– Dét er det bedste i livet, siger frelser-pigen Camilla

Camilla Thomas var kun syv år, da hun første gang hørte Guds kald – og det blev skelsættende for hendes liv.

Camilla Thomas voksede op i en familie, som var lidt anderledes end mange andres. Hendes forældre var officerer (ledere/frikirkepræster) i Frelsens Hær, og det var noget, som fik indflydelse på hele familien, da det var et job uden timetal.

Det betød folk ind og ud ad døren i døgndrift og en far og mor, som altid var i gang, rakte ud, tog folk ind om natten og gav af sig selv. Så hun vidste alt om, hvor meget man måtte ofre af sig selv.

Gud kaldte på Camilla

Da Camilla var syv år, havde de besøg af en kvinde, og hun sagde til Camillas mor: ”Jeg tror, at Camilla bliver officer en dag”. Camilla hørte det og glemte det ikke.

Kort tid efter var hun med sine forældre til gudstjeneste. Camillas far Niels prædikede, og hun lyttede ikke særlig godt efter, hun var jo kun syv år og forstod ikke så meget af det, han sagde. Men da han sagde: ”Vil du følge Jesus?” så reagerede hun og vidste, at Gud kaldte på hende. Så hun gik frem og bøjede knæ og sagde, at hun ville følge Ham.

Gud kaldte igen

Da Camilla var 14 år, oplevede hun igen, at Gud talte til hende:

– Jeg var på bibelstævne (Påskestævne for unge i Frelsens Hær, red.) og til en lovsangsaften oplevede jeg igen helt konkret, at Gud kaldte mig til fuldtidstjeneste i Frelsens hær. Jeg vidste, hvad det indebar, og havde haft gode rollemodeller i min mor og far, som jo var levende kristne og gæstfrie og omsorgsfulde. Så den aften sagde jeg ja til, at jeg ville tjene Gud på fuld tid, fortæller hun.

Camilla færdiggjorde skolen og fik læreplads i Hjerteforeningen som kontorassistent. Herefter tog Camilla på Frelsens Hærs officerskole i England, for at blive klar til tjenesten som officer.

Tvivlen

Men selv om man vælger at gå Guds vej, er livet ikke uden bump på vejen.

– På officerskolen mødte jeg min mand, blev gift og fik 2 børn. Eftehånden fik vi større og større opgaver som officerer, og jeg fik stress – og så begyndte jeg at tvivle på mit kald, fortæller Camilla. Jeg følte mig pludselig ikke god nok til opgaven, og jeg følte mig svag. Men jeg fortsatte i min tjeneste, efter en kort sygemelding.
Igen fik vi større opgaver, og så fik jeg stress igen – og denne gang havde jeg det bare sådan, at jeg ikke magtede opgaven. Jeg VAR ikke stærk nok til opgaven, og jeg gav op og stoppede som officer på fuld tid.

En ny vej

Camilla besluttede i stedet at uddanne sig til sygeplejerske. Hun fortsatte som officer på deltid under uddannelsen.

Da hun var færdiguddannet, besluttede hun at stoppe helt som officer og arbejde som sygeplejerske på fuld tid. Hun var vellidt, dygtig og omsorgsfuld i sit job.

Der skete også det bemærkelsesværdige, at Gud begyndte at tale helt konkret til hende og vejlede hende i arbejdet. Hun havde faktisk aldrig hørt Guds stemme så konkret i sit job som præst, som hun gjorde i sit job som sygeplejerske.

Gud talte konkret

– Pludselig kunne jeg høre Gud mere, end jeg længe havde gjort, fortæller Camilla. Jeg kunne få en tanke om at gå ned på stue 26, mens jeg sad og arbejdede på noget andet. Der havde jeg passet en døende patient, og jeg kom ind og holdt ham i hånden, da han døde.
Det viste sig så, at patientens kone netop da havde bedt til Gud om, at hendes mand ikke måtte være alene, når han døde. Så det var en meget stærk oplevelse, fortæller hun.
Disse meget konkrete oplevelser havde hun en del af, og det bekræftede hende i, at hun var på rette sted og i Guds vilje.
Som sygeplejerske, oplevede hun igen at mærke kærlighed til sine medmennesker og til Gud, efter at hun, da hun gik ned med stress, havde følt sig drænet.

En ny drejning

Men igen ændrede Camillas liv sig drastisk.

– Jeg havde kun været sygeplejerske i 1,5 år, da jeg fik tilbudt mit drømmejob. Det var et job på rigshospitalet som assisterende afdelingssygeplejerske. Det var et job med højere løn, kun dagvagter og bedre arbejdsvilkår – på alle måder et drømmejob. Familien var ellevilde, og jeg var også virkelig benovet over at få sådan et tilbud – og endda så kort tid efter, at jeg var blevet sygeplejerske.

Guds sagde nej

Men da Camilla sad der til møde om jobbet, som man ville tilbyde hende, skete der noget:

– Jeg oplevede at få denne tanke fra Gud: Du skal sige nej til jobbet og gå tilbage til officerstjenesten! Jeg var dybt chokeret og bad om betænkningstid, før jeg sagde ja til jobbet.

– Den dag på kontoret vidste jeg, at det var slut, og jeg mistede lysten til at være sygeplejerske.
3 dage i mørket

– Jeg havde tre dage, hvor jeg bare græd og græd, for jeg følte, at Gud sagde, at jeg skulle opgive ALT for Ham.

Gud sagde, at jeg skulle være villig til at opgive min mand, min familie, mit rygte og mine ambitioner og kun leve for ham. Jeg havde en kamp, hvor jeg næsten ikke kunne trække vejret og måtte ud, og jeg åbnede vinduerne i køkkenet for at få luft, helt konkret.
Men da jeg gav slip, kom forløsningen og freden, og jeg vidste, at jeg havde truffet den rette beslutning – også selv om det betød, at jeg måske ville miste alt andet. Jeg oplevede, at det var sådan et ”Abraham-Isak” moment, hvor Gud ville, at jeg skulle ofre ALT uden at vide, hvad der skete, når jeg gav slip.

Sejren ved overgivelse

Camillas overgivelse medførte ikke tab, men sejr. Hun oplevede helt konkret, at hun blev forelsket i Jesus, i at læse Guds ord, og hun fik drømme og tanker som aldrig før.

– Lige så snart jeg var alene, så læste jeg i Bibelen, for jeg måtte bare have mere – og sådan har jeg det stadig, fortæller Camilla.

– Jeg mistede ikke min mand og min familie, men føler bare, at jeg er rigere på så mange måder, siger hun eftertænksomt.
Camilla og Stevens tjeneste ændrede sig også gennem hendes overgivelse til Gud.

– Jeg havde tidligere været meget afhængig af min mand, og nu er jeg bevidst om, at vi har hver vores gaver og kald, og Gud bruger os til nogle forskellige ting, selv om vi tjener sammen. Det har vi stor gavn af i vores tjeneste i dag.

Omvejen var ikke forgæves

Når Camilla ser tilbage, kan hun se, at det ikke var forgæves at hun kom ud på en ”omvej” og fik uddannelsen til sygeplejerske.

Hun har siden brugt sin sygeplejefaglige viden rigtig meget, og hun føler i dag større kærlighed og omsorg for de mennesker, hun møder i sin tjeneste.
Ved at have været igennem stress og svære ting oplever hun, at hun er blevet mere empatisk og bedre kan forstå, når hun møder mennesker, som har det svært, er stressede eller går igennem en svær periode i deres liv.

– Før var jeg måske mere perfektionistisk og stillede større krav til mig selv OG mine omgivelser, så jeg synes absolut, at jeg er en mere moden og empatisk leder i dag end dengang, siger Camilla.

– Nu oplever jeg, at jeg skal vise min sårbarhed, for andre har brug for at se, at vores svaghed kan være en styrke. Satan bilder os ind, at svaghed er noget negativt, men det er tværtimod en styrke, som gør, at Gud kan komme til at arbejde gennem os.

Blev rig af at følge Gud

– Det lyder helt fantastisk, når jeg fortæller om, hvad Gud har gjort i mit liv. Men jeg har jo ikke vidst, hvad min overgivelse ville resultere i.
Jeg må sige, at man slet ikke kan vide, hvad der sker, når man overgiver sig til Gud. Man tror, at man bliver fattig, når man skal opgive alt for Gud – men man bliver tværtimod rig! Rig på oplevelser, på tillid, på tro, på håb, på gaver fra Gud.
Jeg oplever, at når jeg giver Gud 100%, så får jeg langt mere igen! Jeg tror, at overgivelse er en nøgle til at opleve Guds velsignelse i sit liv.
At underkaste sig både Gud, ledere og andre autoriteter er en nøgle til velsignelse – og man kan ikke se det, før man er villig til at overgive sig. Det er min erfaring, fortæller Camilla med et kæmpe smil.

– Hvis jeg agter på det, Gud giver, så får jeg mere!

Camilla og Steven er pt. udstationeret i Polen, hvor de leder Frelsens Hærs arbejde. Børnene på 23 og 21 bor stadig i DK, hvor de er i gang med uddannelser. De er også begge aktive i Frelsens Hær.