige mammon
Næsten en tredjedel af Jesu lignelser berører penge, guld eller skatte. I NT er penge synonym for enhver form for materielle goder, såsom ejendomme, marker, men også magt, indflydelse, anerkendelse og besiddelse af evner, uddannelse og viden.
Hvad der siges om penge, gælder ethvert jordisk gode, som kan fordeles og kontrolleres. Goder giver ligesom penge magt – magt til at tilbageholde, til at give og til at bruge.
Magt kan bruges til det gode eller til det onde. Derfor bliver det afgørende at forvalte godt.
Forvaltningen af disse ”små ting”, som de jordiske midler jo er, viser hvilken grundindstilling vi som lysets børn har til det, der er betroet os. Her forbereder vi os på troskab og ærlighed i forvaltningen af de store ting, nemlig de evige goder.
Den, der vil tjene Gud og følge Jesus, må acceptere, at penge og ting altid må underordnes Guds plan og vilje. Penge er et gode, som ikke skal foragtes, men bruges i det godes tjeneste.
Denne lignelse er lige til os danskere. Materialister, som vi alle er, så taler den ind i vores virkelighed. Hvad er det, vi bruger alle vores midler til? Er det for os selv, eller til at vise godhed, vinde venner og fremme det, som er evigt? Jesus kalder os til at være tro med den uretfærdige mammon.
(Denne prædiken har tidligere været bragt i Udfordringen)
Søndagens tekst: Luk. 16, 1-9
Om måden at bruge penge på
1 Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: „En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge.
2 Derfor kaldte han ham ind til sig. ‚Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‚Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’
3‚ Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‚Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge.
4 Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’
5 Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‚Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første.
6‚100 tønder olivenolie.’ ‚Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’
7‚Og du,’ spurgte han den næste, ‚hvor meget skylder du?’ ‚100 tønder hvede.’ ‚Okay, skriv 80 i stedet for.’
8 Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.”
Jesus fortsatte: „Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør.
9 Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.”
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk
