Kontrol – eller sund gudsfrygt

Billeder af kvinder forsvandt på ingen tid fra gadebilledet. Folk flygtede i panik. Friheden til at vælge egen tro, beskæftigelse og påklædning forsvandt med den ekstreme islamisme, hvor det vigtigste tilsyneladende er at sikre mændenes fromhed. Essensen af den usunde gudsfrygt synes at være kontrol og atter kontrol.

Talibans lynovertagelse af Afghanistan har rystet det meste af verden. Vi arrangerer evakueringer, ransager os selv og spekulerer over vort eget politiske ansvar for den ulykkelige situation.

Samtidig bliver mange bekræftet i deres fordomme om, at religion er noget farligt, som man helst ikke skal overdrive, hvis man overhovedet skal beskæftige sig med den slags.

Guds vilje???

Men hvad er det, der driver den fanatiske religiøsitet og dens verdensbillede, hvad enten ideologien er inspireret af islam, hinduisme, kristendom eller noget fjerde?

”Gud vil det,” råbte mange, da pave Urban II i 1095 agiterede for hellig krig mod den muslimske verden, som truede kristendommen i og omkring Det hellige Land. Der er meget, man bare kan græde over i korstogenes historie. Det samme gælder i nutiden, selv om volden øves af andre grupperinger.

Ydre konformitet

Om tre uger er det 20 år siden, terrorismen kom på alles læber på grund af 9/11. Ligesom under korstogene er terroristerne optaget af det, der opfattes som Guds vilje og Guds ære – samt nationale, ofte mellemøstlige forhold.

Talibans tankegang synes at være, at hvis mænd kan fristes af at se kvinder i det offentlige rum, må man (mændene) hellere sende dem hjem til kødgryderne og i øvrigt kræve, at de tildækker sig mest muligt.

Hvad kvinderne tænker, føler og tror betyder mindre. Det betyder heller ikke meget, hvad de mere verdslige muslimske mænd tror og ønsker.
Magtens mænd i Taliban mener, at det er både deres ret og pligt at få alle andre til at rette ind efter det, de ser som Allahs vilje.

Jesus kræver selvjustits

Den usunde religiøsitet kan tilsyneladende kontrollere og styre andre med henvisning til, at ”Gud vil det”. Men den rent ydre konformitet gavner ingen, og der findes intet bibelsk belæg for at tvinge andre til at rette ind på denne måde.

Jesus talte direkte med kvinder og behandlede dem med respekt. Han pegede på deres synder, hvor det var aktuelt, men krævede aldrig, at de skulle blive hjemme for ikke at friste mænd til synd. Faktisk siger Jesus netop de dramatiske ord om at rive sit øje ud og hugge hånden af i forbindelse med fristelsen til utroskab (Matt. 5, 27-30).

For kristne gælder det altså – Gud være lovet – at den fristede er forpligtet på at stå fristelsen imod ved at gøre noget, der rammer ham (eller hende) selv – frem for at lade det gå ud over andre. Synden kommer nemlig inde fra menneskets eget hjerte, fastslår Jesus i Mark. 7,21-23.

Guds kur mod det onde

Militante grupper som Taliban kan holde alle ydre tegn på visse synder væk fra gadeplanet. Men hjertets ondskab kan kun Jesus Kristus gøre noget ved.

Gud være lovet for nåden. Må vi altid været præget af den nåde, Gud viser os, så vi kan møde en verden i nød med det gode budskab.

Lad os også huske, at Gud selv har vist os, hvad sund gudsfrygt er. Hans Ånd giver os nemlig et nyt liv med både kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, hjælpsomhed, godhed, troskab, nænsomhed og selvbeherskelse!
(Gal. 5, 22-23)