Den barmhjertige samaritaner

Dagens prædikentekst er en af de mest kendte lignelser. Både fordi selve lignelsen er god og nem at gå til, når man vil fortælle lignelser for børn, men også fordi den taler forståeligt til os, der blevet lidt mere voksne.

Men i prædikenteksten går der også noget forud for lignelsen. Vi hører om Jesus, der taler til disciplene, og at en lovkyndig rejser sig op og begynder at stille spørgsmål til Jesus.

En lovkyndig dedikerede sit liv til at læse i de gammeltestamentlige skrifter og rabbinernes skrifter. De satte en ære i at lære netop loven, og var i stand til at diskutere den. Den lovkyndige spørger Jesus: ”Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?”

Vi kender ikke mandens baggrund for spørgsmålet, men teksten selv siger, at han ville sætte Jesus på prøve.

Nogle af os kender det fra teologiske diskussioner med folk, vi er uenige med fra andre kirkeretninger, hvor uenigheder nogle gange koges ned til det meget konkrete: Hvordan bliver vi frelst?

Gør det, så skal du leve

Men Jesus besvarer ikke spørgsmålet men stiller modspørgsmålet: Hvad står der i loven? Hvad læser du der?

Og manden svarer med ordene: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.”

Nogle vil måske undre sig over at Jesus ikke afviser manden men derimod giver ham ret, men han svarer manden med det meget rammende: ”Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.”

Den lovkyndige spørger så Jesus om, hvem der er hans næste. Vi kan lige inden læse, at han spørger, fordi han vil retfærdiggøre sig selv, men Jesus bruger lignelsen til at ødelægge mandens forståelse af loven.

Han overså offerlammet

Den lovkyndige har læst skrifterne og har forstået loven, men han har overset nåden, han har overset offerlammet, han har overset løfterne.

Hans svar om at elske Gud højest og næsten som sig selv var ikke forkert. Jesus giver ham ret. For hvis han kunne leve op til det, ville svaret være korrekt, men med arvesynden i verden er manden ude på en ”mission impossible”, som kun ender i håbløshed.

Den lovkyndige har læst skrifterne
og har forstået loven, men han har overset nåden…

I stedet ændrer han sine spørgsmål fra at have teoretisk klang til at blive praktiske. Med sit spørgsmål om hvem næsten er, prøver han at sætte grænser for kærligheden, sætte grænser for hvem han behøver at elske.

En liste med hvilke af naboerne han skulle holde af, og hvem han måske kunne lade være med at elske. Med sit spørgsmål prøver manden at gøre loven overkommelig, gøre loven til noget som kan koges ned til praktiske forordninger, men det er at gøre loven mindre, og dermed glemmer man i sidste ende behovet for nåden.

Loven skal ikke gøres mindre, blødes op eller andet, for lovens natur er netop at anklage os og vise os hen til evangeliet.

Vi kommer nemt til at lave en ”naboliste” for at kunne sige til os selv, hvem vi skal/kan elske, og hvem vi måske ikke behøver at elske. For hvad med dem, vi er uenige med, dem der som gjorde os sure, og som vi har så svært ved at tilgive. Skal vi elske dem?

Jesus svarer med lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Lignelsen med den uventede fremmede, som elsker ham, som er slået ned af røvere, mens de lovkyndige og fromme gik forbi.
Det vigtige er for os måske ikke, hvad de hver især havde som arbejde, men derimod hvordan de mødte manden i nød. Hvem var en næste for ham? Han, som viste ham barmhjertighed!
Den kristnes kærlighed har sit udspring i det, som Jesus har gjort. Johannes skriver det så godt med ordene ”Vi elsker, fordi han elskede os først” (1. Joh 4,19).

Derfor bør vores næstekærlighed ikke kun være mod dem, vi er enige med, men derimod de mennesker, vi møder på vores vej, uagtet vores uenigheder med dem: Fordi vi selv har fundet nåde!

Søndagens tekst: Luk. 10,23-37

Den barmhjertige samaritaner

23 Derpå sagde han til sine disciple: „Velsignede er de, som ser det, I ser! 24 Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.”

25 En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. „Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?” spurgte han.

26„Hvad siger Toraen?” var Jesu svar.

27„Den siger: ‚Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. „Og den siger også: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ ”

28„Rigtigt svaret,” sagde Jesus. „Gør det, så skal du få del i livet.”

29 Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: „Jamen, hvem er så min næste?”

30„Lad mig fortælle dig en historie,” svarede Jesus. „En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten.

31 Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte.

32 Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen.

33 Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34 så han stod af sit æsel og gik derhen.

Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham.

35 Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‚Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.

36 Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?”

37„Ham, der viste barmhjertighed,” svarede den skriftlærde. „Så gør du, som han gjorde!” sagde Jesus.

Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk