Børge Beck har udgivet seks bøger om de sidste tider

Efter en årrække med intensiv læsning og studier i Bibelen begyndte Børge Beck for 10 år siden at skrive om Israel, de sidste tider, bortrykkelsen og Jesu genkomst. 

Børge Beck studerede medicin i nogle år, inden han besluttede sig for at fordybe sig i bibelske studier på Apostolsk Kirkes Internationale Bibelskole i Kolding i to år. Efterfølgende var det planen at studere teologi i Schweiz hos professor Külling.

Planerne blev ændret, da Apostolsk Kirke udsendte Børge Beck og hustruen Grethe til Zambia som ansvarlige for kirkens litteraturmission.

Det lykkedes Børge Beck at etablere fire kristne boghandler, der havde et stort udvalg af bøger. Dem fik de fra 39 forlag i England og Amerika, som leverede tonsvis af litteratur til det afrikanske land.

I de 4½ år, Børge Beck virkede i Zambia, var han også med til at etablere kirkens Bible College, Kaniki, hvor han lavede studieplaner og underviste. Efterfølgende besøgte han Zambia 5-6 gange som gæstelærer på bibelskolen.

En pionérfamilie

Børge Becks farfar var en af pionererne i Apostolsk Kirke, og hans farbror, Sigfrid Beck, var manden, der stod bag bygningen af ”Troens Tempel”, Apostolsk Kirkes Højskole i Kolding, efter 2. verdenskrig.

Sigfrid Beck var en lang årrække forstander for skolen og en efterspurgt bibellærer, så Børge Beck går i sin farbrors fodspor.

For tiden skriver Børge Beck på sin syvende bog, og denne gang på engelsk: End-Time Prophecy – a literal, grammatical-historical interpretation. De første 500 sider er skrevet. De øvrige bøger er også solgt i Norge og på Færøerne, men denne gang kan de mange, der efterspørger Becks bøger på engelsk, få glæde af hans forfatterskab.

Som følge af sine opslag på Facebook har Børge Beck opbygget et bredt netværk på 5.000 Facebookvenner, der udveksler synspunkter; en af disse er biskop emeritus Steen Skovsgaard. Becks bøger når også ind i universitetsverdenen, hvor bl.a. Universitetsbiblioteket på Syddansk Universitet har været på indkøb hos Børge Beck.

Israel – gennem Trængslen til frelse

Bogen ”Israel – gennem Trængslen til frelse” på 272 sider er blevet til på baggrund af 22 undervisningslektioner afholdt for en gruppe troende i Aalborg i perioden oktober 2015 til april 2016.

Bogen er er en gennemgang af Johannes’ Åbenbaring og indledes med en kort behandling af nogle vigtige relaterede emner, der er en forudsætning for at forstå dens konklusioner.

Et af disse emner er en skelnen mellem Israel og Kirken. Disse ses som to forskellige enheder i Guds frelsesplan, hvilket er en nødvendighed for en korrekt behandling og forståelse af bibelens lære om endetiden (eskatologien).

Abrahamspagten, Landpagten, Davidspagten og Den nye Pagt, der alle er indgået med Israel, behandles på samme måde for at give en forudsætning for at forstå bogens måde at behandle emnet på. Disse fire er ubetingede, evige og uopsigelige pagter. De ses i deres relation til den betingede og midlertidige pagt Loven (Guds pagt med israelitterne ved Moses).

Endelig behandles Bibelens lære om Babylon, der forstås som en bogstavelig by, der samtidigt symboliserer den falske kirke til alle tider, som kulminerer i Trængselen kort tid før Jesu genkomst.

Kongeriget bind 1:
Guds Kongerige

I Bibelen er der et gennemgående tema om Guds Kongerige, gennem hvilket Gud ønsker at regere jorden i historisk tid, der slutter med Tusindårsriget.

I bogen Kongeriget bind. 1 af 3 på 437 sider gennemgås Riget, som det er beskrevet i Gamle Testamente, fra Adam over dets etablering ved Moses og under Josva, dommerne og kongerne, til dets fald under den sidste konge af Juda, Sidkija, i 586 f. Kr., hvor ”hedningernes tider” begynder med Det babyloniske Fangenskab.

Endelig beskrives den efterfølgende profetiske tilkendegivelse af en fremtidig genoprettelse af Riget, der er betinget af Israels nationale omvendelse. Kendskab til Det teokratiske Rige i Gamle Testamente er af afgørende betydning for forståelsen af Jesu præsentation i Ny Testamente, som er emnet i bind 2.

Himmerriget

Da Jesus som Guds Messias siger ordene: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” – sker det i en jødisk kontekst, hvor Loven stadigt er den gældende standard.

Himmeriget og Riget for Israel er titler på det rige, som Jesus tilbyder Israel, men som bliver forkastet, hvorefter der udtales dom over nationen, og riget udsættes til Jesu genkomst til jorden.

Guds rige i sit jordiske aspekt bliver aldrig ændret til ”et åndeligt rige indeni mennesker,” som mange hævder. Det er stadig et bogstaveligt, jordisk Rige, som mennesker, der tror, skal leve i til sin tid.

Dette søges dokumenteret i bind to af Kongeriget på 529 sider ved en gennemgang af rigets præsentation i Ny Testamente.

Rigets udsættelse er dog kun midlertidigt, og det vil blive oprettet i forbindelse med Jesu andet komme til jord. Det er vigtigt for forståelsen af Tusindårsriget, som er emnet for bind 3.

Tusindårsriget

I bind 3 af Kongeriget på 540 sider beskrives det rige, som Jesus tilbød den jødiske nation, Israel. Det blev forkastet og derfor udsat, men kun ”indtil [Israel] siger: Velsignet være han, der kommer i Herrens navn.”

Dette sker ved Israels nationale omvendelse i Trængselen, hvorefter Jesus kommer igen til frelse og udfrielse for jøderne, og det lovede rige, Tusindårsriget eller Riget for Israel, oprettes som et bogstaveligt, geopolitisk, tusindårigt Fredsrige med Jesus på sin fader Davids trone i det jordiske Jerusalem i Israel.
En beskrivelse af Riget – tillige med Israels og Kirkens rolle i dette – søges belyst ved en gennemgang af de relevante skriftsteder i Gamle og Ny Testamente, hvor rigets karakter som et absolut monarki er beskrevet. Tusindårsriget er den sidste husholdning i historisk tid. Derefter følger evighedstilstanden.

Bortrykkelsen

Bogen Bortrykkelsen – er en apologi for Kirkens bortrykkelse før Trængselen. De 868 sider giver klarhed over, om Kirken skal bortrykkes før, midt i eller efter Trængselen og således gennemleve den forfærdelige domsperiode, der venter verden forude.

Der er i dag så mange forskellige syn på dette vigtige spørgsmål, så en afklaring er nødvendig. For at kunne afgøre, hvad Guds plan er, skal begreber som Israel, Kirken, Trængselen og Tusindårsriget defineres og afklares tillige med skriftsteder om henholdsvis første og anden fase af Jesu genkomst.

Bogen bygger, som de øvrige fem, på en bogstavelig, såkaldt grammatisk-historisk fortolkningsmetode Det konkluderes, at Kirken skal bortrykkes før Trængselen (Herrens Dag), og at Jesus kommer igen for at oprette Tusindårsriget bogstaveligt på jorden.

For at bogen ikke skal være postulerende, gennemgås eskatologiens (endetidslærens) ”-ismer”, der strider mod bogens forståelse og gendrives med bibelske argumenter.
Jesu imminente komme – uden specifikke tegn, pludseligt og uventet – for at hente Kirken til himlen er bogens væsentligste budskab.

Bortrykkelsen er således overhængende og kan finde sted når som helst, hvorfor de troende i Kirken kaldes til årvågenhed og forventning, ”mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, kommer til syne i herlighed.” (Titus brevet 2,13).

Herrens dag

Bogen ”Herrens dag” – er en introduktion til eskatologien, altså læren om de sidste tider. Den er på hele 796 sider.

Hvordan skal vi fortolke profetierne? Præteristisk (allerede opfyldt) eller futuristisk (kommende opfyldelse)? Hører jøder, hedninger og Kirken til samme kategori? Hvad betyder Abrahamspagten for eskatologien? Er vi (Kirken) under Loven? Er Israel i landet i dag efter Guds vilje? Skal hele Israel frelses? Hvad er Herrens Dag? Kan Jesus komme i dag? Hvad er slaget ved Harmageddon, er kirken med, og hvordan?

Alt dette kan man læse om i bogen, der bl.a. omfatter en gennemgang af Daniels bog kap. 2 og 7-12, Ezekiel kap. 38-39 og 40-48, Mattæusevangeliet i oversigtsform med fokus på Jesus som Guds Messias, Jerusalems ødelæggelse i år 586 f.Kr. og 70 e.Kr., Det babyloniske Fangenskab, Kirkens bortrykkelse, Jesu genkomst, svaret på disciplenes spørgsmål om endetiden i Matt. kap. 24, Mark. kap. 13 og Luk. kap. 21 og en gennemgang af udtrykket ”Ødelæggelsens Vederstyggelighed” både i Gamle og i Ny Testamente.