Selvskabt plage
”Ved sorg og selvskabt plage du intet retter ud,
for intet kan du tage, alt kan du få af Gud.”
Sådan lyder det i vers 2 i Paul Gerhardts stærke salme:
”Befal du dine veje og al din hjertesorg
til hans trofaste pleje, som bor i Himlens borg!
Han, som kan stormen binde, hvem bølgen lyde må,
han kan og vejen finde, hvorpå din fod kan gå.”
Der er meget, der kan tage humøret fra os. Verdens udvikling kan ikke undgå at chokere os kristne. Hvis man troede, at alt ville udvikle sig til det bedre, så må man nok revidere sin verdens-tro. Det går den forkerte vej.
På samme måde kan uventede personlige problemer køre os ned. Hvad enten det er arbejdsløshed eller sygdom, eller noget helt andet, der bekymrer os.
Men her minder denne skønne salme fra 1653 os om, at det til enhver tid er i troen på Guds omsorg, vi får fred.
Vi kan ikke bekymre os til fred. Det nytter ikke noget at sørge over tingenes tilstand. Det gavner intet.
Jeg havde selv en lang periode, hvor jeg sørgede over alt det dårlige i verden. Og jeg kunne ikke slippe af med dette tungsind, for det var jo en ”kristelig” bekymring.
Men ”Ved sorg og selvskabt plage du intet retter ud…”
Rigtig mange af os lider under selvskabte plager. Moderne forskning viser, at bekymringer, angst, vrede og bitterhed kan forkrøble os – både psykisk og fysisk!
Det er ikke Guds vilje, at du er syg eller har problemer. Det er ikke engang Guds vilje, at du skal sørge og bekymre dig. Og da slet ikke på Hans vegne!
Vi skal ikke bære al verdens synd i vores tanker og følelser. Der er en anden, der har båret det for os: Jesus!
Og Han sagde tværtimod: ”Vær ikke bekymrede for noget!” – Hvorfor ikke? – Fordi Gud har omsorg for jer!
I Matt. 6, 24-34 taler Jesus specielt om ikke at bekymre sig for mad, tøj, penge eller – ens liv. For man kan ikke ved at bekymre sig lægge én eneste dag til sit liv.
Når vi derfor bliver grebet af bekymringer, så skal vi gå til Gud med det, og så give slip og stole på Gud.
Så kast da al din smerte
på Herrens stærke magt,
og håb, o, håb, mit hjerte,
vær trøstig, uforsagt!
